
www.behringer.com
DANSK
Version 1.1 November 2001
VEJLEDNING

2
UDFØRLIGE SIKKERHEDSINSTRUKTIONER:
Alle sikkerheds- og betjeningsanvisninger bør læses, inden
apparatet tages i brug.
Gem brugervejledningen:
Sikkerheds- og betjeningsvejledningen bør gemmes, så man
kan slå op i den senere.
Læg mærke til advarslerne:
Læg mærke til alle advarsler på apparatet og i
sikkerhedsinstruktionerne.
Følg instruktionerne:
Følg alle sikkerheds- og betjeningsanvisninger.
Vand og fugt:
Apparatet bør ikke anvendes i nærheden af vand (f.eks. nær
badekar, håndvask, køkkenvask, vaskebalje, i en våd kælder
eller nær et svømmebassin etc.).
Ventilation:
Apparatet bør anbringes således, at dets placering ikke hindrer
korrekt ventilation. For eksempel bør apparatet ikke anbringes på
en seng, et tæppe eller en lignende overflade, der eventuelt kan
blokere apparatets ventilationshuller, ligesom det ikke må placeres
i en indbygget installation, som f.eks. en bogreol eller et skab, der
kan hindre den frie luftcirkulation gennem ventilationsåbningerne.
Varme:
Apparatet bør anbringes i sikker afstand fra varmekilder såsom
radiatorer, varmespjæld, ovne eller andre apparater (herunder
forstærkere), der producerer varme.
Strømforsyning:
Apparatet må kun tilsluttes en strømforsyning af den type, der
er beskrevet i betjeningsvejledningen eller anført på apparatet.
Jording eller polarisering:
Man bør træffe forholdsregler, således at virkningen af de
foranstaltninger, der er truffet til jording eller polarisering af
apparatet ikke ophæves.
Beskyttelse af elkablet:
Elkabler bør lægges således, at de ikke trædes på eller kommer
i klemme ved, at der stilles noget oven på dem eller ind imod dem.
Man bør tage særligt hensyn til ledninger, stik, stikdåser og de
steder, hvor ledningen kommer ud af apparatet.
Rengøring:
Apparatet bør kun rengøres, som anbefalet af producenten.
Når apparatet ikke er i brug igennem længere tid:
Når apparatet ikke er i brug igennem længere tid, bør stikket
tages ud af stikkontakten.
Fremmedlegemer eller indtrængen af væske:
Man skal sørge for, at der ikke falder genstande eller trænger
væske ind i apparatet igennem dettes åbninger.
Beskadigelser, der kræver service:
Apparatet bør repareres og vedligeholdes af kvalificeret
personale, når:
s Elkablet eller stikket er beskadiget, eller
s Væske eller genstande er kommet ind i apparatet, eller
s Apparatet har været udsat for regn, eller
s Apparatet ikke synes at fungere normalt, eller
præstationerne er stærkt ændrede, eller
s Apparatet har været tabt eller kabinettet er beskadiget.
Reparation og vedligeholdelse:
Brugeren bør ikke selv forsøge at reparere eller vedligeholde
apparatet ud over, hvad der er beskrevet i Brugervejledningen.
Al anden reparation og vedligeholdelse skal henvises til
kvalificeret servicepersonale.
Dette symbol, hvor det måtte blive vist, advarer om
tilstedeværelsen af uisoleret farlig spænding indvendig
i apparatet - spænding der kan være tilstrækkelig stor
til at forårsage risiko for elektrisk stød.
Dette symbol, hvor det måtte blive vist, gør
opmærksom på vigtige betjenings- og
vedligeholdelsesvejledninger i den medfølgende
litteratur. Læs håndbogen.
FORSIGTIG: For at mindske risikoen for elektrisk stød må
dæskeler (eller bagbeklædningen) ikke fjernes. Der
findes ingen dele indeni, der kan vedligeholdes eller
udskiftes af brugeren. Lad alt servicearbejde
foretage af kvalificeret personale.
ADVÆRSEL: For at midske risikoen for ild eller elektrisk stød må
dette apparat ikke udsættes for regn eller fugtighed.
SIKKERHEDSINSTRUKTIONER
Denne vejledning er ophavsretsligt beskyttet. Enhver
mangfoldiggørelse, hhv. ethvert eftertryk, også i uddrag, samt enhver
gengivelse af illustrationer, også i ændret tilstand, er kun tilladt med
skriftlig godkendelse fra firmaet BEHRINGER Spezielle Studiotechnik
GmbH. BEHRINGER er et registreret varemærker.
© 2001 BEHRINGER Spezielle Studiotechnik GmbH.
BEHRINGER Spezielle Studiotechnik GmbH,
Hanns-Martin-Schleyer-Str. 36-38,
D-47877 Willich-Münchheide II, Tyskland
Tel. +49 (0) 21 54 / 92 06-0, Fax +49 (0) 21 54 / 92 06-30
AKM, ALESIS, ALPS, ANALOG DEVICES, CRYSTAL,
TASCAM, WINDOWS, ADAT, DTRS and SHARC are all
registered trademarks of their respective owners, which are in no way
associated or affiliated with BEHRINGER.

3
FORORD
Kære kunde!
Velkommen i vort DDX3216-brugerteam og hjertelig tak for den
tillid, De har vist os med købet af DDX3216.
Det er en af mine dejligste opgaver at skrive dette forord til
Dem, da vore ingeniører efter mange måneders hårdt arbejde
har nået et meget højt mål: Præsentationen af en fremragende
digital mikserpult, der pga. det enestående særpræg og de
bemærkelsesværdige funktioner byder på et maksimum af
fleksibilitet og performance. Udviklingen af vor nye DDX3216
indebar naturligvis også et stort ansvar. Under udviklingen
fokuseredes der hele tiden på Dem som ambitiøs musiker og
toneingeniør. Det har kostet os store anstrengelser og meget
natarbejde at leve op til dette krav, men på den anden side var
det også spændende og morsomt. Sådan et udviklingsarbejde
bringer altid mange mennesker sammen. Og desto dejligere er
det, når alle medarbejdere kan være stolte af resultatet.
Det er vor filosofi at lade Dem få del i vor glæde. For De er den
vigtigste part i vort team. Igennem Deres kompetente ideer og
produktforslag har De været med til at skabe vor virksomhed og
dermed dennes succes. Til gengæld garanterer vi en
kompromisløs kvalitet (produktion under et ISO 9000 certificeret
management-system), fremragende klanglige og tekniske
egenskaber og en ekstrem god pris. Alt dette gør en maksimal
udfoldelse af Deres kreativitet mulig, uden at prisen er en hin-
dring.
Vi bliver ofte spurgt, hvad vi gør for at kunne fremstille apparater
i denne kvalitet til disse utroligt gunstige priser. Svaret er meget
enkelt: De gør det muligt! Mange tilfredse kunder betyder store
styktal. Store styktal betyder for os bedre indkøbsbetingelser for
komponenter etc. Er det så ikke kun fair at give Dem denne
prisfordel tilbage? Vi ved, at Deres succes også er vor succes!
Jeg vil gerne rette en tak til nogle af de mennesker, der har
bidraget til overhovedet at gøre DDX3216 mulig:
OBS!
+
Vi gør opmærksom på, at høje lydstyrer kan skade hørelsen og/eller Deres hovedtelefoner. Anvend altid en
hensigtsmæssig lydstyrke.
s Alle BEHRINGER-brugere, der med deres forslag har ydet
et værdifuldt bidrag,
s Joost, Jean, Jos, Jörg, Thomas og Christian, hvis
passionerede arbejde gjorde DDX3216 til en helt usædvanlig
digital mikserpult,
s Thorsten og Markus, der udarbejdede denne fremragende
manual,
s Ina og Volker for den geniale mekanik,
s alle andre, der også igen med begejstring har deltaget i
dette projekt.
Venner, det har virkelig været arbejdet værd!
Min hjerteligste tak,
Uli Behringer

4
Ultra-fleksibel, automatiseret 32-kanal digital-mikserpult
s Flydende komma-DSP-teknologi til et næsten ubegrænset internt dynamikomfang
s Komplet udstyrede statiske og dynamiske automationsfunktioner
s Omfangsrige routing-muligheder
s 12 ULN (Ultra-Low-Noise) mikrofonindgange med analoge inserts og omskiftelig phantomfødning
s 24-bit AKM
®
-A/D- og CRYSTAL
®
-D/A-konverter
s 4-bånds equaliser, lowcut-filter, gate, compressor og fasedrejning i alle 32 kanaler
s Kanal-delay-funktion i de første 16 kanaler
s 16 interne busser
s 8 stereo-koblingsmulige AUX SENDs
s Frit konfigurerbare, integrerede niveauvisninger for alle kanaler
s 4 interne effektprocessorer med specielt udviklede, førsteklasses algoritmer som f.eks. Reverb, Chorus, Flanger, Phaser,
Delay, Pitch Shifter, Tremolo, LoFi, LFO Filter, Ring Modulator
s 4 frit belægningsmulige, analoge udgange via symmetriske 6,3-mm-stereojackbøsninger
s Intern ind-/udgangs-patchbay til enkel routing af komplekse signalkonfigurationer
s 17 ultra-præcise og lydsvage ALPS® 100-mm-motor-Fadere
s Channel Controller med LED-kranse i hver kanal overtager hhv. én af ni valgbare parametre
s 6 Master Controllere med tryk- og drejefunktion
s Snapshot-nummer-display
s Synkronisering til SMPTE, MTC eller intern clock
s "Dithering", ordlængde og Noise Shaping indstillelig til de digitale Main-udgange
s To optionelle slots til indbygning af optionelle digitale interfaces i AES/EBU- (8 I/O), ADAT®- (16 I/O) eller TDIF-format (16 I/O)
s Stort, i kontrast indstilleligt LC-display
s MIDI- og RS232-tilslutninger til kommunikation med en PC resp. andre apparater
s Omfangsrige MIDI-funktioner (MMC, Program Changes, Control Changes, MIDI-SysEx)
s PC-kort-slot til lagring og til indlæsning af forskellige Libraries og andre indstillinger
s 19"-rack-montagevinkel indeholdt
s PC-software til dataoverførsel/-administration (www.behringer.com); serielt kabel er indeholdt i leverancen
s Produceret under ISO9000 certificeret management-system

5
BLOKLEDNINGSDIAGRAM

6
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. INDLEDNING............................................................................................................ 10
1.1 Digital vs. analog ............................................................................................................................................. 10
1.2 Koncept ............................................................................................................................................................ 10
1.2.1 Arkitektur ............................................................................................................................................ 10
1.2.2 Konstruktion og anvendte komponenter........................................................................................... 11
1.2.3 Åben arkitektur ................................................................................................................................... 11
1.3 Inden De starter ............................................................................................................................................... 11
1.3.1 Levering ............................................................................................................................................. 11
1.3.2 Ibrugtagning ...................................................................................................................................... 11
1.3.3 Garanti ............................................................................................................................................... 11
2. BETJENINGSELEMENTER OG TILSLUTNINGER ................................................12
2.1 Tilslutningfelt og betjeningselementer oven på DDX3216 ............................................................................. 12
2.1.1 Mikrofon- og Line-indgangene 1 til 12 .............................................................................................. 12
2.1.2 Line-indgangene 13 til 16 ................................................................................................................. 12
2.1.3 Phantomfødning og 2-track-ind- og udgange .................................................................................. 12
2.1.4 Control Room- og Phones-sektionen .............................................................................................. 13
2.2 Bagsiden af DDX3216 ..................................................................................................................................... 13
2.2.1 Control Room-, Multi- og Main-udgange........................................................................................... 13
2.2.2 Digitale S/PDIF- samt Wordclock-ind- og udgange ......................................................................... 13
2.2.3 SMPTE- og RS232-indgange ............................................................................................................ 14
2.2.4 MIDI-tilslutninger ............................................................................................................................... 14
2.2.5 Spændingsforsyning og sikring ........................................................................................................ 14
2.2.6 Option Slot 1 og 2 .............................................................................................................................. 14
2.3 PCMCIA-kort-slot.............................................................................................................................................. 14
2.4 Channels og Main Mix ..................................................................................................................................... 15
2.4.1 Kanaler .............................................................................................................................................. 15
2.4.2 Main Mix ............................................................................................................................................. 16
2.5 Display ............................................................................................................................................................. 16
2.6 Snapshot-automation: taster og displays ....................................................................................................... 16
2.7 Venstre kontrolfelt ............................................................................................................................................ 17
2.7.1 Fader-bank ........................................................................................................................................ 17
2.7.2 Channel Control-bank ....................................................................................................................... 17
2.7.3 Proc(ess)-bank .................................................................................................................................. 18
2.7.4 General-bank..................................................................................................................................... 18
2.7.5 Auto(mation)-bank ............................................................................................................................. 18
3. DIGITAL KANALBEARBEJDNING .......................................................................... 19
3.1 CHANNEL LIBRARIES..................................................................................................................................... 19
3.2 CHANNEL PROCESSING-tasten .................................................................................................................... 19
3.3 A/B-funktion ...................................................................................................................................................... 19
3.4 Equalizer .......................................................................................................................................................... 19
3.4.1 EQ-menuside .................................................................................................................................... 19
3.4.2 HIGH PASS-menuside ...................................................................................................................... 20
3.4.3 EQ LIBRARY-menuside .................................................................................................................... 20
3.4.4 EQ-parametre .................................................................................................................................... 20
3.5 Dynamikbearbejdning ..................................................................................................................................... 20
3.5.1 GATE-menuside ................................................................................................................................ 20
3.5.2 COMP(RESSOR)-menuside ............................................................................................................. 21
3.5.3 Compressorparametre ..................................................................................................................... 21
3.5.4 DYNAMICS LIBRARY-menuside ....................................................................................................... 22
3.6 DELAY-menu.................................................................................................................................................... 22
4. KANAL-ROUTING OG BUSSER.............................................................................. 23
4.1 Kanal-Routing .................................................................................................................................................. 23
4.2 Multitrack-Bus-Fader........................................................................................................................................ 23
4.3 Aux- og FX-Sends ............................................................................................................................................ 23

7
5. EFFEKTPROCESSOREN........................................................................................ 24
5.1 FX-menu .......................................................................................................................................................... 24
5.1.1 Valg af en effektalgoritme .................................................................................................................. 24
5.2 Editering af forskellige effektalgoritmer .......................................................................................................... 25
5.2.1 Cathedral ........................................................................................................................................... 25
5.2.2 Plate ................................................................................................................................................... 25
5.2.3 Small Hall .......................................................................................................................................... 25
5.2.4 Room ................................................................................................................................................. 26
5.2.5 Concert .............................................................................................................................................. 26
5.2.6 Stage ................................................................................................................................................. 26
5.2.7 Spring Reverb .................................................................................................................................... 27
5.2.8 Gated Reverb ..................................................................................................................................... 27
5.2.9 Stereo Delay ...................................................................................................................................... 27
5.2.10 Echo ................................................................................................................................................. 28
5.2.11 Stereo Chorus ................................................................................................................................. 28
5.2.12 Stereo Flanger ................................................................................................................................. 28
5.2.13 Stereo Phaser ................................................................................................................................. 28
5.2.14 Pitch Shifter ..................................................................................................................................... 29
5.2.15 Delay ................................................................................................................................................ 29
5.2.16 Flanger ............................................................................................................................................ 29
5.2.17 Chorus ............................................................................................................................................. 29
5.2.18 Phaser ............................................................................................................................................. 29
5.2.19 Tremolo ........................................................................................................................................... 30
5.2.20 Autopan ........................................................................................................................................... 30
5.2.21 Enhancer ......................................................................................................................................... 30
5.2.22 Graphic equalizer ............................................................................................................................ 30
5.2.23 LFO Filter ......................................................................................................................................... 31
5.2.24 Auto Filter ......................................................................................................................................... 31
5.2.25 LoFi .................................................................................................................................................. 31
5.2.26 Ring Modulator ................................................................................................................................ 32
6. MONITORSEKTION OG NIVEAUVISNINGER.........................................................32
6.1 MONITOR-menu .............................................................................................................................................. 32
6.1.1 Mono/Stereo-omskifting .................................................................................................................... 32
6.1.2 Monitoromskiftning ............................................................................................................................ 33
6.2 Solo-funktion .................................................................................................................................................... 33
6.2.1 Soloafhøring af indgangskanaler og FX-Returns .............................................................................33
6.2.2 Soloafhøring af Aux-, FX- og Master-busser ..................................................................................... 33
6.3 Niveauvisninger ............................................................................................................................................... 33
6.3.1 Kanalniveauvisninger ........................................................................................................................ 33
7. GRUPPER, PAR OG KOPIERINGSFUNKTIONER .................................................34
7.1 Fader- og Mute-grupper ................................................................................................................................... 34
7.1.1 Dannelse og aktualisering af Fader- og Mute-grupper .................................................................... 34
7.1.2 Visning af grupper ............................................................................................................................. 34
7.1.3 ISOLATE-tasten ................................................................................................................................. 35
7.2 Pair-funktion ..................................................................................................................................................... 35
7.2.1 Sammenknytning af kanaler til par ................................................................................................... 35
7.2.2 Opløsning af par ................................................................................................................................ 35
7.2.3 Sammenknytning af Aux- og FX-Sends til par .................................................................................. 35
7.3 Kopiering af kanalindstillinger......................................................................................................................... 35
8. IND- OG UDGANGSROUTING ................................................................................. 36
8.1 MULTI-udgange ............................................................................................................................................... 36
8.1.1 Tilordning af signaler til MULTI-udgangen........................................................................................ 36
8.2 Ind- og udgangsrouting ................................................................................................................................... 36
8.2.1 Indgangsrouting ................................................................................................................................ 36
8.2.2 Udgangs-Routing .............................................................................................................................. 37
8.2.3 OUTPUT-siden i I/O-menuen ............................................................................................................ 37
8.2.4 MODULE-siden i I/O-menuen ........................................................................................................... 38
8.3 Indstillinger for S/PDIF-indgang og -udgang .................................................................................................. 38
8.3.1 S/PDIF-siden i I/O-menuen ............................................................................................................... 38

8
9. FILFORVALTNING ................................................................................................... 39
9.1 Lagring/indlæsning af filer på/fra computeren ................................................................................................ 39
9.1.1 Kommunikationsindstillinger ............................................................................................................ 39
9.1.2 Forvaltning af filer .............................................................................................................................. 39
9.2 Anvendelse af et PC-kort ................................................................................................................................. 40
9.2.1 Formatering af PC-kort ...................................................................................................................... 40
9.2.2 Lagring af filer på PC-kortet .............................................................................................................. 40
9.2.3 Indlæsning af filer fra PC-kort ........................................................................................................... 40
9.2.4 Indlæsning af Snapshot- og Library-filer .......................................................................................... 40
9.2.5 Indlæsning af alle filer ....................................................................................................................... 40
9.2.6 Sletning af Snapshot- resp. Library-Presets .................................................................................... 40
10. SNAPSHOT-AUTOMATION ...................................................................................41
10.1 Hukommelsesindhold i et Snapshot-Preset ................................................................................................ 41
10.2 Snapshot-Automation-betjeningselementer ................................................................................................ 41
10.3 Indlæsning af Snapshots .............................................................................................................................. 41
10.4 Snapshot Safe-Funktion ................................................................................................................................ 41
10.5 Lagring af Snapshots .................................................................................................................................... 41
11. DYNAMISK AUTOMATION ..................................................................................... 42
11.1 Indledning ...................................................................................................................................................... 42
11.2 Oversigt .......................................................................................................................................................... 42
11.2.1 Absolutmode ................................................................................................................................... 42
11.2.2 Relativmode..................................................................................................................................... 42
11.2.3 Forskellige driftsmåder ................................................................................................................... 43
11.2.4 Snapshots og dynamisk automation .............................................................................................. 43
11.2.5 Global automationskontakt ............................................................................................................. 43
11.2.6 AUTO/REC-tasten i kanalerne ........................................................................................................ 43
11.3 DYNAMIC AUTOMATION-menuen ................................................................................................................. 44
11.3.1 AUTOM.-siden.................................................................................................................................. 44
11.3.2 SETUP-siden ................................................................................................................................... 44
11.3.3 RECORD-siden ............................................................................................................................... 45
11.4 Dynamisk mikserpultautomation i praksis ................................................................................................... 45
11.4.1 Opstart af et projekt ......................................................................................................................... 45
11.4.2 Optimering af mixningen ................................................................................................................. 45
11.4.3 Deaktivering af RECORD - FADEBACK, OFFSET og WR TO END................................................. 45
12. SETUP .................................................................................................................... 46
12.1 FS CLOCK-siden ........................................................................................................................................... 46
12.2 Testoscillator ................................................................................................................................................. 46
12.3 PREFS-siden ................................................................................................................................................. 46
12.3.1 CONFIRMATION ON OVERWRITE .................................................................................................. 46
12.3.2 CHANNEL MUTE AFTER FADER .................................................................................................... 47
12.3.3 AUTOMATION AUTO SAVE .............................................................................................................. 47
12.3.4 MAIN CONTROL AS AUX/FX MASTER ............................................................................................ 47
12.3.5 DISPLAY FOLLOWS CHANNEL CONTROL ................................................................................... 47
12.3.6 DISPLAY FOLLOWS AUTOMATION SWITCHES ............................................................................. 47
12.3.7 ONLY ODD-EVEN PAIRING ............................................................................................................. 47
12.3.8 GROUPS FADERPAGE BOUND ..................................................................................................... 47
12.3.9 AUTO CHANNEL SELECT .............................................................................................................. 47
13. MIDI-STYRING ........................................................................................................ 47
SETUP-siden i MIDI-menuen ................................................................................................................................ 47
13.1.1 Timecode ........................................................................................................................................ 47
13.2 MACHINE CONTROL-siden i MIDI-menuen ................................................................................................. 47
13.2.1 MIDI-maskinstyring ......................................................................................................................... 47
13.3 RX/TX-siden i MIDI-menuen .......................................................................................................................... 48
14. UDVIDELSER.........................................................................................................49
14.1 AES/EBU ........................................................................................................................................................ 49
14.2 ADAT
®
............................................................................................................................................................. 49
14.3 TDIF-1 ............................................................................................................................................................ 50

9
15. ANVENDELSER..................................................................................................... 50
15.1 Studio-Setups ................................................................................................................................................ 50
15.1.1 DDX3216 i forbindelse med en eller flere ALESIS
®
ADAT
®
- resp. TASCAM
®
DA-38/DA-78HR ...... 50
15.2 DDX3216 i live-anvendelser .......................................................................................................................... 51
15.2.1 Live-recording med DDX3216 ........................................................................................................ 51
15.2.2 Lydgengivelsesteknik ...................................................................................................................... 51
16. SPECIALFUNKTIONER......................................................................................... 52
16.1 Aktualisering af DDX3216-driftssystemet ..................................................................................................... 52
16.1.1 Driftssystem-update via PC-software ............................................................................................. 52
16.1.2 Driftssystem-update via PC-kort ..................................................................................................... 53
16.2 Indlæsning af firma-Presets og automatisk Fader-kalibrering .................................................................... 53
17. INSTALLATION.......................................................................................................53
17.1 Indbygning i et rack ........................................................................................................................................ 53
17.2 Audioforbindelser .......................................................................................................................................... 53
17.2.1 Analoge forbindelser ....................................................................................................................... 53
17.2.2 Digitale forbindelser (S/PDIF) ......................................................................................................... 54
17.3 MIDI ................................................................................................................................................................ 54
18. TILLÆG .................................................................................................................. 55
18.1 MIDI-Implementation ..................................................................................................................................... 55
18.2 MIDI-Control Changes ................................................................................................................................... 56
19. TEKNISKE DATA ...................................................................................................57

10
1. INDLEDNING
Mange tak for den tillid, De har vist os med købet af DDX3216.
BEHRINGER DDX3216 er en yderst effektiv, komplet udstyret
digital mikserpult i 24-bit-teknologi. Trods sin kompakte størrelse
byder pulten med sit basisudstyr allerede på 16 komplette
indgange, 4 Aux Sends, 4 Effekt Sends, 16 busser, 4
integrerede effektprocessorer og omfangsrige routing-
muligheder. Med de optionelle, supplerende moduler (AES/EBU,
ADAT
®
og TDIF) er De i stand til at udvide Deres DDX3216 med
32 digitale ind- og 32 digitale udgange. Dette tillader en tilslutning
af 4 digitale 8-spors-recordere resp. 24-spors-harddisk-
recording-systemer. De 12 ultra-støjsvage mikrofon-
forforstærkere samt 24-bit CRYSTAL
®
-A/D-konvertere kan
udvides via supplerende 8-kanal-A/D-konvertere på ADAT
®
-
eller TDIF-basis. Dermed er det sikret, at Deres DDX3216 selv
ved store live-indsatser stiller et tilstrækkeligt antal tilslutninger
til rådighed. Desuden er DDX3216 udstyret med dynamiske og
statiske auto-mationsfunktioner ("Snapshot"), der gør en
registrering af alle parameterændringer mulig.
DDX3216 har talrige, ergonomisk arrangerede betjenings-
elementer, med hvilke der intuitivt kan aktiveres flere
funktioner. Pulten byder f.eks. på 17 Fadere, der kontrollerer
niveauet på i alt 32 indgangskanaler, 16 Master-busser, 4
Aux Sends og 4 interne Effekt Sends samt 8 Effekt Returns
på de integrerede effektprocessorer. De som Channel
Controller betegnede drejereguleringer i hver kanal er endog
endnu mere fleksible: De er principielt tilordnet den samme
kanal som den tilsvarende Fader, men styrer hhv. én af ni
forskellige kanalparametre: panoreringspositionen eller
gengivelsesniveauet for én af de 4 Aux Sends resp. de 4
Effekt Sends. Det i kontrast trinløst indstillelige display giver
Dem en optimal oversigt over forskellige funktioner som f.eks.
EQ, Dynamics, Routing, Delay, osv. De 6 reguleringer under
displayet, der betegnes som Master Controllere, kontrollerer
de hhv. viste parametre.
For at give Dem et maksimum af fleksibilitet og en hurtig og
effektiv arbejdsmåde ved betjeningen af DDX3216, har vi
udformet brugergrænsefladen svarende til en analog
mikserpult og været bevidste om en intuitiv betjening. Faderne
fra firmaet ALPS
®
er motoriserede, dvs. de indtager
automatisk den rigtige position. Channel Controllerne er
udrustet med en LED-krans, der viser den pågældende
position. Kontakterne over Faderne er principielt tilordnet den
samme kanal som Faderne selv. Med disse kontakter har De
direkte adgang til funktionerne Solo, Mute og Select. Desuden
har hver kanal også en egen kontakt til mikserpult-
automationen. Selv når displayet anvendes til andre
kontrolfunktioner, kan op til 6 parametre styres samtidigt med
drejereguleringer resp. Master Controllere. De vil konstatere,
at denne brugergrænseflade endog lader sig betjene hurtigere
end en stor studiemikserpult med hundredvis af reguleringer!
+ Den følgende vejledning skal i første linie gøre
Dem fortrolig med de specialbegreber, der
anvendes, så De kan lære alle apparatets
funktioner at kende. Efter at De har læst hele
vejledningen grundigt igennem, bør den op-
bevares, sådan at De altid kan slå efter og læse
igen, såfremt nødvendigt.
1.1 Digital vs. analog
I lang tid var mixning af audiosignalet forbeholdt de analoge
mikserpulte. Digitale mikserpulte var ikke kun yderst dyre og
dermed økonomisk uoverkommelige for den amtiøse amatør
eller den selvstændige ejer af et projektstudie, men de var
også uønskede på grund af deres efter sigende kølige klang.
Siden den digitale teknik i de seneste år har bredt sig hurtigt
inden for effektprocessorerne og dermed også er blevet
billigere, blev konceptet for digitale mikserpulte taget op på
ny. Igennem integration af den nye viden inden for den digitale
signalbearbejdning kunne man forbedre kvaliteten af digitale
mikserpulte i en sådan grad, at selv de analoge talsmænds
standpunkt blev sværere og sværere i mikserpultverden.
Men hvilke fordele har et digitalt mikserpultkoncept?
1. Fleksibilitet i signalbearbejdning og i routing. Da stør-
stedelen af signalbearbejdningen finder sted på soft-
ware-området, er der så at sige (næsten) ingen græn-
ser for fantasien. En analog pult er bundet til den hard-
ware, der er basis for denne. Ændringer og up-dates
er i reglen ikke mulige på et senere tidspunkt. Ved
digitale mikserpulte er der mulighed for at udvide funk-
tionaliteten igennem software-updates.
2. Mixningsresultatet bliver "beregneligt". Anderledes end
ved analoge pulte, hvor en udspekuleret kombination af
analoge komponenter sørger for realiseringen af be-
stemte klanglige resultater, bliver resultatet ved den
digitale signalbearbejdning beregneligt, dvs. bearbejd-
ningen af audiosignalet sker over algoritmer (regnere-
guleringer), som baserer på matematiske ligninger og
formler. Dette giver udviklerne af disse algoritmer
uanede muligheder inden for sounddesign, der er langt
mere omfattende end de muligheder, der findes med
analoge koblinger og apparater.
3. Ingen støj på grund af signalbearbejdningen. Da den
komplette signalbearbejdning efter AD-konverteringen
(analog-digital-konvertering) udelukkende finder sted
på matematisk plan, tilføres signalet ingen yderligere
støj. En digitalpults svage steder kan altså kun være
forforstærkeren og AD-/DA-konverteren. Et støjfyldt
signal ved indgangen omregnes naturligvis også med
sin støj, "rene" signaler fremstår imidlertid også "rene"
ved udgangen. Analoge pulte kæmper derimod altid med
basisstøj i de analoge komponenter. Her er det uund-
gåeligt, at audiosignalet i pulten tilføres en vis andel af
støj.
4. Da alle parameter og betjeningsskridt foreligger som
værdier, kan disse lagres og også automatiseres på en
meget enkel vis. Dette er på analoge pulte kun muligt
med enorme og dyre anstrengelser.
Et svagt punkt på mange digitale mikserpulte er betjenings-
konceptet. I mange tilfælde skal hele mikserpulten betjenes
med få betjeningselementer i alle sine funktioner. At dette
ikke behøver at være sådan, vil De se og opleve i løbet at
denne manual. DDX3216 råder over et intuitivt betjenings-
koncept med mulighed for hurtigt at nå alle pultens parametre
og at ændre disse med en særlig controller. Overbevis Dem
selv!
1.2 Koncept
1.2.1 Arkitektur
I basisversionen er DDX3216 udstyret med 16 (+ 2) analoge
indgange og 10 analoge udgange. På grund af sine
udvidelsesmuligheder kan Deres DDX3216 forvalte op til 32
indgange og 32 udgange (16 på samme tid). Hvert
udvidelseskort indeholder 8 resp. 16 digitale ind- og udgange,
der i reglen kan anvendes til tilslutning af digitale
multisporrecordere resp. harddisk-recordere, samplere, MIDI-
lydmedier, eksterne digitaleffekter eller supplerende A/D-
resp. D/A-konvertere. Udvidelseskort til de digitale
standardformater AES/EBU (8 I/O), ADAT
®
(16 I/O) og TDIF
(16 I/O) kan leveres.
DDX3216s analogtilslutningssektion består af 12 Mikrofon-/
Line-indgange. Indgangene 13 til 16 er udelukkende
konstrueret til signaler med Line-niveau. En analog 2-track-
indgang til tilslutning af en 2-spors-Master-recorder står
ligeledes til rådighed. Den kan tilordnes indgangene 15 og
16.
Udgangene Main Output (XLR, symmetrisk), Control Room
(stereojack, symmetrisk), hovedtelefoner og de 4 Multi
Outputs (stereojack, symmetrisk) er ligeledes udført analoge.
1. INDLEDNING

11
Disse Multi Outputs er standardmæssigt tilordnet busserne
Aux 1 til 4, men kan individuelt udstyres med en af de 28
busser (bus 1 til 16, Aux 1 til 4, FX 1 til 4, Solo L + R og Main
L + R), der står til rådighed i DDX3216.
Til DDX3216s standardkonfiguration hører også en digital
S/PDIF-ind- og udgang. Digitalindgangen råder over en
sampling-frekvens konverter, for at undgå synkroniserings-
problemer, og kan anvendes i stedet for indgangskanalerne
13 og 14. Digitaludgangen byder på en digital version af Main
Output og egner sig f.eks. til tilslutning af en DAT-recorder.
Ved anvendelse af en af de optionelle digitale I/O-moduler
viser kanalerne 17 til 32 sig at være til særlig hjælp, da de
byder på de samme funktioner (med undtagelse af Channel
Delay) som kanalerne 1 til 16. Disse kanaler kan tilordnes
I/O-modulerne, således at selvfølgelig alle DDX3216s 16
busser og de omfangsrige routing-muligheder også kan
anvendes til de optionelle I/O-moduler.
1.2.2 Konstruktion og anvendte komponenter
BEHRINGERs firmafilosofi garanterer et perfekt udarbejdet
koblingskoncept og et kompromisløst udvalg af komponenter.
De af BEHRINGER anvendte operationsforstærkere, der finder
anvendelse i DDX3216, hører til en af de lydsvageste
overhovedet og udmærker sig ved ekstrem linearitet og en
lav klirfaktor. 24-bit AKM-AD-konverteren og CRYSTAL
®
-DA-
konverteren overbeviser med deres fremragende tekniske
data og deres excellente klanglige præstationer. De leverer
et nøjagtigt spejlbillede af det analoge indgangssignal.
Samtlige beregninger sker via 4 State-of-the-art ANALOG
DEVICES
®
-DSPs af typen SHARC
®
De professionelle,
motoriserede Fadere fra firmaet ALPS
®
råder over excellente
egenskaber og byder - foruden en absolut regelmæssig og
støjsvag kørsel - på en præcis nøjagtighed, der selv efter
mange indsatser gør en eksakt reproduktion af det indstillede
niveau mulig. Desuden anvendes der førsteklasses
modstande og kondensatorer, højkvalitetspotentiometre og -
kontakter samt udsøgte komponenter.
DDX3216 blev udviklet på basis af SMD-teknologien
(Surface Mounted Device). Anvendelse af subminiatur-
komponenter fra rumfarten tillader ikke alene en ekstrem
pakningstæthed, men bidrager også til apparatets store
driftssikkerhed. DDX3216 blev desuden fremstillet under et
ISO9000 certificeret management-system.
1.2.3 Åben arkitektur
Ved lagring af DDX3216s driftssystem (firmaprodukt) i et
Flash-Rom har De til enhver tid mulighed for at lave en update
af driftssystemet via Deres PC eller et PC-kort.
Vi vil foretage optimeringer af vor DDX3216-driftssoftware,
arbejde kontinuerligt på nye algoritmer og tage højde for Deres
ideer og forslag. Disse software-updates vil vi stille gratis til
rådighed på internettet for på den måde at sikre aktualiteten
af Deres DDX3216 også i fremtiden.
Desuden vil vi indrette et forum på vor internet-side
(www.behringer.com), hvor vi vil stille en mængde
supplerende informationer vedrørende DDX3216 til rådighed
(f.eks. aktualiserede manualer, Presets til de forskellige
Libraries, osv.). Desuden har De der mulighed for at udveksle
Deres erfaringer med andre users og hele tiden holde Dem
informeret om de seneste ændringer og udvidelser af Deres
DDX3216.
1.3 Inden De starter
1.3.1 Levering
På fabrikken blev DDX3216 pakket omhyggeligt ind for at
garantere en sikker transport. Skulle emballagen alligevel
være beskadiget, skal apparatet omgående kontrolleres for
ydre skader.
+ I tilfælde af eventuelle skader skal apparatet IKKE
returneres til os. De bedes først kontakte
forhandleren og speditionen, da alle erstatnings-
krav i modsat fald kan bortfalde.
1.3.2 Ibrugtagning
Sørg for en tilstrækkelig lufttilførsel, og stil ikke DDX3216 i
nærheden af varmekilder. Derved undgås en overophedning
af apparatet.
Netforbindelsen sker via det medleverede specialstrøm-
kabel. Dette opfylder de nødvendige sikkerhedsbestemmelser.
Ved skift af sikring er det vigtigt at anvende samme type.
+ Vær opmærksom på, at alle apparater skal være
jordet. Af hensyn til Deres egen sikkerhed, bør
De under ingen omstændigheder fjerne ap-
paraternes eller strømkablernes jordfor-
bindelse eller sætte denne ud af funktion.
+ OBS! Installation og betjening må kun udføres af
sagkyndige personer. Under og efter instal-
lationen er det altid vigtigt at sørge for en
tilstrækkelig jordforbindelse for personer, der
arbejder med apparatet, da elektrostatiske
udladninger i modsat fald kan føre til en
indskrænkning af driftsegens-kaberne.
1.3.3 Garanti
De bedes tilsende os det udfyldte garantibevis senest 14
dage efter købsdato. I modsat fald bortfalder Deres udvidede
garantidækning. Alternativt står vor onlineregistrering
(www.behringer.com) til Deres rådighed.
1. INDLEDNING

12
2. BETJENINGSELEMENTER OG
TILSLUTNINGER
Dette kapitel beskriver de forskellige betjeningselementer
på Deres mikserpult. Analoge reguleringer og tilslutninger
beskrives detaljeret.
2.1 Tilslutningfelt og betjeningselementer
oven på DDX3216
Tilslutninger og reguleringer for analogindgangene befinder
sig i den øverste del af DDX3216. Fra fabrikkens side er
analogindgangene tilordnet kanalerne 1 til 16.
2.1.1 Mikrofon- og Line-indgangene 1 til 12
Indgangene 1 til 12 er udført som Mic-/Line-indgange og råder
over analoge inserts "Insert Send Return (ISR)".
Fig. 2.1: Tilslutninger og reguleringer for de analoge Mic-
/Line-indgange
MIC
Mikrofonindgangene er udført som symmetriske XLR-
bøsninger og har til brug af kondensatormikrofoner en
phantomfødning, der kan kobles til (jf. kapitel 2.1.3
"Phantomfødning og 2-track-ind- og udgange").
LINE IN
Line-indgangene er udført som symmetriske 6,3-mm-
stereojackbøsninger og arbejder parallelt til mikrofon-
indgangene.
INSERT
Inserts er udført som 6,3-mm-stereojackbøsninger (spids
= Send, tilslutning til indgang på eksternt apparat; ring =
Return, tilslutning til udgang på eksternt apparat; skaft = jord,
jf. kapitel 17.2.1 "Analoge tilslutninger"). Dermed har De
mulighed for at indsætte analoge signalbearbejdnings-
apparater før A/D-konverteren på den pågældende kanal.
Med et almindeligt insertkabel (6,3-mm-stereojack på 2 x 6,3-
mm-monojack) kan der etableres en forbindelse til
apparaterne. Inserts er nyttige, når signalet på en kanal skal
bearbejdes med dynamikprocessorer eller equalisers. Inserts
kan imidlertid også benyttes som gengivelsesveje (Tape
Send) til en multisporrecorder.
PAD
Til Line-Signaler (resp. mikrofoner med ekstremt højt
udgangsniveau) står der en 20 dB-dæmpningskontakt (PAD)
til rådighed, der sænker forforstærkningen med 20 dB.
SIG- og CLIP-LEDs
Analogsignalets niveau efter insert tjener som reference-
niveau til disse visninger. "SIG"-LED lyser ved ca. -38 dBu
(Gain 0 dB) og viser tilstedeværelsen af et audiosignal.
"CLIP"-LED lyser ved ca. +10 dBu (Gain 0 dB) og advarer
mod en truende overstyring.
+ Undgå under alle omstændigheder at CLIP-LED
begynder at lyse.
GAIN
Forforstærkningen til Mic-/Line-indgangssignalerne kan
indstilles trinløst via GAIN-reguleringerne. Forstærk-
ningsområdet for XLR-indgangen dækker fra +10 dB til +60 dB
og for 6,3-mm-stereojackindgangen fra -10 dB til +40 dB.
2.1.2 Line-indgangene 13 til 16
Indgangene 13 til 16 er udført som symmetriske 6,3-mm-
jackbøsninger og egner sig udelukkende til signaler med Line-
niveau.
Fig. 2.2: Tilslutninger og reguleringer for indgangene 13
til 16
LINE IN
Line-indgangene er udført som symmetriske 6,3-mm-
stereojackbøsninger.
SIG- og CLIP-LEDs
Analogsignalets niveau efter insert tjener som reference-
niveau til disse visninger. "SIG"-LED lyser ved ca. -36 dBu
(Gain 0 dB) og viser tilstedeværelsen af et audiosignal.
"CLIP"-LED lyser ved ca. +10 dBu (Gain 0 dB) og advarer
mod en truende overstyring.
GAIN
Forforstærkningen til Line-indgangssignalerne kan indstilles
trinløst via GAIN-reguleringerne. Forstærkningsområdet
dækker fra -20 dB til +20 dB.
+ Via S/PDIF-siden i I/O-menuen lader indgangene
for kanalerne 13 og 14 sig tilordne S/PDIF-
digitalindgangen. Når S/PDIF er valgt som kilde
for kanalerne 13 og 14, erstattes de normale
indgangssignaler for disse kanaler med sig-
nalerne ved S/PDIF-digitalindgangen.
2.1.3 Phantomfødning og 2-track-ind- og udgange
Fig. 2.3: Phantomfødning og 2-track-ind- og udgange
+48 V-phantomfødningen, der er nødvendig til konden-
satormikrofonerne, kan aktiveres separat for kanalerne 1 til
6 og 7 til 12. Til kontrol lyser den pågældende kontakt efter
tilkobling.
2. BETJENINGSELEMENTER OG TILSLUTNINGER

13
CH. 1-6
Denne kontakt aktiverer phantomfødningen for mikrofon-
kanalerne 1 til 6.
CH. 7-12
Med denne kontakt stiller De phantomfødningen for
mikrofon-kanalerne 7 til 12 til rådighed.
+ Indstil Deres afspilningssystem på mute, inden
De aktiverer phantomfødningen. I modsat fald
kan der høres en tilkoblingslyd i Deres højttalere
resp. Deres hovedtelefoner.
TAPE IN
Disse tilslutninger kan anvendes til en stereo-master-
recorders signaltilbageføring. Tilslutningerne er udført som
cinchbøsninger og arbejder med et nominelt niveau på
-10 dBV.
+ For at kunne høre TAPE IN-indgangene via
Control Room- resp. hovedtelefonudgangen,
skal kontakt 2 TK TO CTRL R være trykket ned.
TAPE OUT
Disse tilslutninger er forbundet med ledninger parallelt til
MAIN OUT og stiller stereosummen til rådighed med et nominelt
niveau på -10 dBV i usymmetrisk form. Tilslutningerne er
udført som cinchbøsninger.
TO CH 15/16
Denne kontakt sender det signal, der ligger ved TAPE IN-
bøsningerne, på kanalerne 15 og 16 og deaktiverer dermed
Line-indgangene 15 og 16.
2.1.4 Control Room- og Phones-sektionen
Fig. 2.4: Control Room- og Phones-sektionen
2 TK TO CTRL R
Ved aktivering af denne kontakt lægges det ved TAPE IN-
bøsningerne tilførte signal på Control Room- og hovedtelefon-
udgangene.
LEVEL (Control Room)
Via disse LEVEL-reguleringer indstilles Control Room-
udgangsniveauet.
+ Til Control Room-udgangen kan der også tilføres
andre signaler, der kan udvælges i MONITOR-
menuen (jf. kapitel 6.1 "MONITOR-menu").
PHONES-bøsning
Til denne 6,3-mm-stereojackbøsning kan De tilslutte Deres
hovedtelefoner. Det signal, der er tilført PHONES-tilslutningen,
udtages af Control Room-udgangen.
LEVEL (Phones)
LEVEL-reguleringen fastlægger hovedtelefonernes
lydstyrke og arbejder uafhængig af Control Room-LEVEL-
reguleringen.
2.2 Bagsiden af DDX3216
2.2.1 Control Room-, Multi- og Main-udgange
Fig. 2.5: Control Room-, Multi- og Main-udgange
CONTROL ROOM OUTPUTS
Control Room-udgangen forbindes i reglen med monitor-
anlægget i regirummet og stiller stereosummen resp.
eventuelle solosignaler til rådighed. Udgangene er udført som
symmetriske 6,3-mm-stereojackbøsninger med et nominelt
niveau på +4 dBu.
MULTI OUTPUTS
MULTI-udgangene kan udgive det ønskede af de 28
bussignaler i DDX3216, dvs. Aux-udgange, Effekt-Sends,
stereosummen, Stereo-Solo-bussen eller et af de 16 Master-
bussignaler. Udgangene tilordnes tilsvarende på MULTI-siden
i I/O-menuen. Her er gengivelsesvejene Aux 1 til 4
forprogrammerede på forhånd. MULTI-udgangene er udført
som symmetriske 6,3-mm-stereojackbøsninger med et
nominelt niveau på +4 dBu.
MAIN OUTPUTS
MAIN-udgangene fører MAIN MIX-signalet og er udført som
symmetriske XLR-bøsninger med et nominelt niveau på
+4 dBu.
2.2.2 Digitale S/PDIF- samt Wordclock-ind- og
udgange
Fig. 2.6: Digitale S/PDIF- samt Wordclock-ind- og
udgange
DIGITAL COAXIAL OUT
Den digitale koaksialudgang stiller MAIN MIX-signalet til
rådighed i digital form. Signalet udgives i digital S/PDIF-format
via en cinchtilslutning. Parametrene ordlængde og "Dithering"
for digitaludgangen kan indstilles på S/PDIF-siden i I/O-
menuen.
DIGITAL COAXIAL IN
Denne cinchtilslutning gør det muligt at tilføre signaler i S/
PDIF-format med en sampling-frekvens på mellem 32 og
50 kHz. Indgangen er udstyret med en sampling-frekvens
konverter, sådan at digitale signaler med en sampling-
frekvens, der afviger fra DDX3216, uden problemer kan
tilføres mikserpulten.
S/PDIF-indgangen kan udelukkende sendes på kanal 13 og
14, hvorved det der tilsluttede indgangssignal deaktiveres
(S/PDIF-side i I/O-menu).
Drives DDX3216 via de digitale tilslutninger, skal alle
tilsluttede digitalapparater synkroniseres ved hjælp af en
ensartet Wordclock-takt. Er et (optionelt) I/O-modul indbygget
og er apparater som f.eks. digitale multisporrecordere
udelukkende tilsluttet digitalt til DDX3216, skal et apparat
defineres som Wordclock-Master, der synkroniserer alle
øvrige apparater. I DDX3216 står der til dette formål interne
taktfrekvenser på 44,1 resp. 48 kHz til rådighed. I Slave-drift
kan pulten synkroniseres via Wordclock-indgangen eller via
et apparat, der er tilsluttet et I/O-modul. Kilden til Wordclock-
signalet indstilles på FS CLOCK-siden i SETUP-menuen.
2. BETJENINGSELEMENTER OG TILSLUTNINGER

14
Wordclock-signaler fordeles i reglen i netværkteknologi,
dvs. de ledes videre og termineres med 75 Ω koaksialkabler,
BNC-T-adaptere og afslutningsmodstande.
WORDCLOCK OUT
Wordclock-udgangen er udført som BNC-tilslutning og stiller
et Wordclock-signal med den på mikserpulten indstillede
sampling-frekvens til rådighed (TTL level square wave).
WORDCLOCK IN
Wordclock-indgangen er udført som BNC-koaksialbøsning
til Wordclock-signaler mellem 40 og 50 kHz.
+ Skulle der opstå problemer med modtagelsen
af et Wordclock-signal, kan De tilslutte en 75
ΩΩ
ΩΩ
Ω
-
afslutningsmodstand ved Wordclock-indgangen
på DDX3216.
2.2.3 SMPTE- og RS232-indgange
Fig. 2.7: SMPTE- og RS232-indgange
SMPTE INPUT
Den som XLR-3-tilslutning udførte Timecode-indgang
bearbejder SMPTE-Timecode, der kan tilføres til styring af
den dynamiske automation. I reglen stilles Timecode til
rådighed af en computer, video- eller multisporrecorder.
Frame Rate og den modtagne Timecode vises på SETUP-
siderne i MIDI- og DYNAMIC AUTOMATION-menuerne.
RS232 I/O
Den 9-polede RS232-tilslutning muliggør kommunikationen
mellem DDX3216 og en computer. Derved kan f.eks. filer
gemmes og indlæses eller DDX3216-driftssoftwaren
aktualiseres.
Et passende serielt kabel (1:1) til tilslutning til den serielle
grænseflade på Deres PC hører selvfølgelig med til
leverancen.
2.2.4 MIDI-tilslutninger
Fig. 2.8: MIDI-tilslutninger
MIDI-tilslutningerne på apparatets bagside er udstyret med
de internationalt standardiserede 5-polede-DIN-bøsninger. Til
forbindelse af DDX3216 med andre MIDI-apparater har De brug
for et MIDI-kabel. I reglen anvendes de i handlen almindelige
kabler. MIDI-kabler bør ikke være længere end 15 m.
Dataoverførslen sker spændingsløst via optocoupling.
MIDI IN: Denne indgang anvendes til modtagelse af MIDI-
styringsdata.
MIDI THRU: Ved MIDI THRU-bøsningen kan man udtage det
MIDI-signal, der ligger ved MIDI IN-bøsningen, i uforandret
form..
MIDI OUT: Via MIDI OUT kan der sendes data til en tilsluttet
computer eller til andre MIDI-apparater.
2.2.5 Spændingsforsyning og sikring
Fig. 2.9: Spændingsforsyning og sikring
POWER-Kontakt
Med POWER-kontakten tager De DDX3216 i brug.
SIKRINGSHOLDER
Netforbindelsen sker via det medleverede special-
strømkabel. Dette opfylder de nødvendige sikkerheds-
bestemmelser. Ved skift af sikring er det vigtigt at anvende
samme type.
IEC-SPECIALBØSNING
Nettilslutningen sker via en IEC-specialbøsning. Et
passende strømkabel er vedlagt.
SERIENUMMER
De bedes tilsende os det udfyldte garantibevis senest 14
dage efter købsdato. I modsat fald bortfalder Deres udvidede
garantidækning. Alternativt står vor onlineregistrering
(www.behringer.com) til Deres rådighed.
2.2.6 Option Slot 1 og 2
Fig. 2.10: Option slot 1 og 2
Via de to optionelle slots er der mulighed for at udvide
Deres DDX3216 med maksimalt to af de optionelle ud-
videlseskort med digitale tilslutninger (AES/EBU, ADAT
®
og
TDIF).
På figur 2.10 ses et i slot 1 monteret TDIF-udvidelsesmodul.
Den anden slot er stadigvæk fri og tildækkes med et
blænddæksel.
+ En udførlig indbygningsvejledning er vedlagt de
enkelte, optionelle udvidelseskort.
2.3 PCMCIA-kort-slot
Fig. 2.11: PCMCIA-kort-slot
PCMCIA-kort-slotten anvendes til udveksling af filer mellem
Deres DDX3216 og et PC-kort med Flash Memory-hukom-
melse.
+ De bedes udelukkende anvende PC-kort af typen
"5 V ATA Flash Card". Mediets lagringskapacitet
kan vælges efter ønske.
2. BETJENINGSELEMENTER OG TILSLUTNINGER

15
2.4 Channels og Main Mix
DDX3216 har 16 identiske kanaler. Disse kontrollerer alle
32 indgange, 16 Master-busser, 4 Aux- og 4 Effekt-Sends
samt de 8 Returns på de integrerede effektapparater. Til
dette formål byder DDX3216 på 4 Fader-banker med hhv. 16
kanaler. MAIN-Faderen kontrollerer principielt stereosumme
(Main Mix).
Fader-Bank Kanaler
CH 1-16 Kanaler 1 til 16
CH 17-32 Kanaler 17 til 32
BUS OUT 1-16 Busser 1 til 16
AUX/FX Aux/FX Sends og FX Returns
Tab. 2.1: 4 Fader-banker og tilhørende kanaler
2.4.1 Kanaler
Fig. 2.12: Kanaler
Hver af de 16 disponible kanaler råder over følgende, disse
fasttilordnede betjeningselementer:
Kanalfader
Kanalfaderne er 100-mm-motorfadere af mærket ALPS
®
.
Deres funktion retter sig efter valget af Fader-bankerne.
Kanalniveauvisning
Hver Fader er tilordnet en kanalniveauvisning. Denne viser
- alt efter aktiveret Fader-bank - for indgange niveauet før
Faderen (Pre Fader) resp. før effektsektionen (Pre
Processing) og for udgange (bus-, Aux- og effekt-udgange)
udgangsniveauet efter Faderen (Post Fader). Kanalvisningen
retter sig i reglen efter indstillingerne i Fader-banken og viser
niveauet på hhv. den tilhørende Fader. Disse visninger kan
imidlertid også vise niveauet på en i METERS-menuen på
forhånd programmeret Fader-bank. Derved er der mulighed
for at tilordne f.eks. kanalerne 1 til 16 til disse niveauvisninger,
mens Faderne styrer kanalerne 17 til 32.
Vær ved udstyringen opmærksom på et så højt niveau
som muligt, men undgå under alle omstændigheder at den
røde CLIP-LED lyser. Clipping udgør i ind- og udgangs-
sektionen på en digital pult et problem. Dér sker der en
ændring til analog- resp. fastkomma-digitalsignale.
CHANNEL CONTROL
Drejereguleringen, der betegnes Channel Control, over
Faderen er principielt tilordnet den samme kanal som Faderen,
der ligger nedenunder. Den kontrollerer - alt efter valget i
CHANNEL CONTROL-banken - op til ni forskellige parametre
på den pågældende kanal, nemlig Panorering eller Send-
Niveau for én af de 4 Aux- resp. Effekt-Sends. De 11 LEDs
omkring reguleringen viser den aktuelle reguleringsposition.
Channel Control-funktionerne er ikke belagt for alle kanaler
i de forskellige Fader-banker. Der eksisterer f.eks. for bus-
udgangene ingen Aux- resp. Effekt-Sends eller Panorerings-
reguleringer. I dette tilfælde har Channel Controller ingen
funktion og LEDs lyser ikke.
SELECT-tasten
SELECT-tasten anvendes til valg af en kanal, der skal
editeres. Med denne taste lader kanaler sig desuden
sammenføje til par eller grupper. I normal drift kan der kun
selekteres én kanal. Såfremt der vælges en kanal for et par,
begynder SELECT-tasten på den anden kanal at blinke. I så
tilfælde har ændringerne, som De foretager på den valgte
kanal, også indflydelse på de andre kanal. I en gruppe
overføres udelukkende Fader-indstillingerne til de andre
kanaler.
AUTO/REC-tasten
AUTO/REC-tasten styrer den dynamiske mikserpult-
automation (jf. kapitel 11 "DYNAMISK AUTOMATION"). Når
automationen er koblet fra (menu AUTOMATION via SETUP-
tasten), aktiverer AUTO/REC-tasten funktionen SNAPSHOT
SAFE, hvad der vises med blinklys på den grønne kontakt-
LED. Kanaler i SNAPSHOT SAFE-mode forbliver uforandrede
ved indlæsning af lagrede Snapshots (RECALL).
SOLO-tasten
Med SOLO-tasten kan De lægge den pågældende kanals
signal på en Solo-bus, der sendes til Control Room-udgangen
resp. hovedtelefonudgangen. Main Mix-signalet påvirkes ikke
af dette. De modi PFL- (Pre Fader Listening) resp. AFL-Solo
(After Fader Listening), der står til rådighed, indstilles i
MONITOR-menuen. For at Solo-funktionen overhovedet kan
aktiveres, skal SOLO ENABLE-tasten i Main-kanalen trykkes
og kontakt 2 TK TO CTRL R være deaktiveret. Alle kanaler
(også når disse er indstillet på mute) kan afhøres solo.
For indgangskanaler, Effekt-Returns, Master-busser samt
Aux- og Effekt-Master står der ligeledes en Solo-funktion til
rådighed. På Solo-bussen kan der tilkobles et vilkårligt antal
indgangskanaler og Effekt-Returns, men kun to udgangs-
kanaler (Master-Bus og Aux/Effekt-Master) på samme tid.
Vælges der en tredje kanal, slettes den først selekterede
Solo-kanal automatisk. Yderligere informationer vedrørende
Solo-funktionen finder De i kapitel 6.2 "Solo-funktion".
MUTE-tasten
Med MUTE-tasten dæmpes den pågældende kanal helt. Via
GROUP-funktionen kan der også fremstilles MUTE-grupper.
Dæmpede kanaler kan imidlertid stadigvæk afhøres solo.
MUTE-tasten byder på 2 driftsarter: Pre eller Post Fader
(indstillelig på PREFS-siden i SETUP-menuen). Er CHANNEL
MUTE AFTER FADER aktiveret, har MUTE-tasten kun
indflydelse på Send-signalerne resp. på bus-routing efter
Faderen (Post Fader). Er CHANNEL MUTE AFTER FADER
deaktiveret, dæmpes alle Sends og det samlede bus-routing
(Pre- og Post-Fader) helt.
2. BETJENINGSELEMENTER OG TILSLUTNINGER

16
2.4.2 Main Mix
Fig. 2.13: MAIN-Fader
MAIN-Fader
MAIN-Faderen kontrollerer stereosummens niveau, der
samtidig fremgår af MAIN-visningen på displayet.
CHANNEL CONTROL
Channel Controller MAIN-kanavavedossa toimii kuten Controller
yksittäiskanavissa. Se määrittää BALANCEn stereosumman
vasen/oikea-säädöille. Mikäli MAIN CONTROL AS AUX/FX
MASTER on SETUP-valikon PREFS-puolella aktiivisena, tällöin
Channel Controller säätelee yhtä Aux- tai FX-Master-Send-tasoa,
aktivoidusta CHANNEL CONTROL-painikkeesta riippuen (vrt.
kappale 12.3.4 "MAIN CONTROL AS AUX/FX MASTER").
SELECT-tasten
SELECT-tasten udvælger MAIN-kanalen, sådan at dette kan
editeres over displayet.
AUTO/REC-tasten
AUTO/REC-tasten styrer den dynamiske mikserpul-
tautomation. Når denne er koblet fra, aktiverer den funktionen
SNAPSHOT SAFE, hvad der vises med blinklys på den grønne
kontakt-LED. Kanaler i SNAPSHOT SAFE-mode forbliver
uforandrede ved indlæsning af lagrede Snapshots (RECALL).
SOLO ENABLE-tasten
SOLO ENABLE-tasten aktiverer Solo-funktionen, med
hvilken udvalgte kanaler kan afhøres solo via Control Room-
udgangen resp. hovedtelefonerne i stedet for Main Mix-
signalet. Ved deaktiveret SOLO ENABLE-kontakt står Solo-
funktionen ikke til rådighed, dvs. tryk på en SOLO-taste i en
ind- resp. udgangskanal viser ingen virkning.
Er SOLO ENABLE derimod koblet til, kobles Solo-bussen
på Control Room-bussen, så snart man trykker en SOLO-
taste i kanalerne; SOLO ENABLE-tastens LED begynder at
blinke. Ved et tryk mere på SOLO ENABLE-tasten slettes alle
Solo-indstillinger.
+ Når kontakt 2 TK TO CTRL R er trykket, føres Solo-
signalet ikke til Control Room-udgangen.
MON -20 dB-tasten
Denne kontakt reducerer niveauet på det signal, der ligger
ved Control Room-udgangen, med 20 dB. Er kontakt 2 TK TO
CTRL R trykket, virker denne funktion ikke på Control Room-
signalet.
2.5 Display
Fig. 2.14: Display med betjeningselementer
Mange mikserpultfunktioner vises på displayet. Herunder
bl.a. det almindelige setup, kanalbearbejdningen og de interne
effektprocessorer. Ved tryk på en taste i kontrolfeltet kan
der vises hele grupper fra sammenhængende menusider.
Hver gruppe er markeret med en menubjælke foroven til højre,
og hver enkelt menuside har en "fane" foroven til venstre.
En tyk sort linie omkring en fane markerer den aktive visning.
Ved gentagne tryk på tasterne i kontrolfeltet til venstre for
displayet resp. med tasterne PREVIOUS og NEXT til højre for
displayet kan De "bladre" i de menusider, der står til rådighed.
Med kontrastreguleringen til højre under displayet kan
kontrasten tilpasses lysforholdene resp. betragtningsvinklen.
MASTER CONTROL
Med de 6 Master Controllere under displayet kan de på
displayet viste reguleringer indstilles. De fungerer som
Channel Controllere, men har desuden en funktion mere, der
aktiveres ved tryk på Controlleren.
NAVIGATIONSKONTAKT
Med kontakterne PREVIOUS og NEXT kan De inden for en
display-menu bevæge Dem fra side til side. Også ved
gentagne tryk på en taste i kontrolfeltet til venstre ved siden
af displayet er De i stand til at navigere igennem de forskellige
sider i en display-menu. CANCEL-tasten aktiverer på
forskellige menusider og dialogvinduer CANCEL-buttonen,
men ENTER-tasten på menusiderne og dialogvinduerne
udfører forskellige funktioner.
2.6 Snapshot-automation: taster og displays
Fig. 2.15: Snapshot-automation
Næsten alle mikserpultindstillinger til styring af audio-
parametre, med undtagelse af den analoge niveauindstiller,
lader sig lægge på en af de 128 lagerpladser for snapshot-
automationen. Via tasterne og LED-displayet inden for
snapshot-automationen har De direkte adgang til disse
lagerpladser. Yderligere informationer vedrørende dette tema
finder De i kapitel 10 "SNAPSHOT-AUTOMATION".
NEXT
Vælger den næsthøjere automationslagerplads og henter
samtidig menuen SNAPSHOT AUTOMATION.
PREVIOUS
Vælger den næstlavere automationslagerplads og henter
samtidig menuen SNAPSHOT AUTOMATION.
2. BETJENINGSELEMENTER OG TILSLUTNINGER

17
STORE
Henter menuen STORE SNAPSHOT. Der har De mulighed
for at navngive aktuelle mikserpultindstillinger og lagre disse.
RECALL
RECALL indlæser det snapshot, der er lagt på den
selekterede automationslagerplads.
PRESET NUMBER-Display
Displayet viser lagerpladsnummeret på den aktuelle Preset
eller på den Preset, der skal indlæses. Efter valg med
PREVIOUS- og NEXT-tasterne viser et decimalpunkt på
displayet, at Preset endnu ikke er blevet indlæst. Med et tryk
på RECALL-tasten bekræfter De Deres valg, og punktet på
displayet slukker.
Fig. 2.16: MAIN/MONITOR-niveauvisninger
MAIN/MONITOR-niveauvisning
Denne niveauvisning viser alt efter konfiguration enten
niveauet på MAIN- eller MONITOR-bussen. Ved aktiveret Solo-
funktion er det også muligt at vise Solo-bussens niveau.
2.7 Venstre kontrolfelt
Fig. 2.17: Venstre kontrolfelt
2.7.1 Fader-bank
Fig. 2.18: Fader-bank
De 16 kanaler anvendes til styring af alle 32 indgange og
16 Master-busser, af 4 Aux- og 4 Effekt-Master samt af de 8
Returns fra de interne effektapparater. Til dette formål har
mikserpulten 4 Fader-Banker med hhv. 16 kanaler. Master-
Faderen kontrollerer principielt stereosummen.
Med Fader-bank-tasterne (CH 1 - 16, CH 17 - 32, BUS OUT
1 - 16 og AUX/FX) kan De vælge den aktive Fader-bank.
Tasterne og Controllerne på kanalerne er altid tilordnet den
samme kanal som den pågældende Fader.
På Fader-menuen på displayet vises niveauet på alle
Fadere i den aktuelle Fader-bank. Er Fader- eller mute-
indstillingen sammenfattet i grupper, vises den pågældende
gruppe ved hjælp af et bogstav i det firkantede felt over
Faderen (Mute-grupper foroven, Fader-grupper forneden).
Alle Fader- resp. Mute-indstillinger, der er forsynet med det
samme bogstav, hører til den samme gruppe. Grupper kan
strække sig over flere Fader-menusider.
Med et tryk mere på Fader-bank-tasten CH 1 - 16 resp. CH
17 - 32 kommer De frem til CHANNEL LIB-siden. Der kan De
lagre og indlæse alle indstillinger til bearbejdningsfunktionerne
for den selekterede kanal. For at kunne skifte mellem de to
menusider, trykkes enten den pågældende Fader-bank-taste
eller tasterne PREVIOUS resp. NEXT til højre for displayet.
2.7.2 Channel Control-bank
Fig. 2.19: Channel Control-bank
Reguleringen, der betegnes Channel Controller, oven over
Faderen er principielt tilordnet den samme kanal som Faderen,
der ligger nedenunder, og anvendes til regulering af en af ni
parametre på denne kanal (Pan eller Send-niveauet på en af
de 4 Aux- resp. 4 Effekt-Sends). De 11 LEDs omkring
reguleringen viser den aktuelle reguleringsstilling.
Det parameter, der er tilordnet Controlleren, udvælges ved
hjælp af 9 enkelte kontakter, der befinder sig i kontrolfeltet i
den venstre side af mikserpulten. Samtidig henter disse
kontakter menusiden på displayet for den valgte funktion. Er
funktionen DISPLAY FOLLOWS CHANNEL CONTROL (PREFS-
side i SETUP-menuen) aktiveret, vises efter den første
aktivering af CHANNEL CONTROL-tasten også den
pågældende menuside (Send-, FX 1 - 4 eller LIB-side) på
displayet. Er funktionen deaktiveret, vises menusiden først
efter en ny aktivering af CHANNEL CONTROL-tasten; altså
ændres kun funktionen af Channel Controlleren. Som på alle
andre display-sider, kan De ved gentagen aktivering af
CHANNEL CONTROL-tasten eller ved hjælp af kontakterne
PREVIOUS og NEXT, der befinder sig til højre for displayet,
hente de menusider, der står til rådighed.
I FADER-menuerne står drejereguleringsfunktionerne ikke
til rådighed for alle kanaler. F.eks. har bus-udgangene ingen
Aux- eller Effekt-Sends og heller ingen Panorering. I dette
tilfælde lyser LED-kransen omkring Controlleren ikke, og
drejning af reguleringen har ingen virkning. I stedet melder
displayet "FUNCTION NOT AVAILABLE".
AUX 1 - 4
Tilordner Channel Controllerne på kanalerne en af de 4
Aux Sends.
FX 1 - 4
Tilordner Channel Controllerne på kanalerne en af de 4 FX
Sends.
PAN
Tilordner Channel Controlleren kanalpanoreringen.
Channel Controller MAIN-kanavavedossa toimii yksinomaan
stereosumman Balance-säätimenä, niin kauan kun MAIN
CONTROL AS AUX/FX MASTERia ei aktivoida SETUP-valikon
PREFS-puolella.
2. BETJENINGSELEMENTER OG TILSLUTNINGER

18
2.7.3 Proc(ess)-bank
Fig. 2.20: Proc(ess)-bank
Alle indgangskanaler samt Main Mix-udgangene er udstyret
med omfattende Dynamik- og Equaliser-funktioner. Ind-
gangene 1 til 16 råder desuden over Delay-funktionen.
Signalbearbejdningen på den selekterede kanal indstilles
ved hjælp af display-reguleringerne. CHANNEL PRO-
CESSING-tasterne (herefter kaldet: PROC) henter me-
nusiderne for indstillingen af de pågældende funktioner i den
udvalgte kanal: EQ, Gate, Compressor, Phase/Delay og
Routing. Mange af CHANNEL PROCESSING-menuerne har
flere sider. Med tasterne PREVIOUS og NEXT til højre for
displayet kan De skifte mellem de menusider, der står til
rådighed (hvilket imidlertid også er muligt ved gentagne
aktiveringer af en CHANNEL PROCESSING-taste). Kanal-
bearbejdningsfunktionerne beskrives detaljeret i kapitel 3
"DIGITAL KANALBEARBEJDNING".
2.7.4 General-bank
Fig. 2.21: General-bank
Med disse taster kan De vælge menusider til indstilling af
forskellige mikserpultindstillinger resp. aktivering af bestemte
funktioner. Mange gange er flere sider sammenfattede i
grupper. I dette tilfælde kan De hente siderne med tasterne
PREVIOUS og NEXT eller ved gentagne aktiveringer af en
GENERAL-taste.
METERS
Henter menusiden til indstilling af niveauvisningen. Denne
beskrives detaljeret i kapitel 6 "MONITORSEKTION OG
NIVEAUVISNINGER".
MONITOR
Henter menusiden med indstillingerne for "Afhøring" via
Control Room-monitorudgangen. Denne taste blinker altid, når
det ved signalkilden, der er tilordnet Control Room-udgangen,
ikke drejer sig om stereosummen. Monitorfunktionerne vises
nøjagtigt i kapitel 6 "MONITORSEKTION OG NIVEAU-
VISNINGER".
COPY
Åbner COPY-dialogvinduerne, i hvilke indstillingerne kan
kopieres mellem enkelte kanaler. COPY-parametrene
forklares detaljeret i kapitel 7 "GRUPPER, PAR OG
KOPIERINGS-FUNKTIONER".
PAIR
Åbner PAIR-dialogvinduet, i hvilket nabokanaler kan
forbindes til et stereopar. Parvis gruppering af kanaler
behandles detaljeret i kapitel 7 "GRUPPER, PAR OG
KOPIERINGSFUNKTIONER".
GROUP
Åbner GROUP-dialogvinduet, i hvilket Fadere og Mutes kan
sammenfattes i grupper. FADER-menuen viser de aktuelle
Mute- og Fader-grupper. Fader- og Mute-grupper beskrives
i alle enkeltheder i kapitel 7 "GRUPPER, PAR OG KOPIERINGS-
FUNKTIONER".
ISOLATE
Deaktiverer resp. "isolerer" i kort tid alle grupper. Dette har
ingen indflydelse på parvist ordnede kanaler. ISOLATE-
tastens LED lyser, så længe alle grupper er deaktiverede.
Efter en ændring af Fader-positionen ved nedtrykket
ISOLATE-taste overtages denne ændring af den enkelte
Fader i gruppen, når tasten slippes.
SETUP/OSC
Opkalder SETUP-menuen til indstilling af parametrene
Wordclock, User Preferences og Oscillator. Enkeltheder
vedrørende disse funktioner finder De i kapitel 12 "SETUP".
I/O
Starter menusiden for ind-/udgangs- og Multi Output-routing,
S/PDIF-ind-/udgangen samt "Dithering" for de optionelle I/O-
modulers digitale udgange. Yderligere informationer
vedrørende disse menusider fremgår af kapitel 8.2 "Ind- og
udgangs-routing".
FILES
Opkalder menusiderne for lagring, indlæsning og sletning
af filer samt for update af driftssoftwaren. De pågældende
detaljer finder De i kapitel 9 "FILFORVALTNING".
MMC/MIDI
Henter menusiderne for MIDI- og MMC-indstillingerne (MIDI
Machine Control). Detaljer vedrørende disse funktioner
beskrives i kapitel 13 "MIDI-STYRING".
2.7.5 Auto(mation)-bank
Fig. 2.22: Auto(mation)-bank
I forbindelse med AUTO/REC-tasterne på kanalerne
anvendes AUTOMATION-tasterne til styring af den dynamiske
mikserpultautomation. Hvilke funktioner disse reguleringer
udfører, erfarer De i kapitel 11 "DYNAMISK AUTOMATION".
2. BETJENINGSELEMENTER OG TILSLUTNINGER

19
3. DIGITAL KANALBEARBEJDNING
Hver af de 32 indgangskanaler samt stereosummen er
udrustet med en komplet udstyret 4-Band-Equaliser og
omfattende dynamikfunktioner (bl. a. digital Compressor/
Limiter resp. Gate). De første 16 indgange råder desuden
over en Delay-sektion.
Alle indstillinger til den digitale kanalbearbejdning lægges
på SNAPSHOT AUTOMATION-lagerpladserne, så at De til
enhver tid kan indlæse eller gemme en komplet mixning, inkl.
alle indstillinger for EQ, Dynamics og Delay.
Betjeningen af den digitale kanalbearbejdning sker via
displayet og den tilsvarende Master Controller. For
områderne EQ, Compressor, Gate og Delay står der hhv.
egne menusider til rådighed, der hentes med CHANNEL
PROCESSING-tasterne (herefter kaldet: PROC).
Naturligvis står der både for enkelte kanaler og for EQ-,
Dynamik- og Delay-specifikke parametre et Library med
utallige Presets fra fabrikkens side inklusive en bekvem
lagringsfunktion til Deres rådighed.
3.1 CHANNEL LIBRARIES
Ved hjælp af CHANNEL LIBRARY-funktionen kan De lagre
alle indstillinger for en kanal i ét enkelt Preset. Der findes i alt
128 lagerpladser. 40 Presets fremstillet af professionelle
lydteknikere fra fabrikkens side, der dækker et stort spektrum
af anvendelser, er allerede indeholdt.
Channel Library'et gemmer Compressor-, Gate-, EQ- og
Delay-indstillingerne for en enkelt kanal. Adgangen til dette
sker via FADER-menuen. Tryk ganske enkelt en af Fader-
bank-tasterne og nu vises CHANNEL LIBRARY-menuen for
den kanal, der er valgt med SELECT-tasten.
Fig. 3.1: Menu CHANNEL LIBRARIES
For at indlæse en CHANNEL LIBRARY-Preset, drejes eller
trykkes de to Master Controllere under Preset-listen (SELECT
PRESET), indtil det ønskede Preset er valgt. Til valget aktiveres
efterfølgende Master Controlleren under RECALL. De første
40 lagerpladser indeholder fabrikkens Presets og kan ikke
overskrives. De resterende lagerpladser er reserveret til
Deres egne Presets. Under CURRENT PRESET vises det
aktuelle, aktive Preset.
For at gemme et CHANNEL LIBRARY-Preset, trykkes Master
Controlleren STORE. Derefter vises menuen STORE
CHANNEL PRESET.
Fig. 3.2: Menu STORE CHANNEL PRESET
Master Controllerne under Preset-listen (STORE TO)
fastlægger, hvilken Preset-lagerplads, der skal benyttes.
Preset-navnet kan De editere med de pågældende reguleringer
(Master Controller 3 til 5). Et tryk på Master Controller 3 sletter
betegnelsen under "STORE AS:", mens Controller 4 bestemmer
markørens position og Controller 5 tegnet. Tryk til sidst ENTER
for at gemme Deres Preset, eller CANCEL for at vende tilbage
til CHANNEL LIBRARY-menuen.
For EQ-, Dynamik- og Effekt-sektionen står der specielle
Library-funktioner til rådighed, der kan betjenes nøjagtigt som
CHANNEL LIBRARY.
3.2 CHANNEL PROCESSING-tasten
Via CHANNEL PROCESSING-tasten (herefter kaldet: PROC)
kan De hente menusiden for kanalbearbejdningsfunktionerne
i den hhv. valgte kanal (EQ, Gate, Compressor/Limiter, Phase/
Delay eller Routing). Mange af disse menuer omfatter flere
sider, der vises ved aktivering af tasterne PREVIOUS og
NEXT eller ved gentagne aktiveringer af en CHANNEL
PROCESSING-taste.
3.3 A/B-funktion
Bearbejdningsmenuer giver Dem principielt en A/B-funktion,
med hvilken De uden problemer kan sammenligne to
forskellige indstillinger. Efter opkald af en menuside (valg af
en ny kanal eller fra en anden menuside) er indstilling A altid
aktiveret. For indstillingerne A og B er de samme para-
meterværdier indstillet på forhånd. Nu kan De editere en af
"siderne" A eller B og derefter skifte frem og tilbage mellem
disse for at foretage en sammenligning. Forlades menusiden
(valg af en anden kanal, en anden Fader-bank eller menuside)
går indstillingerne for den ikke aktiverede "side" tabt.
3.4 Equalizer
3.4.1 EQ-menuside
På EQ-siden i EQUALISER-menuen, som De kommer frem til
ved tryk på EQ-tasten i kontrolfeltet, kan De editere Deres
DDX3216s stærke equaliser-funktioner. På hver kanal er der
en komplet, fuld parametrisk 4-bånds digital EQ med indstillelig
frekvens, filterkvalitet ("Q") og forstærkning/sænkning. Alle
bånd kan trimmes fra 20 Hz til 20 kHz og tilbyder en hævning/
sænkning på maks. 18 dB. Low-båndet kan benyttes som
Low Cut- (LC) resp. Low Shelving-filter (LSh), High-båndet
som High Cut- (HC) resp. High Shelving-filter (HSh). Til dette
trykkes Q-reguleringen (Master Controller 4) en resp. to
gange. Et tredje tryk på denne Controller skifter igen tilbage
til den fuldparametriske funktion.
Fig. 3.3: EQ-siden i EQUALISER-menuen
Båndet, der skal bearbejdes, vælges ved at trykke eller
dreje den venstre Controller. Frekvensen indstilles ved at
dreje den anden Controller. Et tryk på denne Controller sætter
frekvensen tilbage på en fastlagt værdi. GAIN-værdien
(hævning/sænkning) for det valgte bånd lader sig editere via
Master Controller 3. Et tryk på denne Controller bevirker
indstilling "0". Controller 4 bestemmer Q-faktoren (filter-
kvalitet). Controller 5 kontrollerer A/B-funktionen, sådan at
to forskellige indstillinger hurtigt og uden problemer kan
sammenlignes. Den parametriske EQ kan De koble ind (IN)
eller ud (OUT), idet De trykker eller drejer Controlleren helt til
højre.
Ved aktiveret EQ giver den grafiske visning på displayets
højre side et optisk indtryk af den aktuelle EQ-indstilling, inkl.
højpasfilterets. Den lodrette, stiplede linie viser grænse-/
midterfrekvensen på det aktuelle, valgte bånd. Er EQ koblet
fra (OUT), vises der i den grafiske visning kun en flad linie.
IN/OUT- og A/B-funktionerne på denne Side refererer
udelukkende til equaliseren for den selekterede kanal. HIGH
PASS-menusiden har egne A/B- og IN/OUT-funktioner.
3. DIGITAL KANALBEARBEJDNING

20
3.4.2 HIGH PASS-menuside
Foruden den parametriske equaliser råder hver kanal over
et specielt højpas- eller Low Cut-filter, der indstilles via en
egen menuside. Det drejer sig her om et højpasfilter med en
flankestejlhed på 6 dB/oktav og et frekvensområde fra 4 til
400 Hz, der hovedsageligt anvendes til at svække uønskede
lyde i det lavfrekvente område (vibrations-, mikrofonlyde,
osv.).
Fig. 3.4: HIGH PASS-side i EQUALISER-menuen
Også på denne menuside finder De A/B- og IN/OUT-
funktioner, der arbejder uafhængigt af dem på den egentlige
EQ-menuside. High Pass-filteret er koblet direkte efter
indgangen, i signalvejen ligger det altså før equaliseren.
3.4.3 EQ LIBRARY-menuside
EQ LIBRARY-menusiden byder Dem på et udvalg af EQ-
Presets med tilsvarende karakteristiske navne. Naturligvis
kan De også her forsyne egne Presets med navne og gemme
disse. Til udvælgelse af et Preset anvendes reguleringerne
under Preset-listen, og derefter trykkes RECALL, for at
indlæse dette.
Fig. 3.5: LIBRARY-side i EQUALISER-menuen
Når De indlæser et EQ-Library, ændres indholdet af
menusiderne for EQ og HIGH PASS. Desuden overskrives
indstillingerne A og B.
3.4.4 EQ-parametre
Frekvensen måles i Hertz (Hz = svingninger pr. sekund).
Musikalsk udtrykt svarer frekvensen til tonehøjden, dvs. jo
højere frekvensen er, desto større er også tonehøjden. En
oktav svarer til en fordobling af frekvensen. Det menneskelige
høreområde ligger ca. mellem 20 Hz og 20 kHz (= 20000 Hz).
Det mellemste C svarer til en frekvens på 256 Hertz, den
dybeste node på klaviaturet på et klaver er A
2
, den højeste
c
5
. De dybeste pedaltoner på et stort kirkeorgel ligger ved
ca. 20 Hz.
De fleste musiksignaler består ikke kun af en enkelt
frekvens, men af en kombination af flere frekvenser. Med en
equaliser kan amplitudeforholdene mellem de forskellige
frekvenser i en klang indstilles.
Frekvensparametrene fastlægger i forbindelse med
filterkvaliteten Q, hvilket frekvensområde, der skal bear-
bejdes med equaliseren. Q- eller QUALITY-parameteret
regulerer filterets båndbredde, dvs. jo lavere en filterkvalitet,
desto flere frekvenser bearbejdes. Når man vil bearbejde
klangfarven med en EQ, anvender man i reglen en relativ lav
filterkvalitet, i et område af ca. 0,3 til 2. Med en høj Q-værdi
derimod, kan meget tætte frekvensbånd bearbejdes målrettet,
og ofte kan også problematiske frekvensområder resp. toner
svækkes uden at påvirke de øvrige frekvenser. Endvidere
kan De dermed også fremkalde bestemte specialeffekter.
Med GAIN-parameteret for et filter kan man fastlægge, om
et frekvensområde skal betones eller svækkes. Denne
forstærkning måles i dB (decibel), en logaritmisk måleenhed
til sammenligning af to værdier. Uden her at gå for meget ind
på det matematiske grundlag, bør det i det mindste bemærkes,
at en hævning på 6 dB svarer til en fordobling af amplituden
og en svækning på 6 dB til en halvering. Forstærk-
ningsområdet på +/- 18 dB i Deres DDX3216s EQs betyder,
at De kan hæve resp. svække et bestemt frekvensområde
med det 8-dobbelte af den oprindelige værdi.
I det underste EQ-bånd står der ved sænkning af
filterkvaliteten under minimumsværdien to yderligere optioner
til rådighed, nemlig Low Cut og Low Shelf, der påvirker alle
frekvenser under den valgte grænsefrekvens.
Low Cut-filteret har kun ét frekvensparameter. Dette
regulerer frekvensen, ved hvilken filteret svækker signalet
med 3 dB (grænsefrekvens). Alle lavere frekvenser svækkes
med en flankestejlhed på 12 dB/oktav. Er der altså valgt en
frekvens på 100 Hz, svækkes denne med 3 dB, ved 50 Hz er
det da 15 dB og ved 25 Hz allerede 27 dB.
Også Low Shelf-filteret påvirker alle frekvenser under den
valgte grænsefrekvens, dog står der her et GAIN-parameter
til rådighed. Grænsefrekvensen er den frekvens, ved hvilken
filteret hæver eller sænker signalet med 3 dB. Lavere
frekvenser sænkes resp. hæves gradvis stærkere, indtil den
maksimale filterafsvækning resp. -hævning er nået. Dette
afhænger af GAIN-indstillingen. I reglen svarer dette til et
område på en oktav under resp. over den valgte grænse-
frekvens.
Også det højeste EQ-bånd er udstyret med High Cut- resp.
High Shelf-filtre. Disse svarer til Cut- og Shelf-filtre i Low-
sektionen, men bearbejder ikke området under den valgte
grænsefrekvens, men området ovenover.
3.5 Dynamikbearbejdning
Hver af de 32 indgangskanaler er udstyret med en
omfangsrig digital dynamikprocessor, der stiller Compressor/
Limiter- og Gate-funktioner til rådighed. Som ved equaliseren,
kan De også på COMP(RESSOR)- og GATE-menusiderne
skifte mellem indstillingerne A og B for at kunne gennemføre
en sammenligning, og også her findes der et Dynamics-
Library med utallige forprogrammerede indstillinger med
karakteristiske navne. Naturligvis kan De ligeledes gemme
og indlæse Deres indstillinger.
3.5.1 GATE-menuside
Tryk GATE-tasten i CHANNEL PROCESSING-sektionen i
kontrolfeltet, for at opkalde GATE-menusiden for den
selekterede kanal. Med et Gate kan uønskede signaler
automatisk reduceres eller svækkes komplet i niveauet.
Parametrene er sammenlignelige med en Compressors
parametre, men et Gate arbejder imidlertid under grænse-
værdien, og der benyttes her en fast niveaureducering med
betegnelsen Range.
Fig. 3.6: GATE-menuside
På GATE-menusiden styrer Master Controller 1 Key-signalet,
med hvilket omfanget af niveaureduceringen bestemmes.
Nærmere beskrivelser af Key-signalet finder De i kapitel 3.5.2
"COMP(RESSOR)-menuside".
3. DIGITAL KANALBEARBEJDNING

21
Master Controller 2 styrer både Attack-tiden (ATTACK) og
grænseværdien (THRESHOLD) for Gate. Ved drejning af
Controlleren kan De ændre værdierne af de selekterede
reguleringer (prikket rand) og skifte om til andre parametre
ved tryk på Controlleren. Master Controller 3 regulerer
Release-tiden (RELEASE) og niveaureduceringen (RANGE),
mens Master Controller 4 gør det muligt at fastlægge Hold-
tiden (HOLD). Master Controller 5 kontrollerer A/B-funktionen,
og Master Controller 6 aktiverer Gate.
Hold-Time betegner den tid, i hvilken Gate endnu står
"åben", selvom signalet er sunket ned under grænseværdien.
Jo kortere tiden er, desto hurtigere "lukker" Gate, hvad
imidlertid kan medføre, at signalets efterklangsfase afskæres
resp. Gate hele tiden lukker og åbner. Indstilningsområdet
for Hold-Time bevæger sig inden for 10 til 1000 ms.
Med Attack-Time betegnes den tid, som Gate har brug for
til at "åbne" fuldstændigt, så snart signalet overstiger
grænseværdien. Jo kortere tiden er, desto hurtigere åbner
Gate, hvilket kan føre til kliklyde. Dette sker ikke ved længere
tider, men det kan så forekomme, at en del af signalets
indsvingningsfase afskæres. Attack-Time lader sig indstille
på mellem 0 og 200 ms.
Release-Time er den tid, som Gate har brug for til at "lukke"
fuldstændigt, så snart signalet er sunket ned under
grænseværdien, og efter at Hold-tiden er gået. Korte Release-
tider får Gate til at lukke hurtigere, men kan indskrænke
signalets efterklangsfase. Med lange Release-tider lukker
Gate mindre abrupt. Release-tidens indstilningsområde
rækker fra 20 ms til 5 s.
Med RANGE betegnes omfanget af niveaureduceringen
ved "lukket" Gate. Her strækker reguleringsområdet sig fra 0
(ingen niveausænkning) til -60 dB. "-oo" betyder maksimal
niveaureducering, altså en komplet svækning af audiosignalet
under grænseværdien.
Den grafiske fremstilling i den højre del af displayet
beskrives i kapitel 3.5.2 "COMP(RESSOR)-menuside".
3.5.2 COMP(RESSOR)-menuside
Compressoren arbejder som en konventionel analog-
compressor, byder altså på en niveaureducering over
grænseværdien. Dertil kommer her en digital dynamik-
processors fleksibilitet og kapacitet.
Tryk COMP(RESSOR)-tasten i kontrolfeltets CHANNEL
PROCESSING-sektion for at opkalde COMP(RESSOR)-
menusiden for den selekterede kanal. Ved gentagne
aktiveringer af COMP(RESSOR)-tastens kan De udvælge de
forskellige menusider.
Abb. 3.7: COMP(RESSOR)-menuside
På COMP(RESSOR)-menusiden styrer Master Controller 1
Key-signalet, som omfanget af niveaureduceringen
bestemmes med. Dette Key-signal anvendes til Compressoren
og Gate. Forindstillet er SELF/SUM, dvs. indgangssignalet
anvendes også til fastlæggelse af niveaureduceringen. Når
kanalerne drives parvist, forbindes de to kanalers
dynamiksektion automatisk (stereo), og deres sammensatte
signal anvendes som Key-signal for begge kanaler. Der sikres
dermed et stabilt stereospejlbillede, sådan at niveau-
reduceringen er den samme på begge kanaler (jf. kapitel
3.5.3 "Compressorparameter").
Master Controller 2 regulerer både grænseværdien
(THRESHOLD) og også Attack-tiden (ATTACK). Ved drejning
af Controlleren kan De ændre værdien af de selekterede
reguleringer (stiplet rand), og skifte om til det andet parameter
ved tryk på Controlleren. Master Controller 3 regulerer på
samme måde parametrene Compression-forhold (RATIO) og
Release-tid (RELEASE). Master Controller 4 bestemmer
niveaukompenseringen (GAIN) samt kompressormar-
keringslinien ved treshold-punktet (KNEE). Desuden overtager
Master Controller 5 A/B-funktionen (jf. ovf.), og Master
Controller 6 kobler Compressor til (IN) resp. fra (OUT).
Den grafiske fremstilling i displayets højre del viser
kurveforløb og visninger for hele dynamikprocessoren, inkl.
Gate. Compressormarkeringslinien vises ved hjælp af de af
Dem indstillede parametre Threshold, Ratio, Knee og Gain
samt die Gate-Parameter Threshold og Range. Især GAIN-
Controlleren er meget nem at indstille ved hjælp af den
grafiske visning. Også IN/OUT-tasternes position vises i den
grafiske fremstilling: Når Compressor og Gate er koblet fra,
fremstår der en lige linie i en vinkel af 45° (dvs. der finder
ingen dynamikbearbejdning sted).
Helt til højre på displayet ser De to niveauvisninger for
indgangsniveauet (I = Input) og niveaureduceringen (GR =
Gain Reduction). GR-værdien gælder ens for Compressor
og Gate.
3.5.3 Compressorparametre
Compressorer anvendes af tekniske eller musikalske
årsager til begrænsning af dynamikomfanget af et signal.
Eksempel: Når man vil indsætte en optagelse af en
symfoniorkester som baggrundsmusik, kan man med en
kompressor lave stille passager kraftigere og dermed
hørbare, og høje passager svagere, sådan at de ikke
overdøver samtaler. Sang- og instrumentalspor komprimeres
ofte for at give dem mere "tryk" og øge deres styrke i mixet.
Compressorer overflødiggør dermed under mixning en
gentagen efterregulering af lydstyrken med Faderen.
Komplette mixninger komprimeres for at øge deres
tilsyneladende styrke. Baggrunden for dette er forestillingen
om, at høje mixninger lyder bedre. Ved anvendelse af en
Compressor anvendes der i reglen grænseværdier, der ligger
klart under musiksignalets niveau i spidsen (sådan at en så
stor signalandel som muligt bearbejdes) samt et Compression-
forhold på 1:1 til 10:1. Ind- og udsvingnings-tiderne (Attack
og Release) afhænger af det anvendte programmateriale.
Mange Compressoren, også dem, der er i DDX3216, kan
anvendes som Limiter eller niveaubegrænser. Mens
Compressorer anvendes til begrænsning af et signals
dynamikomfang, benytter man Limiter til at sikre, at signalet
under ingen omstændigheder overskrider et bestemt niveau.
Dette er især på radioområdet af stor betydning, sådan at et
signal fra en radiostation ikke forstyrrer signalerne fra andre
radiostationer. Ved live-brug forhindrer Limiter, at effekt-
forstærkerne køres ind i Clipping-området, og ved
studieoptagelser forebygger man med en Limiter en digital
Clipping. Limiter arbejder med grænseværdier, der ligger i
nærheden af det maksimalt forventede niveau. Dertil kommer
en høj ratioværdi på 10:1 eller højere. Attack- og Release-
tider indstilles i reglen ret korte.
Afsluttende skal parametrene forklares, der anvendes til
regulering af en kompressor resp. Limiter:
Ved treshold-parameteret er der tale om det niveau, hvor
en overskridelse fører til en komprimering eller begrænsning
af signalet. Over grænseværdien reduceres for-stærk-
ningsfaktoren mere og mere, jo stærkere signalniveauet
stiger. Dette kan betragtes som en automatisk Fader, der
vandrer nedad, så snart signalniveauet overskrider
grænseværdien. Jo lavere grænseværdien er, desto
stærkere påvirkes signalet. Signalniveauer under
grænseværdien bearbejdes ikke. Ved DDX3216 kan De
indstille en treshold-værdi på mellem 0 dBFS (FS = digital full
scale = digital kompletudstyring) og -60 dBFS.
3. DIGITAL KANALBEARBEJDNING

22
Ratio-parameteret fastlægger det omfang, med hvilket
niveauet på signaler, der overskrider grænseværdien,
reduceres. Et forhold på 2:1 betyder ved et indgangssignal,
der overstiger grænseværdien med 2 dB, at det tilsvarende
udgangssignal kun stiger med 1 dB, hvad der svarer til en
begrænsning af dynamikomfanget over grænseværdien på
50 %. Ved et forhold på 10:1 stiger signalet ved en stigning
ved indgangen med 10 dB kun 1 dB ved udgangen, hvilket
svarer til en reducering af dynamikomfanget på 90 %. I
DDX3216 kan De indstille Compression-forholdet på mellem
1:1 (ingen kompression) og 20:1 resp. maksimal "oo :1"
(såkaldt Hard-Limiting).
Attack-tiden fastlægger, hvor hurtigt Compressor reagerer,
når et signal overskrider grænseværdien. En lav værdi
medfører, at Compressor næsten øjeblikkeligt reducerer
niveauet, så snart signalet ligger over grænseværdien. Ved
længere indsvingnings-tider reagerer Compressoren
langsommere. Ved lave værdier "fanges" korte signalspidser
hurtigere, hvad der bl.a. er på sin plads ved især Limiter-
brug. Ekstremt korte Attack-tider kan imidlertid, især ved lave
frekvenser, føre til forvrængninger. Længere indsvingnings-
tider lader signaltransienten passere, men nedsætter risikoen
for forvrængninger og påvirker ikke den karakteristiske
indsvingningsfase af bestemte instrumenter. I DDX3216 kan
Attack-tiden indstilles på mellem 0 og 200 ms.
Release-Time bestemmer, hvor hurtigt Compressor kan
genoprette det oprindelige niveau, efter at signalet igen er
sunket under grænseværdien. Ved hurtige Release-tider sker
dette meget hurtigt, ved højere værdier varer det noget
længere. Korte udsvingtider minimerer niveaureducerings-
tiden og egner sig især til Peak Limiter-brug. I Compressor-
mode (ratio på mindre end 10:1), kan hurtige Release-tider
føre til en "pumpen", der kan høres, fordi kompressoren
ændrer niveauet hele tiden og hurtigt. Denne effekt kan
modvirkes med længere Release-tider. Høje værdier (3 til
5 s) anvendes ofte til klassisk musik, for at få de dynamiske
forhold mellem forskellige passager. Release-tiden ved
DDX3216 kan indstilles inden for 20 ms til 5 sekunder.
Med GAIN-Controlleren kan De indstille det bearbejdedes
signals samlede niveau. I reglen forhøjer man niveauet for at
kompensere for niveaureduceringen under Compression.
GAIN-Controlleren har her Faderens opgave. GAIN-
ændringen ligger efter dynamiksektionen. Indstilles kan en
værdi på mellem 0 dB og +24 dB.
Knee-karakteristikken bestemmer Compressor-karak-
teristikken i nærheden af grænseværdien. På DDX3216 kan
De skridt efter skridt indstille denne Knee-karakteristik (en
"Hard"-karakteristik og fem blødere indstillinger). I Hard Knee-
indstillingen er overgangen fra "ingen niveaureducering" til
det valgte Compression-forhold ret abrupt. Med en
karakteristik mere sker denne overgang blidere. På
COMP(RESSOR)-menusiden kan De se dette tydeligt på den
grafiske Compressor-kurve: Ved Hard Knee er der et skarp
knæk ved treshold-punktet. Er derimod en af de 5 blødere
karakteristikker indstillet, forløber kurven fladere.
Key-signalet bestemmer omfanget af niveaureduceringen.
I reglen er det samtidig også det bearbejdede signal, resp.
summen af begge kanaler i Stereo Link-mode. Ved bestemte
anvendelser kan det være mere fordelagtigt at gøre brug af
et andet signal til styring af Compressoren. I "Ducking"-
anvendelser f.eks. reduceres musiksignalets niveau, så snart
signalet fra en talemikrofon overskrider et bestemt niveau.
En anden typisk anvendelse af Key-indgangen er at udnytte
en med en equaliser bearbejdet version af signalet på en
sådan måde, at Compressor på bestemte frekvensområder
reagerer helt specifikt, f.eks. til undertrykkelse af "s"-lyde
("De-Esser"-funktion). På DDX3216 kan De stille Key-
indgangen på SELF/SUM (Stereo-Link-forbindelse ved
kanalpar) eller en vilkårlig kanal fra den samme Fader-bank.
Kompressoren i Main-udgangen arbejder principielt i Stereo-
Link-mode.
3.5.4 DYNAMICS LIBRARY-menuside
På DYNAMICS LIBRARY-menusiden finder De et udvalg af
forprogrammerede dynamikprocessor-Presets med karak-
teristiske navne. Naturligvis kan De også give Deres egne
Presets navne og gemme disse.
Fig. 3.8: DYNAMICS LIBRARY-menuside
For at indlæse et Preset, drejer De en af Controllerne under
Preset-listen, indtil det ønskede Preset er valgt. Tryk derefter
RECALL-Controlleren.
Ved indlæsning af et Dynamics Library-Preset overskrives
indstillingerne A og B i GATE- og COMP-displayet (Gate og
Compressor).
Ved hjælp af den grafiske fremstilling til højre ved siden af
Preset-listen kan De se Compressor-markeringslinien for det
pågældende Preset og har derved et hurtigere overblik over
de indstillede parametre.
3.6 DELAY-menu
Via DELAY-tasten i kontrolfeltet kan De opkalde en menu
for reguleringen af kanal-Delayet og Phase-funktionen. Alle
32 indgange er udstyret med en PHASE-funktion, de første
16 indgange har desuden en Delay-enhed.
Fig. 3.9: DELAY-menu
Ved aktivering af PHASE-Master Controller 1 inverteres
den absolutte signalpolaritet (visning "-" = fasedrejning på
180°).
DELAY-sektionen (indgangene 1 til 16) byder på en ren
tidsforsinkelse til den tidsmæssige synkronisering af signaler.
Desuden muliggøres Delay-effekter af denne funktion.
FEEDBACK-Master Controller 2 fører Delay-enhedens
udgangssignal tilbage til indgangen, hvorved "ekko"-effekter
er mulige. Jo højere Feedback-værdien er, desto længere er
ekkovarigheden. Positive værdier danner ligefaset Feedback,
negative værdier modfaset Feedback. DELAY-Controlleren
bestemmer Delayets varighed (0 til 276 ms), visningen sker
i 4 forskellige måleenheder, nemlig millisekunder (MS),
afstand i meter (M), samples (SMP) og Beats per Minute
(BPM).
+ Under indstilling af Delay-tiden kan der høres
kliklyde. Dette er fuldkommen normalt.
MIX-Master Controller 3 styrer styrken af det forsinkede
signal i forhold til indgangssignalet. Ved 100 % kan kun det
forsinkede signal høres, ved 0 % kun indgangssignalet.
Ved rene tidsforsinkelser, ved hvilke signalet ikke
bearbejdes, men kun senere høres, stiller De MIX på 100 %
og FEEDBACK på 0 %.
En enkelt gentagelse opnås med et FEEDBACK på 0 % og
en tilsvarende MIX-indstilling på mindre end 100 %. Til flere
Delay/ekko-effekter anvendes både FEEDBACK- og også
MIX-parameteret.
3. DIGITAL KANALBEARBEJDNING

23
4. KANAL-ROUTING OG BUSSER
Deres DDX3216 er udrustet komplet med Stereo-Main- og
Monitor-busser, 16 Multitrack-busser, 4 Aux Sends og 4
Effekt-Sends (FX). Disse busser kan anvendes på mange
måder, f.eks. som Pre og Post Fader-Sends (mono eller
stereo), Pre og Post Fader-Multitrack-Sends med egen
Panorering. Desuden byder de på omfangsrige Routing-
optioner.
+ For at kunne udnytte alle disse features, bør der
i det mindste være ét optionelt I/O-modul
installeret.
4.1 Kanal-Routing
For at opkalde CHANNEL ROUTING-menuen på displayet,
trykkes ROUTING-tasten i kontrolfeltets CHANNEL PROCES-
SING-sektion og derefter SELECT-tasten på den ønskede
kanal. Master Controller 2 til 5 kontrollerer routing til Multitrack-
busserne, Master Controller 6 bestemmer routing til
stereosummen.
Fig. 4.1: ROUTING-menu
Hver indgangskanal lader sig sende på 16 busser samt på
stereosummen Main Mix. Til stereosummen løber signalet altid
over Faderne og panoreringsreguleringen, til Multitrack-
busserne kan det kobles via Pre eller Post Fader. Kun i
kanalernes ROUTING-menu står der egne niveau- og pan-
funktioner til rådighed for Multitrack-busserne.
Master Controller 2 (LEVEL) regulerer niveauet, der sendes
til Multitrack-busserne, og styrer Pre/Post Fader-tilordningen.
Ved drejning af Controlleren kan De indstille niveauet til
Multitrack-busserne uafhængigt af niveauet til stereosummen.
Ved tryk på Controlleren omskiftes Pre/Post Fader-
tilordningen. I stillingen "Pre" udtages signalet for Multitrack-
busserne før Faderen, i stillingen "Post" efter Faderen. Er
funktionen CHANNEL MUTE AFTER FADER aktiveret på
PREFS-siden i SETUP-menuen, dæmpes et Pre Fader-signal
fra en dæmpet kanal, der sendes til bussen, ikke. Master
Controller 3 (PAN) styrer panoreringen for det routede signal
til Multitrack-busserne. Panoreringen lader sig underordne
kanalpanoreringen via FOLLOW CHANNEL-funktionen. Er
denne funktion deaktiveret, er Multitrack-bus-panoreringen
uafhængig af panoreringen i Main-Stereo-bussen. Tasterne
under DESTINATION BUS sender signalet på de 16 Multitrack-
busser. Et udvalg på mere end ét Multitrack-buspar er muligt.
Master Controller 6 (MAIN) kontrollerer routing til Main-Stereo-
bussen. Signal udtages altid efter Faderen samt Mute- og
panoreringsreguleringerne.
4.2 Multitrack-Bus-Fader
Multitrack-bussernes Fadere aktiveres ved tryk på Fader-
bank-tastens BUS OUT 1-16 i kontrolfeltet. I dette tilfælde
tilordnes niveauvisningerne automatisk til Multitrack-bus-
Faderne ab fabrik.
Multitrack-bus-udgangene står normalt til rådighed via de
digitale I/O-moduler, men kan i I/O-menuen også tilordnes de
4 Multi-udgange.
Multitrack-busserne lader sig sammenfatte til par eller
gruppe ved hjælp af PAIR- og GROUP-tasterne.
4.3 Aux- og FX-Sends
Hver af de 32 indgangskanaler samt Effekt-Returns har 4
Aux- og 4 FX-Sends. For hver Send eller gengivelsesvej kan
niveauet indstilles separat, og også positionen på signalvejen
(Pre eller Post Fader) kan fastlægges individuelt.
Aux- og FX-Sends indstilles via Channel Controllerne resp.
displayet. Via AUX- og FX-tasterne i venstre kontrolfelt er
der mulighed for at tilordne en fælles Aux resp. FX-Send til
Channel Controllerne på kanalerne 1 til 16 resp. 17 til 32. Ved
aktivering af AUX- og FX-tasterne i venstre kontrolfelt vises
samtidig AUX- resp. FX-Send-siden på displayet med en
oversigt over alle Sends og disses Master, inklusive
indstillingerne for Pre og Post Fader.
+ Er DISPLAY FOLLOWS CHANNEL CONTROL på
PREFS-siden i SETUP-menuen aktiveret (er
forindstillet), vises ved den første aktivering af
en af tasterne også den tilhørende menu på
displayet. Er denne funktion koblet fra, kommer
displayvisningen først til syne efter en gentagen
aktivering af en af tasterne i Channel Control-
banken.
De 11 LEDs, der ligger omkring Channel Controller på
kanalerne, viser niveauet for den valgte gengivelsesvej.
Denne indstilles ved drejning af Channel Controller og
fremstår optisk på LED-kransen.
Fig. 4.2: AUX SENDS-side
De på displayet synlige Aux- og FX-Sends viser de Send-
parametre, der står til rådighed i den selekterede kanal.
Ændringer af Send-værdierne ved hjælp af Channel
Controlleren på den pågældende kanal ses straks på displayet.
+ Når De aktiverer funktionen AUTO CHANNEL
SELECT på PREFS-siden i SETUP-menuen, skifter
displayet ved aktivering af en Channel Controller
eller Fader direkte om på denne kanal. Derved
sparer man sig en omskiftning af displayet via
SELECT-tasterne på kanalerne.
Fig. 4.3: FX SENDS-side
Ved drejning af Master Controller 1 til 4 er der foruden
betjening via Channel Controllerne på de enkelte kanaler
ligeledes mulighed for at indstille niveauerne. Ved tryk på
disse Controllere skiftes der mellem Pre og Post Fader. Master
Controller 5 og 6 regulerer det samlede niveau for Aux- resp.
FX-Sends. Master Controller 5 selekterer den Master-Send,
der skal reguleres, og Master Controller 6 regulerer det
tilsvarende niveau. Et tryk på Master Controller 6 stiller det
samlede niveau for den selekterede Master Sends på 0 dB.
+ Bestemte kanaler, f. eks. BUS OUT 1 - 16 og AUX/
FX-Master, har ingen Aux- eller FX-Sends. På
disse kanaler lyser LED-kransen ikke og heller
ikke en drejning af Channel Controlleren viser
en virkning.
4. KANAL-ROUTING OG BUSSER

24
Alle 8 Aux- og FX-Master kan efter valg af Fader-banken
AUX/FX reguleres ved hjælp af Faderen. De kan dermed ikke
alene styre alle Aux- og FX-Master-Sends samtidig med
Faderne, men også benytte niveauvisningerne ved siden af
Faderne til visning af det samlede niveau. Kanalerne 1 til 4
fungerer som Aux-Master 1 til 4, Faderne 5 til 8 som FX-
Master 1 til 4 og Faderne 9 til 16 som Stereo-FX-Returns 1 til 4.
Fig. 4.4: AUX/FX Faders-menu
Toimintojen PAIR tai GROUP avulla voidaan AUX/FX Faders-
valikossa Master-Aux-Sendit järjestää pareittain tai ryhmiin.
Työskentelet tällöin Stereo-Sendinä (vrt. kappale 7.2.3 "Master-
Aux-Sendin yhdistäminen pareihin"). Master-FX-Sendejä ei voida
ryhmittää tai yhdistää pariksi.
5. EFFEKTPROCESSOREN
Et specielt særtræk på Deres DDX3216 er de 4 integrerede
Multi-effektprocessorer, der er udstyret med effektalgoritmer,
der er udviklet specielt til DDX3216. Disse 4 Multi-
effektprocessorer giver Dem 26 forskellige grupper med
førsteklasses effekter. Herunder både standardeffekter som
f.eks. Reverb, Chorus eller Delay og også ukonventionelle
effekter som f.eks. Ring Modulator, forskellige filtre eller LoFi-
effekter. Samtlige parameterændringer, som De udfører på
de 4 effektprocessorer, kan naturligvis optages over den
dynamiske automation og afspilles igen.
Nr. Effektproc. 1 og 2 Nr. Effektproc. 1 til 4
1 Cathedral 15 Delay
2 Plate 16 Flanger
3 Small Hall 17 Chorus
4Room 18Phaser
5 Concert 19 Tremolo
6 Stage 20 Autopan
7 Spring Reverb 21 Enhancer
8 Gated Reverb 22 Graphic EQ
9 Stereo Delay 23 LFO Filter
10 Echo 24 Auto Filter
11 Stereo Chorus 25 LoFi
12 Stereo Flanger 26 Ring Modulator
13 Stereo Phaser
14 Pitch Shifter
Tab. 5.1: Effektalgoritmer og effektprocessortilordning
De første to Multi-effektprocessorer FX 1 og FX 2 giver
Dem mulighed for at vælge mellem alle eksisterende
effektalgoritmer. Processorerne FX 3 og FX 4 indskrænker
sig til brug af effektalgoritmerne 15 til 26.
For at give Dem en let start i brugen af de mange forskellige
effektalgoritmer, indeholder DDX3216 50 Presets med
karakteristiske navne. Disse er fremstillet af professionelle
lydteknikere.
5.1 FX-menu
Via Channel Controller FX 1 til 4 i kontrolfeltet kommer De
frem til de forskellige sider i FX-menuerne. For at editere én
af de 4 Multi-effektprocessorer, skal der på LIB-siden først
vælges en algoritme for den pågældende effektprocessor.
5.1.1 Valg af en effektalgoritme
På LIB-siden i FX-menuen vælger De hhv. en effektalgoritme
for de 4 Multi-effektprocessorer.
Fig. 5.1: LIB-siden i FX-menuen
Med Master Controller 6 bestemmer De en effektprocessor
(FX 1 til 4), til hvilken der udvælges en effektalgoritme resp.
Preset. Derefter kan via Master Controller 3 og 4 de forskellige
algoritmer resp. Presets tilordnes effektprocessoren. Preset
1 (BYPASS) deaktiverer den udvalgte effektprocessor, mens
de forskellige effektalgoritmer er tilordnet Presets 2 til 27.
Disse kan ikke overskrives. Som bekræftelse af den under
SELECT PRESET valgte algoritme resp. Preset trykker De
Master Controller 2 (RECALL).
5. EFFEKTPROCESSOREN

25
Når De har editeret en Preset, ændrer visningen under
CURRENT PRESET sig fra "NOT EDITED" til "EDITED". For at
gemme dette bearbejdede effektprogram, trykkes Master
Controller 1 (STORE), og De når frem til STORE FX PRESET-
siden. Der kan De selektere en lagerplads (28 til 128) og give
Preset et navn. Et tryk på ENTER-tasten lagrer dette Preset,
mens CANCEL bringer Dem tilbage til LIB-siden.
På lagerpladserne 28 til 50 finder De 22 effekt-Presets,
der er fremstillet af professionelle lydteknikere. Disse kan
imidlertid - ved lagring af egne indstillinger - overskrives.
+ Fabrikkens effekt-Presets (28 til 50) kan De kun
genoprette efter sletning ved installering af en
ny driftssoftware eller ved reset til leveringstil-
standen (jf. kapitel 16.2 "Indlæsning af fabrikkens
Presets og automatisk Fader-kalibrering").
5.2 Editering af forskellige effektalgoritmer
På de enkelte FX-sider (FX 1 til 4) er det muligt at editere de
udvalgte effektalgoritmer.
5.2.1 Cathedral
Denne algoritme simulerer den meget tætte og lange genlyd
i en stor katedral, der er velegnet til soloinstrumenter eller
stemmer i langsomme stykker.
Fig. 5.2: Parametre for Cathedral-algoritmen
Decay (2 til 20 s)
Via parameteret Decay editerer De genlydens længde.
Værdien beskriver tiderne, i hvilke genlydens niveau synker
til -60 dB.
PreDelay (0 til 500 ms)
Dette parameter beskriver forsinkelsen i ms, indtil de første
refleksioner og genlyden optræder.
Damping (0 til 100 %)
Dette parameter regulerer dæmpningen af de høje
frekvensen i genlyden. Ved decent brug virker genlyden
naturligere.
Density (0 til 50)
Density-parameteret bestemmer de første refleksioners
tæthed.
Bass Multiply (-10 til +10)
Via dette parameter fastlægger De efterklangstiden for
genlydens underste frekvensområde.
Diffusion (0 til 20)
Diffusion-parameteret tillader en editering af genlydens
tæthed.
Reverb Modulation (1 til 10)
Parameteret Reverb Modulation definerer genlydens
modulationsdybde.
HiShv Damp (0 til 30 dB)
Via dette parameter fastlægger De sænkningen af
lavpasfilteret, der befinder sig ved indgangen til Cathedral-
algoritmen.
5.2.2 Plate
Plate-algoritmen simulerer lyden af de tidligere benyttede
genlydsfolier resp. genlydsplader og er en klassiker til
ekkovirkningen af slagtøj (Snare) og sang.
Fig. 5.3: Parametre for Plate-algoritmen
Decay (0 til 10 s)
Via parameteret Decay editerer De genlydens længde.
Værdien beskriver den tid, i hvilken genlydens niveau synker
til -60 dB.
PreDelay (0 til 500 ms)
Dette parameter beskriver forsinkelsen i ms, indtil de første
refleksioner og genlyden optræder.
HiDec Damp (0 til 100 %)
Dette parameter regulerer et lavpasfilter. Dette filter har
udelukkende indflydelse på genlyden og kan ved decent brug
få klangen til at virke naturligere.
Stereo Width (0 til 20)
Stereo Width bestemmer genlydens stereobasisbredde.
HiDec Freq (0,2 til 20 kHz)
HiDec Freq-parameteret bestemmer grænsefrekvensen for
HiDec Damp-parameteret.
HiShv Cut (0 til 30 dB)
Dette parameter gør en simpel beskæring af genlyds-
signalets diskanter mulig.
Diffusion (0 til 20)
Diffusion-parameteret tillader en editering af genlydens
tæthed.
Metalres (0 til 20)
Dette parameter bestemmer genlydspladens beskaffenhed
og regulerer genlydens Attack-fase. Lave værdier betyder
en genlyd, der opbygges langsomt, høje værdier derimod en
hurtigere opstående genlyd. Desuden giver høje værdier
efterklangen en metallisk karakter.
5.2.3 Small Hall
Small Hall-algoritmen simulerer en lille, livlig (dvs. stærkt
reflekterende) sal, der med en kort efterklangstid er velegnet
til slagtøj og med en middelefterklangstid ofte anvendes til
blæseinstrumenter.
Fig. 5.4: Parametre for Small Hall-algoritmen
Decay (0,5 til 1,2 s)
Via parameteret Decay editerer De genlydens længde.
Værdien beskriver den tid, i hvilken genlydens niveau synker
til -60 dB.
PreDelay (0 til 100 ms)
Dette parameter beskriver forsinkelsen i ms, indtil de første
refleksioner og genlyden optræder.
Damping (0 til 100 %)
Dette parameter regulerer dæmpningen af de høje
frekvensen i genlyden. Ved decent brug virker genlyden
naturligere.
5. EFFEKTPROCESSOREN

26
Diffusion (0 til 20)
Diffusion-parameteret tillader en editering af genlydens
tæthed.
Bass Multiply (-10 til +10)
Via dette parameter fastlægger De efterklangstiden for
genlydens underste frekvensområde.
HiShv Freq (1 kHz til 10 kHz)
HiDec Freq-parameteret bestemmer grænsefrekvensen for
lavpasfiltret, der kan reguleres med HiShv Cut.
Reverb Modulation (1 til 50)
Parameteret Reverb Modulation definerer genlydens
modulationsdybde.
HiShv Cut (0 til 30 dB)
Via dette parameter er der mulighed for at fastlægge
sænkningen af lavpasfilteret, der indstilles ved hjælp af HiShv
Freq-parameter, og der befinder sig ved indgangen af
algoritmen.
5.2.4 Room
Dette program simulerer et mindre til stort rum. Man hører
tydeligt rummets vægge, hvis beskaffenhed man kan ændre
fra stærkt reflekterende (fliser, marmor) til stærkt
absorberende (tæppe, gardiner). Derved kan man skabe alle
mulige slags rum lige fra små pultekamre hen til komfortable
stuer.
Fig. 5.5: Parametre for Room-algoritmen
Decay (1,0 til 3 s)
Via parameteret Decay editerer De genlydens længde.
Værdien beskriver tiden, i hvilken genlydens niveau synker
til -60 dB.
PreDelay (0 til 150 ms)
Dette parameter beskriver forsinkelsen i ms, indtil de første
refleksioner og genlyden optræder.
Damping (0 til 100 %)
Dette parameter regulerer dæmpningen af de høje
frekvensen i genlyden. Ved decent brug virker genlyden
naturligere.
Mic Distance (0 til 100)
Parameteret Mic Distance bestemmer mikrofonernes
placering i rummet.
Bass Multiply (-10 til +10)
Via dette parameter fastlægger De efterklangstiden for
genlydens underste frekvensområde.
HiShv Freq (1 kHz til 10 kHz)
HiDec Freq-parameteret bestemmer grænsefrekvensen for
lavpasfiltret, der kan reguleres med HiShv Cut.
Diffusion (1 til 10)
Diffusion-parameteret tillader en editering af genlydens
tæthed.
HiShv Cut (0 til 30 dB)
Via dette parameter er der mulighed for at fastlægge
sænkningen af lavpasfilteret, der indstilles ved hjælp af HiShv
Freq-parameteret, og der befinder sig ved indgangen af
algoritmen.
5.2.5 Concert
Denne algoritme simulerer forholdene i et lille teater eller i
en stor koncertsal. Genlyden lyder levende og fuld af
diskanter.
Fig. 5.6: Parametre for Concert-algoritmen
Decay (0,8 til 8 s)
Via parameteret Decay editerer De genlydens længde.
Værdien beskriver tiden, i hvilken genlydens niveau synker
til -60 dB.
PreDelay (0 til 500 ms)
Dette parameter beskriver forsinkelsen i ms, indtil de første
refleksioner og genlyden optræder.
HiDec Damp (0 til 100 %)
Dette parameter regulerer et lavpasfilter. Dette filter har
udelukkende indflydelse på genlyden og kan ved decent brug
få klangen til at virke naturligere.
ER Stereo Width (0 til 20)
ER Stereo Width bestemmer de første refleksioners
stereobasisbredde.
ER/REV Bal (0 til 100 %)
Med dette parameter kan De tilpasse forholdet mellem de
første refleksioner og genlyden til audiosignalet, der skal
bearbejdes.
Diffusion (0 til 20)
Diffusion-parameteret tillader en editering af genlydens
tæthed.
Size (1 til 50)
Size-parameteret bestemmer rumstørrelsen i forbindelse
med de første refleksioner. Antallet af første refleksioner
forbliver altid konstant.
HiShv Cut (0 til 30 dB)
Via dette parameter er der mulighed for at fastlægge
sænkningen af et lavpasfilteret, der befinder sig ved
indgangen af algoritmen.
5.2.6 Stage
Stage-algoritme simulerer lyden på et stadion og skaber
en "Live Concert Character". De første refleksioner skaber
et specielt levende rumindtryk.
Fig. 5.7: Parametre for Stage-algoritmen
Decay (2 til 20 s)
Via parameteret Decay editerer De genlydens længde.
Værdien beskriver tiden, i hvilken genlydens niveau synker
til -60 dB.
PreDelay (0 til 500 ms)
Dette parameter beskriver forsinkelsen i ms, indtil de første
refleksioner og genlyden optræder.
HiDec Damp (0 til 100 %)
Dette parameter regulerer et lavpasfilter. Dette filter har
udelukkende indflydelse på genlyden og kan ved decent brug
få klangen til at virke naturligere.
5. EFFEKTPROCESSOREN

27
Rev Delay (0 til 500 ms)
Rev Delay-parameteret bestemmer forsinkelsen mellem de
første refleksioner og anvendelsen af genlyden.
ER/REV Bal (0 til 100 %)
Med dette parameter kan De tilpasse forholdet mellem de
første refleksioner og genlyden til audiosignalet, der skal
bearbejdes.
Diffusion (0 til 20)
Diffusion-parameteret tillader en editering af genlydens
tæthed.
Size (1 til 50)
Size-parameteret bestemmer rumstørrelsen i forbindelse
med de første refleksioner. Antallet af de første refleksioner
forbliver altid konstant.
Stereo Width (0 til 20)
Stereo Width bestemmer genlydens stereobasisbredde.
5.2.7 Spring Reverb
Denne algoritme simulerer den typiske klang af en
genlydsspiral, som den kendes fra utallige guitarforstærkere,
dog uden den negative effekt, hvor der ved en vibration af
forstærkeren produceres en klirren.
Fig. 5.8: Parametre for Spring Reverb-algoritmen
Decay (2 til 5 s)
Via parameteret Decay editerer De genlydens længde.
Værdien beskriver tiden, i hvilken genlydens niveau synker
til -60 dB.
PreDelay (0 til 500 ms)
Dette parameter beskriver forsinkelsen i ms, indtil de første
refleksioner og genlyden optræder.
HiDec Damp (0 til 100 %)
Dette parameter regulerer et lavpasfilter. Dette filter har
udelukkende indflydelse på genlyden og kan ved decent brug
få klangen til at virke naturligere.
HiShv Cut (0 til 30 dB)
Via dette parameter er der mulighed for at fastlægge
sænkningen af lavpasfilteret, der befinder sig ved indgangen
af algoritmen.
HiDec Freq (0,2 til 20 kHz)
HiDec Freq-parameteret bestemmer grænsefrekvensen for
HiDec Damp-parameteret.
HiShv Freq (1 kHz til 10 kHz)
HiDec Freq-parameteret bestemmer grænsefrekvensen for
lavpasfiltret, der kan reguleres med HiShv Cut.
Stereo Width (0 til 20)
Stereo Width bestemmer genlydens stereobasisbredde.
Metalres (0 til 20)
Dette parameter bestemmer genlydsspiralens beskaf-
fenhed og regulerer genlydens Attack-fase. Lave værdier
betyder en genlyd, der opbygges langsomt, høje værdier
derimod en hurtigere opstående genlyd. Desuden giver høje
værdier efterklangen en metallisk karakter.
5.2.8 Gated Reverb
Denne effekt, en genlyd, der afskæres kunstigt, er blevet
berømt igennem sangen "In the air tonight" af Phil Collins.
Den bestemmer bl.a. genlydens længde, genlydens intensitet
og grænseværdien, fra hvilken genlyden reagerer. Dette
svarer til en Noise Gate før udgangen, der styres fra
genlydsindgangen. Tip: Til rytmisk brug (Snare) indstilles
længden sådan, at genlyden afskæres inden næste kvarte
(f.eks. bpm = 120, 1/4 node = 0,5 s, genlydslængde mindre
end 0,5 s).
Fig. 5.9: parametre for Gated Reverb-algoritmen
Decay (1 til 10 s)
Via parameteret Decay editerer De genlydens længde.
Værdien beskriver tiden, i hvilken genlydens niveau synker
til -60 dB.
PreDelay (0 til 500 ms)
Dette parameter beskriver forsinkelsen i ms, indtil de første
refleksioner og genlyden optræder.
HiDec Damp (0 til 100 %)
Dette parameter regulerer et lavpasfilter. Dette filter har
udelukkende indflydelse på genlyden og kan ved decent brug
få klangen til at virke naturligere.
Gate Threshold (-60 til 0 dB)
Dette parameter bestemmer indsatsgrænsen for indgangs-
signalet, fra hvilken genlyden skabes.
Diffusion (0 til 20)
Diffusion-parameteret tillader en editering af genlydens
tæthed.
Gate Hold (50 ms til 1 s)
Gate Hold-parameteret bestemmer tiden, i hvilken Gate
forbliver åben, efter at treshold er underskredet. Dermed
kan man forsinke genlydens udklingen.
Stereo Width (0 til 20)
Stereo Width bestemmer genlydens stereobasisbredde.
Gate Response (2 til 200 ms)
Dette parameter regulerer reaktionstiden for Gate.
5.2.9 Stereo Delay
Stereo Delay tillader forskellige forsinkelser for stereo-
indgangssignalets venstre og højre kanal på op til 2,7
sekunder. Lavpasfilteret for Feedback bevirker, at
gentagelserne tydeligt har en mindre andel af diskanter. Dette
simulerer en "Bandechos", som det blev brugt inden den
digitale æra, altså helt i retning af "Vintage Sounds".
Fig. 5.10: Parametre for Stereo Delay-algoritmen
Delay-L (0 til 2700 ms)
Dette parameter regulerer forsinkelsestiden for den venstre
effektkanal.
Feedback-HP (20 Hz til 10 kHz)
Feedback-HP-parameteret regulerer et højpasfilters
grænsefrekvens for effektsignalet.
Delay-R (0 til 2700 ms)
Dette parameter bestemmer forsinkelsestiden for den højre
effektkanal.
5. EFFEKTPROCESSOREN

28
Feedback-LP (100 Hz til 20 kHz)
Feedback-LP regulerer et lavpasfilters grænsefrekvens
for effektsignalet.
Feedback-L (0 til 99 %)
Dette parameter bestemmer tilbagekoblingens procentsats
for den forsinkede venstre signalandel i den venstre
effektindgang.
Feedback-R (0 til 99 %)
Dette parameter bestemmer tilbagekoblingens procentsats
for den forsinkede højre signalandel i den højre effektindgang.
5.2.10 Echo
Ligesom Stereo-Delayeffekten er Echo en forsinket
gentagelse af indgangssignalet. Det specielle for denne
algoritme er Feedback-Delays, der også kan indstilles.
Derved kan der skabes meget komplekse Delays.
Fig. 5.11: Parametre for Echo-algoritmen
Delay-L (0 til 1800 ms)
Dette parameter regulerer forsinkelsestiden for den venstre
effektkanal.
Feedback-HP (20 Hz til 10 kHz)
Feedback-HP-parameteret regulerer et højpasfilters
grænsefrekvens for effektsignalet.
Delay-R (0 til 1800 ms)
Dette parameter bestemmer forsinkelsestiden for den højre
effektkanal.
Feedback-LP (100 Hz til 20 kHz)
Feedback-LP regulerer et lavpasfilters grænsefrekvens
for Feedbacksignalet.
Feedback Delay-L (0 til 900 ms)
Parameteret bestemmer den venstre signalandels
forsinkelse, inden det føres ind i den venstre effektindgang.
Feedback (0 til 99 %)
Feedback-parameteret bestemmer antallet af gentagelser.
Feedback Delay-R (0 til 900 ms)
Parameteret bestemmer den højre signalandels forsinkelse,
inden det føres ind i den højre effektindgang.
Input Gain-R (0 til 100 %)
Der byttes om på Feedback-vejene, og indgangen på den
højre gentagelse lader sig svække, hvorved der kan
frembringes Ping-Pong-Echos.
5.2.11 Stereo Chorus
Ved denne effektalgoritme sker der en let op- og
nedmodulering af tonehøjden og effektsignalets for-
sinkelsestid med en LFO i konstant tempo. Dette danner en
behagelig svæveeffekt. Denne effekt anvendes så ofte og
på så mange måder til udbredelse af signaler, at enhver
anbefaling ville være ensbetydende med en indskrænkning.
Fig. 5.12: Parametre for Stereo Chorus-algoritmen
Wave (Sine/Tri)
Wave-parameteret bestemmer formen af den modulerende
bølgeform (sinus eller trekant).
LFO Speed (0,05 til 20 Hz)
LFO Speed-parameteret bestemmer hastigheden (fre-
kvens) af det modulerende signal.
Mod Depth (0 til 100 %)
Dette parameter bestemmer modulationsdybden, dvs.
amplituden af det modulerende signal.
Mod Delay (5 til 100 ms)
Mod Delay regulerer forsinkelsen af det modulerede signal.
Stereo Phase (45, 90 og 180°)
Dette parameter bestemmer faseskift af den modulerende
bølgeform mellem venstre og højre kanal.
5.2.12 Stereo Flanger
Ved denne effektalgoritme sker der en let op- og
nedmodulering på få cent af effektsignalets tonehøjde med
en LFO i konstant tempo. Denne effekt anvendes ofte til
guitarer og elpianos, men der er mange anvendelses-
muligheder: stemmer, bækken, Bass, Remix osv.
Fig. 5.13: Parametre for Stereo Flanger-algoritmen
Wave (Sine/Tri)
Wave-parameteret bestemmer formen af den modulerende
bølgeform (sinus eller trekant).
Feedback (-99 til +99 %)
Feedback regulerer den andel af effektsignalet, der tilføres
effektblokken endnu en gang. Positive resp. negative værdier
giver Flanger forskellige klangvirkninger!
LFO Speed (0,05 til 20 Hz)
LFO Speed-parameteret bestemmer hastigheden (fre-
kvens) af det modulerende signal.
Feedback-LP (200 Hz til 20 kHz)
Feedback-LP regulerer et lavpasfilters grænsefrekvens,
der indvirker på Feedback-signalet.
Mod Depth (0 til 100 %)
Dette parameter bestemmer modulationsdybden, dvs.
amplituden af det modulerende signal.
Mod Delay (0,5 til 50 ms)
Mod Delay regulerer forsinkelsen af det modulerede signal.
Stereo Phase (45, 90 og 180°)
Dette parameter bestemmer faseskift af den modulerende
bølgeform mellem venstre og højre kanal.
5.2.13 Stereo Phaser
Ved denne effekt overlappes signalet efter en bestemt
tidsforsinkelse med sig selv. Derved opstår der fasefor-
skydninger, der kan betegnes som kamfiltereffekt. Den kendte
Phaser-effekt opnår man imidlertid først, når forsin-
kelsestiden hele tiden varierer. Tilfører man audiosignalet en
Phaser-effekt, virker materialet tykkere og frem for alt mere
levende. Denne effekt anvendes gerne ved guitar-sounds
og keyboard-flader, men blev i 70erne også brugt intensivt til
andre instrumenter som f.eks. elpianos.
Fig. 5.14: Parametre for Stereo Phaser-algoritmen
Stages (2 til 10)
Stages bestemmer antallet af faseforskydningstrin.
5. EFFEKTPROCESSOREN

29
Speed (0,1 til 10 Hz)
Dette parameter bestemmer LFO-frekvensen og dermed
modulationshastigheden.
Depth (0 til 100 %)
Dette parameter regulerer modulationsdybden, dvs.
amplituden af den modulerende svingning.
Feedback (-99 til +99 %)
Feedback sender en del af udgangssignalet tilbage til
indgangen igen.
Stereo Phase (0 til 180°)
Dette parameter bestemmer faseskift af den modulerende
bølgeform mellem venstre og højre kanal.
5.2.14 Pitch Shifter
Denne effekt ændrer indgangssignalets tonehøjde.
Forstemninger er mulige både i små skridt (Cents), hvad der
fører til en let svæveeffekt, og i halvtoneskridt. Indgangs-
signalet lader sig op- eller nedstemme til en oktav. Med denne
effekt skaber De musikalske intervaller og harmonier eller
simpelthen en udvidelse af en enkelt stemme. En kraftig
forskydning med flere halvtoner opad giver stemmer en
fremmed klang, som det kendes fra tegnefilm-figurer.
Fig. 5.15: Parametre for Pitch Shifter-algoritmen
Semitone (-12 til +12)
Der Semitone-parameter muliggør en forstemning af
indgangssignalet i halvtoneskridt nedad eller opad. Maksimalt
er en forstemning på én oktav resp. 12 halvtoneskridt mulig.
Cents (-50 til +50)
Over dette parameter kan De gennemføre en let forstemning
i Cent-skridt.
Delay (0 til 800 ms)
Delay-parameteret bestemmer effektsignalets forsinkelse.
Feedback (0 til 80 %)
Dette parameter editerer tilbageføringen af effektsignalet
til effektindgangen. Ved højere værdier kan der dannes
specielle Pitch Shifter-effekter, der overskrider en oktav.
5.2.15 Delay
Delayet tillader en forsinkelse af indgangssignalet på op til
1,8 sekunder. Det er yderst velegnet til rytmiske effekter.
Fig. 5.16: Parametre for Delay-algoritmen
Delay (0 til 1800 ms)
Delay-parameteret bestemmer effektsignalets for-
sinkelsestid
Feedback (0 til 99 %)
Feedback-parameteret bestemmer antallet af gentagelser.
Feedback-HP (20 Hz til 10 kHz)
Feedback-HP-parameteret regulerer et højpasfilters
grænsefrekvens for Feedback-signalet.
Feedback-LP (100 Hz til 20 kHz)
Feedback-LP regulerer et lavpasfilters grænsefrekvens
for Feedback-signalet.
5.2.16 Flanger
Dette er monoversionen af Stereo Flanger (jf. kapitel
5.2.12).
Fig. 2.17: Parametre for Flanger-algoritmen
Wave (Sine/Tri)
Wave-parameteret bestemmer formen af den modulerende
bølgeform (sinus eller trekant).
Feedback (-99 til +99 %)
Feedback regulerer den andel af effektsignalet, der tilføres
effektblokken endnu en gang. Positive værdier fører til en
forhøjelse, negative til en reducering af gentagelsernes
lydstyrke.
LFO Speed (0,05 til 20 Hz)
LFO Speed-parameteret bestemmer hastigheden (fre-
kvens) af det modulerende signal.
Feedback-LP (200 Hz til 20 kHz)
Feedback-LP regulerer et lavpasfilters grænsefrekvens,
der indvirker på Feedback-signalet.
Mod Depth (0 til 100 %)
Dette parameter bestemmer modulationsdybden, dvs.
amplituden af det modulerende signal.
Mod Delay (0,5 til 50 ms)
Mod Delay regulerer forsinkelsen af det modulerede signal.
5.2.17 Chorus
Dette er monovarianten af Stereo Chorus (jf. kapitel 5.2.11).
Fig. 5.18: Parametre for Chorus-algoritmen
Wave (Sine/Tri)
Wave-parameteret bestemmer formen af den modulerende
bølgeform (sinus eller trekant).
LFO Speed (0,05 til 20 Hz)
LFO Speed-parameteret bestemmer hastigheden (fre-
kvens) af det modulerende signal.
Mod Depth (0 til 100 %)
Dette parameter bestemmer modulationsdybden, dvs.
amplituden af det modulerende signal.
Mod Delay (5 til 100 ms)
Mod Delay regulerer forsinkelsen af det modulerede signal.
5.2.18 Phaser
Denne algoritme svarer til Stereo Phaser, men er her i mono-
udførelse (jf. 5.2.13).
Fig. 5.19: Parametre for Phaser-algoritmen
Stages (2 til 7)
Stages bestemmer antallet af faseforskydningstrin.
5. EFFEKTPROCESSOREN

30
Speed (0,1 til 10 Hz)
Dette parameter bestemmer LFO-frekvensen og dermed
modulationshastigheden.
Depth (0 til 100 %)
Dette parameter regulerer modulationsdybden, dvs.
amplituden af den modulerende svingning.
Feedback (-99 til +99 %)
Feedback sender en del af udgangssignalet tilbage til
indgangen igen.
5.2.19 Tremolo
Tremolo-effekten var en af de mest populære effekter i
60erne. Mange guitarister anvender denne effekt især til
ballader. I dag er Tremolo igen meget populær. Teknisk set er
Tremolo-effekten en modulation af amplituden, dvs. lydstyrken
ændres kontinuerligt. Den modulerende svingning dannes af
en LFO. Da denne effekt egentlig er en Insert-effekt, råder vi
Dem til at udtage effektvejen Post Fader, men at deaktivere
Main-Routing. På denne måde kan kun det bearbejdede signal
høres over FX Return.
Fig. 5.20: Parametre for Tremolo-algoritmen
Wave (Sine/Tri/Squ)
Wave definerer arten af den modulerende svingning. Sinus,
trekant og firkant kan indstilles.
Speed (0,05 til 20 Hz)
Dette parameter bestemmer frekvensen på den mo-
dulerende svingning og dermed lydstyrkeændringens
hastighed.
Depth (0 til 100 %)
Dette parameter regulerer modulationsdybden, dvs.
amplituden af den modulerende svingning. Høje værdier fører
til en mere intensiv effekt.
5.2.20 Autopan
Autopan-effekten forskyder audiosignalet kontinuerligt på
stereobasis, dvs. signalet vandrer hele tiden frem og tilbage
mellem de to højtalere. Denne effekt er meget populær netop
ved vore dages House- og Techno-produktioner. Afprøv den
både med perkussive og med flade-sounds. Da denne effekt
egentlig er en Insert-effekt, råder vi Dem til at udtage
effektvejen Post Fader, men at deaktivere Main-Routing. På
denne måde kan kun det bearbejdede signal høres over FX
Return.
Fig. 5.21: Parametre for Autopan-algoritmen
Wave (Sine/Tri/Squ)
Wave definerer arten af den modulerende svingning. Sinus,
trekant og firkant kan indstilles.
Speed (0,05 til 20 Hz)
Dette parameter bestemmer frekvensen på den mo-
dulerende svingning og dermed Panningshastigheden.
Depth (0 til 100%)
Dette parameter regulerer modulationsdybden, dvs.
amplituden af den modulerende svingning. Høje værdier fører
til en mere intensiv effekt.
5.2.21 Enhancer
Enhanceren fungerer på psykoakustisk grundlag. Den
tilfører originalsignalet kunstigt dannede overtoner og øger
dermed præsens og gennemsigtighed. Desuden forhøjes
lydstyrken (det subjektivt opfattede lydstyrkeindtryk) uden
imidlertid at forhøje signalniveauet ret meget mere. Ved denne
Enhancer eksisterer der separate indstillingsmuligheder for
bas- og diskantområdet. Desuden er der integreret en
støjreduktion (Noise Gate). Da denne effekt egentlig er en
Insert-effekt, råder vi Dem til at udtage effektvejen Post Fader,
men at deaktivere Main-Routing. På denne måde kan kun det
bearbejdede signal høres over FX Return.
Fig. 5.22: Parametre for Enhancer-algoritmen
High-Freq (1 til 14 kHz)
Med dette parameter bestemmer De et højpasfilters
grænsefrekvens for bearbejdningen af de høje frekvenser.
Signalandele under denne frekvens bearbejdes ikke.
Bass-Freq (50 til 500 Hz)
Med dette parameter bestemmer De et lavpasfilters
grænsefrekvens for bearbejdningen af de lave frekvenser.
Signalandele over denne frekvens bearbejdes ikke.
High-Q (1 til 4)
High-Q-parameteret regulerer højpasfilterets resonans for
diskant-enhanceren. Høje værdier forstærker grænse-
frekvensen.
Bass-Q (1 til 4)
Bass-Q-parameteret bestemmer lavpasfilterets resonans
for bass-enhanceren. Høje værdier forstærker ligeledes
grænsefrekvensen.
Process (0 til 100 %)
Process-parameteret definerer intensiteten af frem-
bringelsen af høje toner til de høje frekvenser.
Bass-Level (0 til 100 %)
Bass-Level-parameteret bestemmer intensiteten af
frembringelsen af høje toner til de dybe frekvenser.
NR-Response (20 til 400 ms)
Dette parameter regulerer reaktionshastigheden for Noise
Gate.
NR-Threshold (-90 til 0 dB)
Via NR-Threshold-parameteret editerer De anvendelses-
grænsen, fra hvilken Noise Gate aktiveres.
5.2.22 Graphic equalizer
Graphic equaliseren byder på 8 frekvensbånd, der hhv.
tillader en maksimal hævning/sænkning på 15 dB. Følgende
frekvenser er beregnet til bearbejdning: 50 Hz, 100 Hz,
250 Hz, 500 Hz, 1,5 kHz, 3,5 kHz, 7 kHz og 14 kHz. Da denne
effekt egentlig er en Insert-effekt, råder vi Dem til at udtage
effektvejen Post Fader, men at deaktivere Main-Routing. På
denne måde kan kun det bearbejdede signal høres over FX
Return.
Fig. 5.23: Parametre for Graphic equaliser-algoritmen
5. EFFEKTPROCESSOREN

31
5.2.23 LFO Filter
LFO (Low Frequency Oscillator) filteret byder på 3
forskellige modes for et moduleret filter: lavpas, højpas og
båndpas. Lavpasfilteret lader dybe frekvenser passere og
undertrykker høje, mens højpasfilteret lader høje frekvenser
passere og undertrykker lavfrekvente andele. Båndpasfilteret
lader et bestemt, indstilleligt frekvensområde uberørt og
undertrykker alle andre frekvenser over og under dette
område. Da denne effekt egentlig er en Insert-effekt, råder
vi Dem til at udtage effektvejen Post Fader, men at deaktivere
Main-Routing. På denne måde kan kun det bearbejdede signal
høres over FX Return.
Fig. 5.24: Parametre for LFO filter-algoritmen
Speed (0,05 til 40 Hz)
Parameteret bestemmer LFO-hastigheden, altså filter-
modulationens hastighed.
Wave (Tri, Sin eller Squ)
Wave-parameteret bestemmer formen af den modulerende
bølgeform (trekant, sinus eller firkant).
Slewing (1 til 50 ms)
Dette parameter er kun aktivt ved SQU-Wave og tillader en
udglatning at de skarpe kanter på firkantsvingningen.
Base Frequency (100 Hz til 10 kHz)
Dette parameter definerer filterets grænsefrekvens.
Filter-Mode (LP, HP eller BP)
Med dette parameter bestemmer De LFO filterets form. Der
kan vælges mellem: LP (Low Pass) = lavpas, HP (High Pass)
= højpas eller BP = båndpas.
Depth (0 til 100 %)
Depth-parameteret editerer filterets modulationsdybde.
Filter-Q (1 til 20)
Dette parameter regulerer filterresonansen og tillader
dermed en forstærkning af frekvenserne i grænse-
frekvensområdet.
5.2.24 Auto Filter
Auto filteret kan sammenlignes med LFO filteret. Filteret
åbner imidlertid afhængigt af niveauet på signalet, der skal
bearbejdes. Da denne effekt egentlig er en Insert-effekt, råder
vi Dem til at udtage effektvejen Post Fader, men at deaktivere
Main-Routing. På denne måde kan kun det bearbejdede signal
høres over FX Return.
Fig. 5.25: Parametre for Auto filter-algoritmen
Base Frequency (100 Hz til 10 kHz)
Dette parameter definerer filterets grænsefrekvens.
Filter-Mode (LP, HP eller BP)
Med dette parameter bestemmer De Auto filterets form (LP
(Lowpass) = lavpas, HP (Highpass) = højpas eller BP =
båndpas).
Sensitivity (0 til 100 %)
Dette parameter definerer filterets åbningsfølsomhed.
Filter-Q (1 til 20)
Dette parameter regulerer filterresonansen og tillader
dermed en forstærkning af frekvenserne i grænse-
frekvensområdet.
Attack (10 til 1000 ms)
Attack-parameteret bestemmer den tid, der går, mens filteret
åbner.
Release (10 til 1000 ms)
Dette parameter regulerer den tid, i hvilken filteret lukker
igen.
5.2.25 LoFi
I årevis har digitalteknikken kæmpet for stadigt bedre,
støjsvagere og brillantere sounds, men i den sidste tid høres
ønsket "back to the roots" oftere og oftere, ønsket om varmen
i de gamle analoge sounds. Techno/Dance-menigheden
sværger til vinyl og også så mangen en musikliebhaber savner
det flair, der var i forbindelse med de gode, gamle vinylskiver
og båndmaskiner. Den sidste nye trend hedder LoFi (i stedet
for HiFi). Vi har taget højde for denne tendens og tilbyder
Dem denne "usædvanlige" effektalgoritme. Deres optagelser
lyder som 8-bit, resp. støj, som kom de direkte fra en rigtig
grammofonplade- som i gamle dage! Da denne effekt egentlig
er en Insert-effekt, råder vi Dem til at udtage effektvejen
Post Fader, men at deaktivere Main-Routing. På denne måde
kan kun det bearbejdede signal høres over FX Return.
Fig. 5.26: Parametre for LoFi-algoritmen
Bits (6 til 16)
Bits-parameteret reducerer audiosignalets klangkvalitet på
den indstillede bit-opløsning.
Signal-HP (20 Hz til 16 kHz)
Signal-HP-parameteret regulerer højpasfilterets grænse-
frekvens.
Noise-Gain (0 til 100 %)
Dette parameter bestemmer lydstyrken på den fremstillede
støj.
Signal-LP (100 Hz til 20 kHz)
Signal-LP-parameteret definerer lavpasfilterets grænse-
frekvens.
Noise-HP (20 Hz til 16 kHz)
Dette parameter editerer et højpasfilters grænsefrekvens,
der udelukkende virker på den af LoFi-algoritmen fremstillede
støj.
Buzz-Gain (0 til 100 %)
Buzz-Gain-parameteret bestemmer lydstyrken på den
fremstillede brumstøj.
Noise-LP (200 Hz til 20 kHz)
Dette parameter editerer et lavpasfilters grænsefrekvens,
der udelukkende virker på den af LoFi-algoritmen fremstillede
støj.
Buzz-Freq (50/60 Hz)
Parameteret regulerer brumstøjens frekvens.
5. EFFEKTPROCESSOREN

32
5.2.26 Ring Modulator
Denne effekt tillader en meget drastisk fremmedgørelse af
audiosignaler. Ligesom princippet ved MW-radioen
multipliceres signalet med en bærefrekvens (Carrier
Frequency). Denne effekt er også velegnet til ændringer af
stemmer (Robot-Voice).
Fig. 5.27: Parametre for Ring Modulator
Mod.-Mode (Tri, Sin, Squ eller Env)
Dette parameter bestemmer formen på den modulerende
bølgeform (trekant, sinus, firkant eller Envelope).
Mod.-Depth (0 til 100 %)
Mod.-Depth regulerer modulationsdybden, dvs. amplituden
af den modulerende svingning. Høje værdier fører til en mere
intensiv effekt.
LFO Speed (0,1 til 100 Hz)
LFO Speed-parameteret bestemmer hastigheden (fre-
kvens) af det modulerende signal.
Env-Response (10 til 1000 ms)
Parameteret bestemmer både Attack- og Release-tiden for
Envelope.
AM-Carrier-Freq (100 Hz til 10 kHz)
Med dette parameter indstiller De bærebasisfrekvensen.
AM-Depth (0 til 100 %)
AM-Depth bestemmer AM-modulationsdybden.
Bandlimit (100 Hz til 20 kHz)
Med dette parameter kan De editere grænsefrekvensen
for et efterkoblet lavpasfilter. Dette filter anvendes til
beskæring af de meget hårde diskantandele.
6. MONITORSEKTION OG
NIVEAUVISNINGER
DDX3216 giver Dem effektive monitorfunktioner, som f.eks.
en speciel Solo-bus, med hvilken De kan afhøre solokoblede
PFL- eller AFL-signaler for indgangskanalerne eller også alle
Aux- og Bus-udgange solo. Desuden kan praktisk enhver
ind- eller udgang afhøres over Control Room- resp.
hovedtelefontilslutningen.
Control Room-udgangen forbindes normalt med gen-
givelsesanlægget for at høre stereosummen eller mulige
solosignaler. Udgangene er udført som symmetriske
jackbøsninger med et nominelt niveau på +4 dBu, men
lednings-føringen kan også udføres usymmetrisk. Udgangs-
niveauet reguleres over CONTROL ROOM-LEVEL-potentio-
meteret. MON -20 dB-tasten i MAIN-kanalen reducerer
niveauet til Control Room-udgangen resp. hovedtelefon-
tilslutningen med 20 dB.
+ Vær opmærksom på, at denne taste ikke virker
på 2-track-signalet.
Tilslutningerne 2 TRACK TAPE IN muliggør en tilbageføring
af et signal fra en stereo-recorder og disses gengivelse via
Control Room- resp. hovedtelefonudgangen. Tilslutningerne
er udført som cinchbøsninger med et nominelt niveau på
-10 dBV.
For at afhøre 2 TRACK TAPE IN via Control Room-bussen
og hovedtelefontilslutningen, skal kontakten 2 TK TO CTRL R
aktiveres.
Signalet, der ligger ved 2 TRACK IN, kan sendes med
kontakten TO CH 15/16 på indgangskanalerne 15 og 16.
Hovedtelefonudgangen PHONES fører principielt det samme
signal som Control Room-udgangen. Hovedtelefonlydstyrken
kan indstilles uafhængigt af Control Room-niveauet over de
tilsvarende LEVEL-reguleringer.
6.1 MONITOR-menu
Fig. 6.1: MONITOR-menu
MONITOR-menuen opkaldes ved tryk på MONITOR-tasten i
venstre kontrolfelt. I denne menu kan De fastlægge, hvilke
signaler der sendes til Control Room- resp. hoved-
telefonudgangen. Desuden indstilles her Solo-niveauet, og
Solo-funktionen for PFL kobles på AFL og omvendt. Ved PFL
(Pre Fader Listen) udtages signalet før, ved AFL (After Fader
Listen) efter Faderne og panoreringreguleringerne.
6.1.1 Mono/Stereo-omskifting
Den venstre Master Controller i MONITOR-menuen er
ansvarlig for Mono/Stereo-omskiftning. Denne funktion er
især fordelagtig, når man vil placere resp. trimme to
stereohøjttalere (i stillingen MONO skal signalkilden ligge
nøjagtig mellem de to højttalere), men også til at isolere
bestemte signaler eller til at kontrollere en mixnings
monokompatibilitet.
Følgende optioner står til rådighed:
Stereo
Den valgte signalkilde høres i stereo.
Mono L
Den valgte signalkildes venstre kanal routes ens på Control
Room-udgangens to kanaler.
6. MONITORSEKTION OG NIVEAUVISNINGER

33
Mono R
Den valgte signalkildes højre kanal routes ens på Control
Room-udgangens to kanaler.
Mono L + R
Den valgte signalkildes venstre og højre kanal mixes
sammen og det resulterende signal sænkes med 3 dB for at
kompensere den højere lydstyrke resp. for at forhindre
Clipping. Derefter fordeles signalet ligeligt på Control Room-
udgangens to kanaler.
6.1.2 Monitoromskiftning
Foruden stereosummen eller solosignalerne kan også alle
andre indgange, Aux-, FX- eller Bus-udgange på mikserpulten
påkobles Control Room-udgangen. Signalet, der skal høres,
udvælges i midten af MONITOR-menuen.
Master Controller 2 (MONITOR) kobler Control Room-
udgangen om mellem MAIN MIX og SELECT. Master Controller
4 (SOURCE) vælger i stillingen SELECT signalkilden, der skal
afhøres. Indgangene samt Aux-, FX- og Bus-udgangene er
vist i toergrupper. Anvend Master Controller 1 (MODE) i
stillingen MONO L og MONO R til at tilordne en enkelt Aux-,
FX- eller Bus-udgang til Control Room-udgangen. Derved er
der mulighed for i stillingen MONO L at afhøre Aux-, FX- eller
Bus-signalerne med et ulige nummer og i stillingen MONO R
Aux-, FX- eller Bus-signalerne med et lige nummer.
+ MONITOR-tastens LEDs i kontrolfeltet blinker, så
snart der tilordnes Control Room-udgangen en
anden signalkilde end stereosummen.
6.2 Solo-funktion
Som enhver professionel mikserpult har også DDX3216 en
kompleks Solo-funktion, der tillader Dem at afhøre alle
indgangskanaler, Aux-, FX- og Bus-udgange over gengivelse
eller hovedtelefoner uafhængigt af de øvrige udgange.
Solo-funktionen kobler De ind over SOLO ENABLE-tasten i
MAIN-kanalen. I aktiveret tilstand erstattes det selekterede
monitorsignal ved Control Room- resp. hovedtelefonudgangen
af evt. aktiverede Solo-signaler (SOLO-tasten trykket ned i
en eller flere kanaler). Er SOLO ENABLE deaktiveret, er også
SOLO-tasterne i kanalerne "blokeret" og har ingen virkning
på monitorudgangen.
Så snart en eller flere kanaler afhøres solo, begynder SOLO
ENABLE-tasten at blinke. Trykkes den nu, slettes alle Solo-
koblinger.
6.2.1 Soloafhøring af indgangskanaler og FX-
Returns
Indgangskanalerne kan kobles solo både Pre (PFL) og også
After Fader (AFL) solo. Ved PFL udtages signalet før, ved
AFL efter panoreringsreguleringen/Faderen. Valget af PFL
eller AFL sker for alle kanaler samtidig i MONITOR-menuen.
Ved udgangskanalerne ligger Solo-funktionen altid efter
Faderen (Master-Bus 1 til 16, Aux 1 til 4 og FX 1 til 4).
Et vilkårligt antal indgangskanaler og Effekt-Returns kan
solo-kobles samtidig. Dog kan ingen indgange afhøres solo
sammen med Aux- og FX-veje eller BUS OUTs (Master-
busser).
Når indgangskanalerne kobles solo og Fader-banken på
BUS OUT 1-16, deaktiveres alle aktive Solos.
6.2.2 Soloafhøring af Aux-, FX- og Master-busser
Ved Aux- og FX-vejene resp. BUS OUTs fungerer Solo-
koblingen noget anderledes end ved indgangskanalerne. Her
udtages signalet altid Post Fader, og det er ikke muligt at
høre mere end to kanaler på samme tid. Stilles nu en BUS
OUT på Solo, fordeles den ligeligt på Control Room-udgangens
venstre og højre kanal. Høres to kanaler solo, sendes den
første kanal på den venstre og den anden på den højre kanal.
Kommer en tredje BUS OUT til, finder følgende kanaltilordning
sted:
Der først aktiverede kanal deaktiveres, den anden
aktiverede kanal overtager funktionen for den først aktiverede
kanal og sendes på Control Room-udgangens venstre kanal.
Den tredje BUS OUT tilordnes den højre kanal.
+ Ved Aux-, FX- og BUS OUTs udtages Solo-signalet
uafhængigt af indstillingen i MONITOR-menuen
altid Post Fader.
En kombination af Solo-koblinger i indgangskanalerne eller
FX-Returns sammen med Solo-koblingerne i Aux- eller FX-
Master-busser er ikke mulig. Når De aktiverer Solo-funktionen
for en indgang eller FX-Return, mens en Aux- eller FX-Master-
bus ligeledes er stillet på Solo, deaktiveres Solo-indstillingerne
i Master-bussen. Tilbage bliver så kun den solo afhørte
indgang resp. FX-Return.
6.3 Niveauvisninger
Med de 16 niveauvisninger i kanalerne samt stereo-
visningen i stereosummen byder Deres DDX3216 på
omfangsrige muligheder for visning af signalniveauerne. 16-
segment-visningerne angiver niveauet ved ind- og udgangen
på mikserpulten med stor nøjagtighed.
Fig. 6.2: METERS-menu
Under MAIN METER har De mulighed for at vælge enten det
i MONITOR-menuen indstillede audiosignal (MONITOR) eller
Main Mix (STEREO OUTPUT) for stereoniveauvisningerne.
Niveauvisningerne har også en variabel Peak Hold Time-
funktion til visning af spidsernes niveauer (OFF til 29 s resp.
uendelig), der kan indstilles med Master Controller 5 i METERS-
menuen. Signalspidser gemmes ikke kun for de i øjeblikket
viste signaler, men også for de signaler, der bearbejdes på
andre Fader-Bank-menuer. Hukommelsen for spidsernes
værdier kan med Master Controller 6 sættes tilbage på nul.
6.3.1 Kanalniveauvisninger
De 16 niveauvisninger i kanalerne (CHANNEL METERS)
retter sig i FOLLOW FADERS-mode efter den valgte
konfiguration i Fader-Banken, dvs. der vises niveauet på
den hhv. tilhørende Fader. Disse niveauer lader sig hurtigt,
enkelt og nøjagtigt indstille. Med Master Controllerne1 og 2
kan der imidlertid også gennemføres andre indstillinger. Det
er således muligt at tilordne niveauvisningerne til en fast
Fader-Bank (INPUTS 1-16, INPUTS 17-32, BUS OUTPUTS og
AUX/EFFECTS), således at altid kun niveauerne i en bestemt
Fader-Bank vises.
Generelt bør både ind- og udgangsniveauerne indstilles
sådan, at alle LEDs lyser ved høje signalspidser, med
undtagelse af den øverste røde LED. Denne henviser til et
fuld udstyret digitalsignal og begyndende digital Clipping.
Anderledes end ved analogteknikken er der ved digital Clipping
tale om en såkaldt "Hard Clipping", der som resultat fører til
firkant-bølgeformspidser og ekstrem forvrængning.
6. MONITORSEKTION OG NIVEAUVISNINGER

34
7. GRUPPER, PAR OG
KOPIERINGSFUNKTIONER
7.1 Fader- og Mute-grupper
Ved hjælp af Fader- og Mute-grupper kan De kontrollere
flere Fadere og Mutes med en enkelt Fader resp. en enkelt
MUTE-taste. På denne måde kan f.eks. en enkel kanal styre
flere tilordnede kanaler (Backing Vocals, Drum-Set,
strygerensemble, osv.). Det fungerer endog også, når ikke
alle kanaler ligger i den samme Fader-Bank. Fader- og Mute-
grupper kan dannes i et vilkårligt antal og eksisterende
grupper lader sig bekvemt vise i FADER-menuen. Der findes
også en ISOLATE-funktion, med hvilken De i kort tid kan
deaktivere alle Grupper og benytte de tilhørende kanaler
enkeltvis uden at skulle slette grupperne. Efter frakobling af
ISOLATE-funktionen aktiveres grupperne igen, men
aktualiseret med de af Dem gennemførte ændringer.
7.1.1 Dannelse og aktualisering af Fader- og Mute-
grupper
Med GROUP-tasten i venstre kontrolfelt kan Fader- og
Mute-grupper, der er uafhængige af hinanden, hurtigt og
enkelt dannes eller aktualiseres. Følg ganske enkelt display-
vejledningen. Når den dynamiske mikserpultautomation er
aktiveret, vil De først blive spurgt, om denne skal kobles fra.
Tryk ENTER for at fortsætte eller CANCEL for at afbryde
processen.
For at danne Dem et indtryk af de allerede eksisterende
Fader- eller Mute-grupper, bør De ved aktivering af FADER-
Bank-tasterne lade Dem vise grupperne på displayet (jf. kapitel
7.1.2 "Grupper vises").
Fig. 7.1: GROUP-siden
Mens De befinder Dem på GROUP-siden, viser SELECT- og
MUTE-tasterne kun gruppestatus for Fader (SELECT-tasten)
og Mutes (MUTE-tasten). Følgende modi er står til rådighed:
Blinkende-taster:
Kanaler med blinkende taster hører ikke til nogen gruppe.
Ikke lysende taster:
Kanaler med ikke lysende taster er bestanddel af en allerede
eksisterende gruppe.
Konstant lysende taster:
Konstant lysende taster viser medlemmerne i en netop
selekteret gruppe.
3 forskellige slags gruppemodifikationer forklares her:
1. Dannelse af en ny gruppe:
Tryk GROUP-tasten i venstre kontrolfelt, så at GROUP-
menuen vises. Derefter trykker De en af de blinkende taster
for at tilføje en kanal, der endnu ikke tilhører en gruppe, som
første kanal i den nye gruppe. Dette bør altid ske først ved
dannelsen af en ny gruppe. Nu kan andre kanaler suppleres.
For at optage en kanal i den nye gruppe, der allerede tilhører
en anden gruppe, aktiveres denne ikke lysende taste for
denne kanal. Denne kanal fjernes derefter fra den gamle
gruppe. Efter tryk på de blinkende resp. ikke lysende taster
lyser tasterne konstant og viser der, at de tilhørende kanaler
hører til den selekterede gruppe. Er alle kanaler selekteret til
den nye gruppe, trykkes ENTER, og den nye gruppe er dannet.
2. Tilføjelse af yderligere kanaler til en allerede
eksisterende gruppe:
Tryk GROUP-tasten i venstre kontrolfelt, så at GROUP-
menuen vises. Derefter trykker De en ikke lysende taste i
gruppen, hvortil der skal føjes nye kanaler. Dermed begynder
tasterne for alle kanaler, der allerede er integreret i denne
gruppe, at lyse konstant, og gruppen er selekteret. Trykker
De nu en blinkende taste for en kanal, optages denne kanal,
der endnu ikke tilhører en gruppe, i den selekterede gruppe,
hvorpå tasten lyser konstant. Trykker De en ikke blinkende
kanaltaste, vil denne kanal, der hører til en anden gruppe,
blive fjernet fra den gamle gruppe og tilføjet den netop
selekterede gruppe. Er alle ændringer udført for den
eksisterende gruppe, trykkes ENTER, og den eksisterende
gruppe er aktualiseret.
3. Fjernelse af kanaler fra en eksisterende gruppe:
Tryk GROUP-tasten i venstre kontrolfelt, så at GROUP-
menuen vises. Derefter trykker De en ikke lysende taste i
den gruppe, hvorfra der skal fjernes kanaler. Nu er gruppen
selekteret, og de kanaler, der tilhører gruppen, vises med
konstant lysende taster. For at fjerne kanaler fra denne
gruppe, aktiveres disses lysende taster. Derefter begynder
tasterne at blinke og viser dermed, at de tilhørende kanaler
ikke længere hører til nogen gruppe. For at opløse hele
gruppen, skal alle taster for de kanaler, der hører til gruppen,
trykkes på samme tid, indtil alle blinker. Er alle ændringer
gennemført for den eksisterende gruppe, trykkes ENTER, og
den eksisterende gruppe er aktualiseret.
+ Når en parvist sammenknyttet kanal tilføjes eller
fjernes fra en Fader- eller Mute-gruppe, gælder
denne aktion også den hhv. anden kanal i det
pågældende kanalpar.
Ved omskiftning mellem Fader-bankerne, mens GROUP-
menuen er aktiv, kan De danne grupper over flere Fader-
banker. Er optionen GROUPS FADERPAGE BOUND på PREFS-
siden i SETUP-menuen imidlertid aktiveret, kan der
udelukkende dannes grupper over én Fader-bank.
+ De kan til enhver tid afbryde modifikationen af
grupperne ved tryk på CANCEL.
7.1.2 Visning af grupper
Grupper vises i FADER-menuen, der opkaldes ved tryk på
den pågældende Fader-bank-taste.
Fig. 7.2: FADER-menu med Mute- og Fader-gruppevisning
Hver side i FADER-menuen består af to kontaktrækker. De
deri viste bogstaver refererer til medlemmerne i Fader- og
Mute-grupper. I den øverste række drejer det sig om Mute-
grupperne, i den underste vises Fader-grupperne. Vises der
ingen bogstaver, hører den pågældende kanal ikke til en
gruppe. Vises der derimod et bogstav, hører kanalen til den
samme gruppe som alle øvrige kanaler med de samme
bogstaver.
+ De bedes være opmærksom på, at Fader- og
Mute-grupper er komplet uafhængige af hin-
anden!
7. GRUPPER, PAR OG KOPIERINGSFUNKTIONER

35
7.1.3 ISOLATE-tasten
Med ISOLATE-tasten kan alle Fader- og Mute-grupper
deaktiveres forbigående. Parvist sammenknyttede kanaler
berøres ikke af dette. Når ISOLATE-tasten er aktiveret, kan
medlemmerne i en gruppe indstilles uafhængigt af hinanden,
f.eks. for at justere balancen mellem gruppekanalerne påny.
Efter frakobling af ISOLATE aktiveres alle grupper igen, de
nye Mute- og Fader-indstillinger fungerer som for-
bindelsesværdier.
7.2 Pair-funktion
7.2.1 Sammenknytning af kanaler til par
PAIR-funktionen blev etableret til bearbejdning af
stereosignaler. Når to kanaler er knyttet sammen til et
kanalpar, kopieres alle indstillinger, der foretages på en kanal,
også på den hhv. anden kanal (undtagelse: panorering). Dette
gælder for alle kanalbearbejdningsfunktioner, Faderne samt
for Routing. I dynamikprocessorsektionen anvendes summen
af de to kanaler som Key-signal, sådan at en eventuel
niveaureducering virker på samme måde på begge kanaler.
Også kanalpanoreringen forbindes, men i omvendt retning,
dvs. når en kanal stilles mod venstre, vandrer panoreringen
på den anden mod højre. PAN-Controlleren bliver dermed til
en regulering for stereobredden, dens reguleringsområde
strækker sig fra en normal højre/venstre-stereobalance over
mono til omvendt stereo. Dette gælder også for PAN-
funktionen i ROUTING-menuen.
Det er kun nabokanaler i den samme Fader-bank, der kan
sammenknyttes til par. Eksempel: kanal 1 & 2 eller 2 & 3 lader
sig sammenknytte til hhv. et par, men ikke kanalerne 1 & 3
eller 16 & 17 (da de befinder sig på forskellige Fader-banker).
Ved dannelsen af et stereopar stilles venstre kanals
panorering automatisk helt til venstre og højre kanals helt til
højre.
Såfremt optionen ONLY ODD-EVEN PAIRING er aktiveret i
SETUP-menuen på PREFS-siden, er det kun muligt at
gennemføre en ulige-lige kanalpardannelse (1 & 2, men ikke
2 & 3).
Fig. 7.3: CHANNEL PAIR-siden
Tryk PAIR-tasten i venstre kontrolfelt for at sammenknytte
to kanaler til et par. Derpå vises CHANNEL PAIR-siden, der
anfører de næste betjeningsskridt. Nu blinker SELECT-tasterne
for alle kanaler, der ikke er knyttet sammen til par, dvs. de står
til rådighed til dannelsen af nye kanalpar. Tryk først SELECT-
tasten for den kanal, hvis indstillinger De ønsker at anvende
på stereoparret. Når den første kanal i et par er selekteret,
lyser dennes SELECT-taste konstant og SELECT-tasterne for
nabokanalerne begynder at blinke for at vise, hvilke kanaler,
der kan anvendes til pardannelse. For at afslutte pardannelsen
tryk nu ENTER-tasten. Indstillingerne kopieres nu automatisk
på den anden kanal i det pågældende par. De kan til enhver tid
afbryde hele processen med CANCEL, uden at gemme nogen
ændringer.
+ Ved arbejdet med kanalpar fører tryk på SELECT-
tasten på en kanal næsten altid til, at SELECT-
tasten på den hhv. anden kanal blinker, dvs. at
begge kanaler editeres sammen.
På de enkelte Fader-bank-sider på displayet vises kanalpar
med en firkant, der befinder sig mellem de to kanaler.
Fig. 7.4: Visning af kanalpar på en Fader-bank-side
Som det fremgår af fig. 7.4, er kanalerne 1/2, 7/8 og 11/12
her knyttet sammen til par.
7.2.2 Opløsning af par
For at slette en eksisterende pardannelse, tryk PAIR-tasten
og vælg derefter en kanal for det pågældende stereopar
(ved aktiveret PAIR-funktion er LEDs for SELECT-tasterne
for de pågældende kanaler slukket, da de allerede hører til et
stereopar). Når De har valgt en kanal, der hører til et
stereopar, vises CHANNEL UNPAIR-siden på displayet. Ved
tryk på ENTER ophæves pardannelsen.
Fig. 7.5: CHANNEL UNPAIR-siden
7.2.3 Sammenknytning af Aux- og FX-Sends til par
Master-Aux-Sendit voidaan myöskin yhdistää pariksi ja käyttää
Stereo-sendinä.
Aux-parit muodostetaan AUX/FX-Fader-Bank-puolella saman
menetelmän perusteella, miten yllä kuvattu. Der eksisterer ingen
indskrænkninger bortset fra den ene undtagelse, at kun ulige
og lige Sends kan sammenknyttes til par, dvs. parret Aux 1
og 2 er mulig, men Aux 2 og 3 ikke.
7.3 Kopiering af kanalindstillinger
COPY-funktionen gør det muligt at kopiere alle eller bestemte
indstillinger fra én kanal over på en anden eller flere målkanaler.
Tryk De COPY-tasten i venstre kontrolfelt for at indlede
processen og følg derefter anvisningerne på displayet.
Fig. 7.6: Første CHANNEL COPY-side
Enhver kanal kan kopieres over på en anden. På den første
CHANNEL COPY-side opfordres De til at vælge den kanal,
hvis indstillinger De ønsker at kopiere (SOURCE).
Fig. 7.7: Anden CHANNEL COPY-side
Når De har aktiveret en SELECT-taste, vises den anden
CHANNEL COPY-side, på hvilken De skal vælge en eller flere
målkanaler (DESTINATION), over på hvilke de tilsvarende
indstillinger kopieres. Via SELECT-tasterne kan De fastlægge
et vilkårligt antal målkanaler. Kanaler i andre Fader-banker
når De over Fader-bank-tasten på det venstre kontrolfelt.
Efter valget af en kanal lyser dennes SELECT-taste konstant.
7. GRUPPER, PAR OG KOPIERINGSFUNKTIONER

36
Fig. 7.8: Tredje CHANNEL COPY-side
Så snart alle ønskede målkanaler er fastlagt, trykkes ENTER
(ved siden af DONE), for derefter at opkalde den afsluttende
CHANNEL COPY-side. Her kan De fastlægge, hvilke
elementer, der skal kopieres. Forindstillet er indstillingen
COPY ALL. Med Master Controllerne under listen kan De
bestemme, hvilke elementer, der skal kopieres (drejning =
valg; tryk = ændring). Deres her fastlagte data gemmes indtil
næste kald af COPY-funktionen.
8. IND- OG UDGANGSROUTING
8.1 MULTI-udgange
DDX3216 råder over 4 frit "routbare" analoge MULTI-
udgange. Disse er udført som symmetriske jackbøsninger
med et nominelt niveau på +4 dBu, kan imidlertid også uden
problemer forbindes med usymmetriske jackstik. Med MULTI-
udgangen har De mulighed for at føre ethvert mikserpultsignal
ud af pulten på en analog udgang (f.eks. for monitormixninger,
som analoge FX-Sends, monitorveje, osv.). Ab fabrik er
MULTI-udgangene tilordnet Aux 1 til 4.
8.1.1 Tilordning af signaler til MULTI-udgangen
Signaler, der er tilordnet MULTI-udgangen, styres over
MULTI-siden i I/O-menuen.
Fig. 8.1: MULTI-siden i I/O-menuen
På denne side tilordnes interne mikserpultsignaler til MULTI-
udgangene ved hjælp af 4 lister (én pr. udgang). For at ændre
tilordningen drejes eller trykkes den tilsvarende Master
Controller og listen over de eksisterende optioner bladres
igennem. De selekterede signaler fremtræder derefter ved
MULTI-udgangene.
Indstillingerne i I/O-menuen gemmes som del af en
Snapshot-automation. Ved indlæsning af et sådant Snapshot
medindlæses MULTI-udgangenes Routing imidlertid kun, når
den lille kasse I/O under RECALL ROUTING i SNAPSHOT-
menuen er aktiveret.
8.2 Ind- og udgangsrouting
Deres DDX3216 råder over en fleksibel ind- og udgangs-
routing. I forbindelse med de optionelle I/O-moduler tilbyder
Routing-sektionen også en digital formatkonverters funktion
og også et digitalt stikfelts ("Router"). De kan på rent digitalt
niveau konvertere signaler fra et digitalformat til et andet og
sende dette fra en vilkårlig indgang til vilkårlige udgange.
Naturligvis kan alle indstillinger med en Snapshot-automation
gemmes, sådan at selv det komplekse Routing for en
omfangsrig optagelse eller mixning genoprettes i løbet af få
øjeblikke.
8.2.1 Indgangsrouting
Die 32 kanaler på Deres DDX3216 kan fødes med utallige
signalkilder: analogindgange, I/O-moduler og endog Mix-
busser. Indgangene tilordnes i blokke på hhv. 8, hvilket øger
mikserpultens fleksibilitet. I det efterfølgende finder De kun
et par mulige eksempler:
1. Ved en 24-spor mixning kan De udnytte 24 digitale
indgangssignaler fra en digitalrecorder og har desuden
8 supplerende analogindgange fri for Synthesizer, ana-
loge Effekt-Returns, osv.
2. For efterfølgende at bearbejde sub-mixningerne via
busserne, kan De fra et I/O-modul tilordne de 16 analog-
indgange til kanalerne 1 til 16 og digitalindgangene til
kanalerne 17 til 24. Disse kan derefter mixes på bus-
serne 1 til 8. Nu tilordner De busserne 1 til 8 til kanalerne
25 til 32. Derved bliver kanalerne til 8 Master-busser
med komplet EQ og dynamik-processor. Derefter kan
kanalerne 25 til 32 til monitorformål sendes på Aux-
vejene resp. mixes via stereosummen. Busserne 9 til
16 kan anvendes til styring af en PA eller en optager.
8. IND- OG UDGANGSROUTING

37
3. Ønsker De at optage ved en live-koncert, tilordnes
analogindgangene 1 til 16 til kanalerne 1 til 16 og 17 til
32, og De kan dermed producere komplet uafhængige
optagelses- og PA-mixninger. Aux Sends kan De deref-
ter stadigvæk benytte til flere, uafhængige monitor-
blandinger.
Indgangs-Routing fastlægges på INPUT-siden i I/O-menuen
(tryk I/O-tasten i venstre kontrolfelt, indtil INPUT-siden vises).
Routing styres via de 4 venstre Master Controllere. I 4 8er-
grupper kan der til de 32 kanaler tilordnes forskellige
audiosignaler (jf. tab. 8.1).
Fig. 8.2: INPUT-siden i I/O-menuen
Efter en eventuel ændring gennemføres tilordningerne først
påny ved tryk på ENTER.
Til højre på displayet opføres en liste over tilordningerne
for de interne Direct Outs (DI 1 til 32). Er busserne 1 til 16
eller AUX/MMR valgt til en eller flere 8-er grupper, tilordnes
disse signaler ikke til Direct Outs. Kun ved valg af de analoge
resp. digitale indgange (via I/O-modul) finder der en samtidig
tilordning til Direct Outs sted.
Indstillingerne i I/O-menuen, inkl. indgangs-Routings, kan
gemmes i en Snapshot-automation. Ved indlæsning af en
Snapshot medindlæses indgangs-Routing kun, når den lille
kasse “I/O ROUTING” under “Recall also” er aktiveret (jf. kapitel
10.3 “Indlæsning af Snapshots”).
+ Ved tilordning af Master-bussernes udgange på
indgangskanalerne bør man være forsigtig! Når
De f.eks. tilordner kanalerne 1 til 8 til busserne 1
til 8, kan De f.eks. sende kanal 1 igen på bus 1,
hvilket ville føre til interne tilbagekoblinger.
Fork. Kilder
AN 1-8 Analogindgange 1 til 8
AN 9-16 Analogindgange 9 til 16
MOD1 1-8 Indgange 1 til 8 på I/O-modul 1
MOD1 9-16 Indgange 9 til 16 på I/O-modul 1
MOD2 1-8 Indgange 1 til 8 på I/O-modul 2
MOD2 9-16 Indgange 9 til 16 på I/O-modul 2
BUS 1-8 Udgange på Master-busser 1 til 8
BUS 9-16 Udgange på Master-busser 9 til 16
AUX/MMR Aux 1 til 4, Main v o. h, Solo v o. h
Tab. 8.1: Mulige signalkilder til DDX3216s 32 kanaler
Optionen AUX/MMR tjener i første linie til at stille
kanalbearbejdningsfunktioner (equaliser, Dynamics, osv.) til
rådighed for Aux Sends. Derved er der f.eks. mulighed for
via indstillingen AUX/MMR at tilordne Aux-Sends 1 til 4, Main
L og R samt Solo-bussen L og R til kanalerne 25 til 32. De bør
derefter sende kanalerne 25 til 32 på busserne 9 til 16. De
kan tilordne busserne 9 til 12 til MULTI-udgangene og får
derved 4 Aux-veje med komplette kanalbearbejdnings-
funktioner.
8.2.2 Udgangs-Routing
Udgangs-Routing byder på et virtuelt "digitalt stikfelt" for
udgangene på optionelle digitale I/O-moduler. Dermed kan De
praktisk talt sende ethvert signal i mikserpulten på udgangene
på et I/O-modul.
Her nu et par eksempler på, hvad der er muligt (mulig-
hederne er næsten grænseløse):
1. Live-optagelse: De 16 udgange på et I/O-modul tilordnes
kanalerne 1 til 16, dvs. De kan fremstille en 16-spor-
optagelse af indgangssignalerne, der er tilført mikser-
pulten, uden at skulle anvende busserne. Desuden kan
der optages "renere" signaler, altså uden EQ eller
Compression. Såfremt De har brug for en Backup, kan
De tilordne to I/O-moduler til den samme udgang - selv
med forskellige formater.
2. Mixning: Aux- og FX-Sends tilordnes udgangene på et
I/O-modul, sådan at de digitale effektapparater kan fødes
med et digitalt signal fra I/O-kortet. Yderligere kopier af
stereosummen lader sig sende til I/O-modulerne for der
at blive optaget digitalt. Som alternativ kan De med
stereosummen og Aux Sends (eller busserne) fremstille
et Surround-Mix og optage dette med en digital multi-
sporrecorder.
3. Digitalformatkonvertering: Når der er installeret 2 I/O-
moduler, der understøtter forskellige digitalformater, kan
De fordele det ene korts udgange på indgangene på de
andre og fremstille digitale kopier ved samtidig format-
konvertering.
4. Digital Router og fordelingsforstærker: Et enkeltsignal
fra mikserpulten lader sig fordele på flere udgange, der
igen kan arrangeres i en vilkårlig rækkefølge. Dermed
kan De alene med mikserpult-softwaren realisere en
kompleks ledningsføring.
Udgangs-Routing styres via 2 sider i I/O-menuen: OUTPUT-
siden byder på Routing-reguleringer for de 16 I/O-modul-
udgange og regulerer også "Dithering" for disse udgange.
På MODULE-siden fastlægger De, hvilke udgange fra hvilket
I/O-modul der skal anvendes.
8.2.3 OUTPUT-siden i I/O-menuen
OUTPUT-siden i I/O-menuen for udgangs-Routing
indeholder Routing-elementerne for de 16 I/O-modul-udgange,
der tilordnes i 2er-grupper. Som mulige signalkilder bruges
stereosummen og Monitor-busserne, de 16 Mix-busser, 4
Aux- resp. 4 FX-Sends og samtlige 32 indgangskanaler.
Fig. 8.3: OUTPUT-siden i I/O-menuen
Master Controller 1 (OUTPUT) vælger udgangen, der skal
editeres, og viser den aktuelle signalkilde for den valgte
udgang. Drejning eller tryk på denne Controller bevirker ingen
ændring af Routing; den aktuelle Routing vises derimod for
hver enkelt udgang.
Master Controller 2 (SOURCE) vælger signalkilden for den
selekterede udgang. Ved drejning eller tryk på denne
Controller kan De gennembladre listen over mulige signalkilder.
En i givet fald ændret signalkilde vises først efter tryk på
ENTER ved den valgte udgang.
Master Controller 3 har 3 Presets for alle 16 I/O-modul-
udgange, sådan at De kan forbinde disse direkte med
signalerne for busserne 1 til 16, kanalerne 1 til 16 eller 17 til
32.
+ Signalerne for de direkte udgange 1 til 32 udtages
inden DSP-Processing.
Drejning af Master Controlleren fører til den ønskede Preset
(vises ved "<"). Et tryk på Controlleren overfører indstillingerne
på Master Controller 1 og 2. En ændret signalkilde-Routing
bliver først aktiv efter tryk på ENTER.
8. IND- OG UDGANGSROUTING

38
Master Controller 4 (DITHER) regulerer "Dithering" for den
med Master Controller 1 valgte udgang. "Dithering" er et
lavniveausignal, der reducerer kvantiseringsstøjen, og der
bør være indstillet på ordlængden, der også virkelig
understøttes af de tilsluttede apparater. Også indstillingen
"OFF" er mulig, når De har brug for en eksakt kopi af et
indgangssignal. Det gælder også her: Først skal ENTER
aktiveres for at mulige ændringer bliver virksomme.
Master Controller 5 bestemmer"Dithering" for alle 16
udgange samtidigt. Vælg den ønskede ordlængde ("<") ved
drejning resp. ved tryk på Controlleren for at overføre
indstillingerne på alle udgange. Ændringen overtages først
efter aktivering af ENTER.
+ Samtlige indstillinger på denne side bliver først
virksomme efter tryk på ENTER!
Fork. Kilder
MAIN L-R Main Mix
SOLO L-R Solo-Bus
AUX 1-4
Aux Send 1 til 4 (valgbar i 2er-
grupper)
FX 1-4
FX Send 1 til 4 (valgbar i 2er-
grupper)
DI 1-32
Direct Out på kanalerne 1 til 32
(valgbar i 2er-grupper)
BUS 1-16
Bus Out 1 til 16 (valgbar i 2er-
grupper)
Tab. 8.2: Mulige signalkilder for de 16 udgange
8.2.4 MODULE-siden i I/O-menuen
På I/O-menuens MODULE-side tilordnes udgangene til de
optionelle I/O-moduler.
Fig. 8.4: MODULE-siden i I/O-menuen
Hvert I/O-modul råder over 8 eller 16 udgange. Hver gruppe
med 8 udgange kan tilordnes de interne udgange 1 til 8 eller
9 til 16 eller MULTI-MR.
Ved I/O-udgangene 1 til 16 drejer det sig om specifikke
udgange for I/O-modulerne, som næsten ethvert signal i
mikserpulten kan tilordnes (OUTPUT-siden i I/O-menuen).
Tilordningen på Mix-busserne 1 til 16 er forprogrammeret.
MULTI-MR står for "Multi Mirror" og byder på en digital
version af mikserpultens analoge hovedudgange. Kanalerne
1 til 4 er digitale kopier af MULTI-udgangene (forindstilling:
Aux 1 til 4), kanalerne 5 og 6 stereosummen og kanalerne 7
og 8 fører Solo-bussen.
MODULE-siden indeholder også informationer vedrørende
de installerede moduler, som f.eks.type, antal understøttede
kanaler og version.
8.3 Indstillinger for S/PDIF-indgang og -
udgang
8.3.1 S/PDIF-siden i I/O-menuen
DDX3216 råder over en digital audioindgang i S/PDIF-format.
Indgangen er udstyret med en sampling-frekvens konverter
og tillader dermed fødning af digitale signaler med en
sampling-frekvens på mellem 32 og 50 kHz.
Fig. 8.5: S/PDIF-siden i I/O-menuen
Når De aktiverer denne indgang på S/PDIF-siden i I/O-
menuen (Master Controller 1), sendes signalet på kanalerne
13/14. Disse to kanaler står derefter ikke længere til rådighed
for andre interne audiosignaler.
Den digitale S/PDIF-udgang er en kopi af Main Mix-signalet.
På S/PDIF-siden kan ordlængde og"Dithering" indstilles via
Master Controller 5. Noise Shaping-funktionen, der kan
aktiveres via Master Controller 6, flytter den støj, der dannes
ved "Dithering", til et højere frekvensområde, der næsten
ikke registreres af mennesker.
8. IND- OG UDGANGSROUTING

39
9. FILFORVALTNING
DDX3216 lagrer filer og indstillinger i en intern Flash
Memory-hukommelse, dvs. alle filer og Setups bevares også
efter frakobling af mikserpulten. En undtagelse herfra er kun
UNDO- og REDO-filerne for den dynamiske mikserpul-
tautomation, der lagres i en såkaldt DRAM og går tabt efter
frakobling. De aktuelle automationsparametre forbliver
imidlertid i lageret, det samme gælder Setup-parametrene,
Library- og Snapshot-lagerind-holdene. Desuden gemmer
DDX3216 det sidst benyttede Snapshot og opkalder dette
igen ved tilkobling.
Alle i DDX3216 gemte data kan lægges på et PC-kort eller
en WINDOWS
®
-PC via grænsefladerne MIDI eller RS232.
Filerne anvendes dermed som Backup-filer eller til at overføre
filer fra en DDX3216 over på en anden.
DDX3216 lagrer og indlæser forskellige filtyper:
ALL:
Enkeltfil med de komplette mikserpultindstillinger (inkl. Setup,
User Preferences, Snapshots, Channel-Libraries, EQ-
Libraries, Dynamics-Libraries, Effects-Libraries og dynamisk
mikserpultautomation)
SNAPS:
Snapshot automation-enkeltfil med alle Snapshot-
lagerpladser
CHANLIB
Channel Library-enkeltfil med alle Channel-Libraries
EQ-LIB
EQ Library-enkeltfil med alle EQ-Libraries
DYN-LIB
Dynamics Library-enkeltfil med alle Dynamics-Libraries
FX-LIB
FX Library-enkeltfil med alle FX Libraries
AUTOM.
Filer med dynamiske mikserpultautomationsdata
SETUP
Filer med indstillinger til Setup af Deres DDX3216
UPDATE!
Driftssystem-Update-fil (firmavare) for Deres DDX3216s
driftssoftware (jf. kapitel 16.1 "Aktualisering af DDX3216-
driftssystemet")
9.1 Lagring/indlæsning af filer på/fra
computeren
Med programmet "DDX3216 file Exchange"
(www.behringer.com), der gør det muligt for mikserpulten
at kommunikere med en WINDOWS
®
-PC (fra WINDOWS
®
95).
9.1.1 Kommunikationsindstillinger
For at kunne anvende programmet, skal der etableres en
dataforbindelse mellem computer og mikserpult. Det er muligt
enten via den serielle port på PCen og RS232-grænsefladen
på mikserpulten eller via en MIDI-forbindelse.
Seriel grænseflade RS232
Forbind RS232-porten på mikserpulten (9-pol. D-bøsning)
med en fri seriel tilslutning på Deres PC. Til dette anvendes
det medleverede serielle kabel (1:1-forbindelse). Desuden
bør De vide, til hvilken COM-port den af Dem benyttede serielle
tilslutning er tilordnet. I givet fald fremgår dette af
computermanualen.
Tryk i venstre kontrolfelt på DDX3216 FILES-tasten, indtil
EXCHANGE-siden vises. Vælg nu med Master Controller 1
RS232-tilslutningen.
Fig. 9.1: EXCHANGE-siden
Start PC-programmet "DDX3216 file Exchange". Nu skulle
der komme en forbindelsesdialog til syne (som alternativ
vælges punkt "RS232" i CONFIGURATION-menuen). Vælg i
den samme menu punktet "PORT SETUP" og vælg der den
tilsvarende COM-Port. Såfremt der kun eksisterer én RS232-
grænseflade på Deres computer bortfalder dette valg. Når
der er etableret en forbindelse, vises forneden til venstre i
statuslinien meddelelsen "Connected via COM ...".
MIDI
Forbind mikserpultens MIDI OUT-tilslutning med com-
puterens MIDI IN-bøsning og PCens MIDI OUT med DDX3216s
MIDI IN.
+ Begge kabelforbindelser er nødvendige, også
selvom der kun skal transfereres data i én
retning!
Tryk FILES-tasten i venstre kontrolfelt, indtil EXCHANGE-
siden vises. Vælg nu med Master Controller 1 MIDI-
tilslutningen.
Start PC-programmet "DDX3216 file Exchange". Nu skulle
der komme en forbindelsesdialog til syne (som alternativ
vælges punkt "MIDI" i CONFIGURATION-menuen). Vælg i den
samme menu punktet "PORT SETUP" og vælg der den
tilsvarende MIDI-port, med hvilken DDX3216 er forbundet med
PCen. Såfremt der kun eksisterer én MIDI-port på Deres
computer bortfalder dette valg. Når der er etableret en
forbindelse, vises forneden til venstre i statuslinien
meddelelsen "Connected via MIDI ...".
+ Via punktet "SEARCH DDX3216" i PC-softwarens
CONFIGURATION-menu kontrolleres samtlige
RS232- og MIDI-tilslutninger på Deres PC, og der
sker efterfølgende en automatisk indstilling af
kommunikations-parametrene.
9.1.2 Forvaltning af filer
Fig. 9.2: DDX3216 file Exchange-WINDOWS
®
-Software
"DDX3216 file Exchange"-softwaren har 3 vinduer, der
viser indholdet af PC-kortene (Card files), der er lagt i
DDX3216s PC-Card-slot, indholdet af DDX3216s interne Flash
Memory (Internal files) og indholdet af Deres PC's (net?)
drev (højre vindue). Højre vindue forholder sig analogt til
WINDOWS
®
-Explorer.
9. FILFORVALTNING

40
Med de typiske WINDOWS
®
-kommandoer (Marker alt,
Omdøb, Slet, Klip, Kopier, Sæt ind) har De mulighed for at
forvalte de forskellige filtyper (jf. kapitel 9 "FILFOR-
VALTNING"). En filoverførsel mellem de enkelte vinduer kan
selvfølgelig også udføres over den typiske WINDOWS
®
“Drag
& Drop"-funktion.
De forskellige filtyper får, når de gemmes på PCen, de fil-
endelser, der fremgår af fig. 9.2.
Da der i DDX3216s hukommelse kun kan være hhv. én type
Backup-fil aktiv, indeholder det mellemste vindue kun en liste
over de forskellige filtyper. Ønsker De at kopiere en fil fra
"Internal Files"-vinduet over i et af de andre to vinduer, skal
denne fil have et navn. Den korrekte fil-endelse tilføjes
automatisk. Så snart De overfører resp. kopierer en fil over
i det midterste vindue (Internal files), overskrives de
tilsvarende indstillinger i DDX3216.
ALL-filer indeholder samtlige mikserpultindstillinger og
egner sig derfor særligt godt som samlet Backup for et
bestemt projekt.
+ Ved overførsel af en ALL-fil til "Internal files"-
vinduet overskrives det samlede indhold af
Deres DDX3216-hukommelse inkl. alle Snapshots,
Dynamic Automation-informationer, Preference-
indstillinger og samtlige Libraries!
Filer med endelsen ".BEX" indeholder en driftssystem-
Update for Deres DDX3216. Skulle De kopiere en sådan fil i
det mellemste vindue (Internal Files), slettes samtlige
indstillinger i DDX3216, og der installeres et nyt driftssystem
(jf. kapitel 16.1 "Aktualisering af DDX3216-driftssystemet".
Kopiering resp. flytning af en sådan fil til PC-kortet er til
enhver tid mulig. På denne måde er der mulighed for at
aktualisere flere DDX3216-mikserpulte uden at forbinde hver
pult med PCen.
9.2 Anvendelse af et PC-kort
På PC CARD-siden (FILES-kontakt) kan De fra DDX3216
overføre filer på et PC-kort med Flash-Memory-hukommelse.
+ Anvend udelukkende PC-kort af typen "5 V ATA
Flash Card". Mediets hukommelseskapacitet kan
vælges efter ønske.
9.2.1 Formatering af PC-kort
Inden De kan lægge data på et PC-kort, skal dette
formateres. Til dette opkaldes FORMAT-siden i FILES-menuen.
Fig. 9.4: FORMAT-siden i FILES-menuen
Via Master Controller 6 kan PC-kortet i PC Card slot formateres.
+ Formateringen sletter alle eksisterende filer på
PC-kortet.
9.2.2 Lagring af filer på PC-kortet
Efter formatering kan De ved hjælp af PC CARD-siden i
FILES-menuen lægge filer på PC-kortet. Drej til dette Master
Controlleren helt mod venstre (JOB), vælg SAVE og den
ønskede filtype over den anden Master Controller (TYPE) og
giv denne fil et navn. Tryk derefter ENTER for at gemme filen
på PC-kortet. Når De vælger filtypen "UPDATE!", gemmes en
kopi af det aktuelle driftssystem på Deres DDX3216 på PC-
kortet. På denne måde kan driftssystemerne på andre
DDX3216 aktualiseres også uden PC.
Fig. 9.5: PC CARD-siden i FILES-menuen
9.2.3 Indlæsning af filer fra PC-kort
Filer, der er gemt på et PC-kort, kan ligeledes indlæses
igen ved hjælp af PC CARD-siden i FILES-menuen. Dertil drejes
Master Controlleren helt mod venstre (JOB), vælg LOAD og
filtypen, der skal indlæses, med Master Controller 2 (TYPE).
Alle eksisterende filer af den valgte filtype vises nu under
"FILES", hvor de kan udvælges med Master Controller 3. Tryk
til sidst LOAD for at indlæse den ønskede fil.
Såfremt De under "TYPE" vælger typen "UPDATE!", vises
samtlige driftssystem-Update-filer, der befinder sig på PC-
kortet. Hvordan De kan gennemføre en driftssystem-Update
for Deres DDX3216, erfarer De i kapitel 16.1 "Aktualisering
af DDX3216-driftssystemet".
9.2.4 Indlæsning af Snapshot- og Library-filer
Snapshot- og Library-filer indeholder alle Preset-
hukommelser, der blev brugt ved lagring af den pågældende
fil. Når De altså indlæser en sådan fil, indlæser De også alle
dennes Preset-hukommelser. DDX3216 byder på to optioner
til fastlæggelse af, hvilke Preset-hukommelser, der skal
anvendes til de med en lagret fil indlæste Presets.
Når "REPLACE" er selekteret, overføres Presets på de
oprindelige lagerpladser. Alle eksisterende Presets der
overskrives.
Når "APPEND" er selekteret, lægges Presets udelukkende
på tomme lagerpladser. På denne måde overskrives ingen
Presets. Såfremt der ikke står tilstrækkeligt mange frie Preset-
lagerpladser til rådighed, kan det forekomme, at bestemte
Presets fra den pågældende fil ikke kan indlæses.
9.2.5 Indlæsning af alle filer
Ved indlæsning af samtlige filer sættes DDX3216 praktisk
i den samme tilstand som ved lagring af den pågældende fil.
I den forbindelse indlæses alle Snapshots, Libraries, User
Preference-, Setup- og Dynamic Automation-indstillinger,
eventuelt ikke benyttede Snapshots og Library-Presets
slettes.
+ Ved indlæsning af en ALL-fil overskrives det samlede
indhold af DDX3216-hukommelsen, inkl. alle Snapshots
og Libraries samt samtlige Preference- og Dynamic
Automation-indstillinger!
9.2.6 Sletning af Snapshot- resp. Library-Presets
Når "CLEAR ALL" er selekteret, slettes først alle Preset-
lagerpladser (display-buttonen hedder nu CLEAR). Efter tryk
på ENTER kommer der et dialogfelt til syne, i hvilket De skal
bekræfte sletningen af alle Presets. Ved sletning af
Snapshot- resp. Library-Presets slettes også alle USER-
Presets uigenkaldeligt!
9. FILFORVALTNING

41
10. SNAPSHOT-AUTOMATION
Ved hjælp af de omfangsrige Snapshot-automations-
funktioner på Deres DDX3216 kan De praktisk talt lægge
alle pultens audioindstillinger på en af 128 Preset-lagerpladser.
For at gemme resp. indlæse disse Presets, er kun få
betjeningsskridt nødvendige, for at De i løbet af få sekunder
kan genindstille hele mikserpulten til en komplet ny mixning,
ja endog et helt projekt! Via den serielle eller MIDI-grænseflade
lader Presets-hukommelsen sig desuden lægge på et PC-
kort eller en PC, hvorfra de kan transfereres til en anden
DDX3216 eller arkiveres som Backups. En omkobling af
Snapshots kan også foretages via Program Changes (jf.
kapitel 13.3 "RX/TX-siden i MIDI-menuen").
10.1 Hukommelsesindhold i et Snapshot-
Preset
I et Snapshot-automation-Preset kan praktisk talt alle
mikserpultens digitale audioindstillinger, inkl. Fader-, Mute-
og Pan-positioner, kanalbearbejdning, Aux- og FX-Sends,
udgangskonfiguration og ind-/udgangs-Routing gemmes.
Solo-indstillinger samt status for tasterne MON -20 dB,
ISOLATE og AUTOMATION-betjeningselementer lagres ikke.
Mikserpultens analogindstillinger, altså indgange, Gain-
reguleringer, PAD-kontakt, hovedtelefonlydstyrke, Control
Room-lydstyrke, display-kontrast og kontakterne for
phantomfødning, 2 TK TO CTRL R og 2 TR TO 15-16 kan
hverken gemmes eller indlæses.
10.2 Snapshot-Automation-
betjeningselementer
De vigtigste betjeningselementer for Snapshot-auto-
mationen er de 4 kontakter samt LED-Preset Number-
displayet, der sidder til højre for hoveddisplayet.
Preset Number-Display
I Preset Number-displayet vises nummeret på det aktuelle
Preset resp. som alternativ den Preset-lagerplads, der skal
gemmes resp. indlæses. Et punkt forneden til højre på
displayet lyser, når der bevæges et af audio-betjenings-
elementerne og dermed ikke længere stemmer overens med
de positioner, der er lagret i det valgte Snapshot, dvs. de
aktuelle mikserpultindstillinger svarer ikke længere til det i
Preset-hukommelsen lagte Snapshot.
PREVIOUS- og NEXT-tasten
Med kontakterne PREVIOUS og NEXT kan De vælge en
Snapshot-Preset-hukommelse. Ved tryk på en af de to
kontakter vises desuden også SNAPSHOT-menuen.
STORE-tasten
STORE-tasten opkalder STORE SNAPSHOT-menuen, idet
De ved tryk på STORE-tasten kan lægge de aktuelle
mikserpult-indstillinger i den valgte Preset-hukommelse. Alt
efter hvilke brugerindstillinger der er selekteret på PREFS-
siden i SETUP-menuen, opfordres De til at bekræfte gem-
kommandoen, inden det aktuelle Preset overskrives i
hukommelsen.
RECALL-tasten
RECALL-tasten opkalder SNAPSHOT-menuen, i hvilken De
kan indlæse indstillingerne, som De forinden har lagt der i et
Preset.
10.3 Indlæsning af Snapshots
Snapshots kan indlæses til enhver tid, idet De med tasterne
PREVIOUS og NEXT vælger et Preset og derefter trykker
RECALL eller ENTER.
Tasterne RECALL, PREVIOUS resp. NEXT opkalder
desuden SNAPSHOT-menuen, der viser navn og nummer på
den aktuelle Preset samt navn og nummer på den selekterede
Preset. Denne selekterede Preset indlæses, så snart De
trykker RECALL eller ENTER. Med CANCEL kan De vende
tilbage til den foregående menu uden at foretage ændringer
i Snapshot-hukommelsen resp. på mikserpultindstillingerne.
Fig. 10.1: SELECT-siden i SNAPSHOT-menuen
FADE-tiden kan indstilles over Master Controller 2. Dette
parameter gør en langsom overblænding mellem de aktuelle
mikserpultindstillinger og den lagrede Snapshot mulig. Dette
relaterer til Fader, Panoreringsreguleringen samt Aux- og
FX-Send-niveau. Alle øvrige betjeningselementer, inkl. Mute,
kanal-Routing samt alle kanalbearbejdningsfunktioner
indlæses straks.
Med UNDO-buttonen over Master Controller 6 kan
indlæsningen af et Snapshot genopkaldes. Alle betjenings-
elementer sættes derefter tilbage på deres positioner inden
indlæsningen af Snapshot.
Fig. 10.2: RECALL-siden i SNAPSHOT-menuen
RECALL-siden i SNAPSHOT-menuen tillader Dem at
udvælge de elementer, der skal genfremstilles ved indlæsning
af et Snapshot. Via Master Controlleren kan der foretages
ændringer.
10.4 Snapshot Safe-Funktion
Når den dynamiske mikserpultautomation er koblet fra, kan
De anvende AUTO/REC-tasten i kanalerne til at sætte
kanalerne i den såkaldte SNAPSHOT SAFE-mode. På denne
måde sikrede kanaler "forskånes" ved indlæsning af et
Snapshot. Dette vises ved blink på den grønne LED i AUTO/
REC-tasten.
10.5 Lagring af Snapshots
Snapshots lader sig lægge i en Preset-hukommelse ved
tryk på STORE-tasten, der også opkalder STORE SNAPSHOT-
menuen.
Fig. 10.2: STORE SNAPSHOT-menuen
I denne menu kan De give Snapshot et navn og udvælge
den ønskede Preset-hukommelse med tasterne UP og DOWN.
Alt efter hvilke indstillinger De har foretaget på PREFS-siden
i SETUP-menuen, opfordres De eventuelt til at bekræfte
lagringen, inden indstillingerne, der for tiden er lagret i mål-
Preset, overskrives.
Den med Preset lagrede FADE-tid vises til højre foroven på
displayet under FADE TIME og kan editeres med Master
Controller 6 .
10. SNAPSHOT-AUTOMATION

42
11. DYNAMISK AUTOMATION
11.1 Indledning
Det har altid været lydteknikeres drøm at automatisere og
lagre de ofte komplicerede mixninger af musik- og
filmlydoptagelser. Forestil Dem følgende scenarium:
Til optagelse af filmmusikken til en stor film optages et
orkester med kor. På pulten er der tilsluttet i alt 8 mikrofoner
til stereomikrofoni, 32 støttemikrofoner og 4 rummikrofoner.
Det er i alt 44 mikrofoner på 44 mikserpultkanaler. Dertil
kommer 12 kanaler som Effekt Returns for specialeffekter.
Orkesteret spiller musikken til en scene, der varer 12 minutter.
Dynamikken rækker fra pianissimo til fortissimo. Signalerne
er tilsluttet en analog studiekonsol med 56 kanaler og optages
på en båndmaskine. I mixdown gælder det nu om at tilpasse
musikkens dynamik til filmscenens dynamik. Til mixningen
sidder der nu to lydteknikere og to assistenter foran pulten
og mixer live de 56 kanaler til filmen, der vises på lærredet. I
det 11. minut glemmer en af assistenterne at åbne en kanal,
der forinden var indstillet på mute...
Nu kan De forestille Dem, hvad det betød inden udviklingen
af stærke automationscomputere, når der skete en fejl under
mixningen. I mange tilfælde måtte hele mixningen gentages,
ofte kun på grund af de mindste korrekturer. Hurtigt opstod
ønsket om at kunne optage samtlige Fader-bevægelser imod
tiden. Mere end lykkelige må tonemestre og lydteknikere have
følt sig, da Rupert Neve i 1977 præsenterede Necam 1:
Verdens første Fader-automation med "Moving Faders" blev
installeret i Air Studios i London. RAM-hukommelsen til
automationsdataene, der skulle optages, omfattede i sin tid
16 kB (efter sin tids forhold en enorm hukommelse). Musikere
og ingeniører var fascinerede af Faderne, der bevægede
sig som med overnaturlige kræfter. For første gang var det
muligt at optage komplette mixninger og senere at gengive
eller - såfremt påkrævet - at korrigere disse. Rupert Neve
videreudviklede senere Necam 1 til den i dag verdensberømte
"Flying Faders"-automation, der findes i mange af hans store
studiekonsoler. Imidlertid stod det hurtigt klart med
forbrugernes stigende krav til klangen af lydoptagelser og i
forbindelse med nye klangdimensioner ved indførelsen af
CD i 80erne, at det ikke længere er tilstrækkeligt kun at
automatisere mikserpultens Fadere. Også de øvrige
reguleringsbevægelser og -stillinger skulle optages. Ikke
sjældent fik lydassistenten efter en vellykket mixning til
opgave at fotografere mikserpulten med dens betjenings-
elementer for i det mindste at have holdepunkter til en eventuel
rekonstruktion af mixningen. Imidlertid kunne drømmen om en
"Total Recall" (lagringsmulighed for samtlige indstillinger på
mikserpulten) med den analoge teknik indtil i dag kun
realiseres med enorme omkostninger, der sprænger
budgetrammerne selv for berømte studier. Først med
introduktion af digitalteknikken i mikserpultene, der egentlig
mere var forbeholdt det analoge domæne, er det blevet muligt
på en enkel og prisbillig måde at lagre og automatisere alle
parametre i en mikserpult.
Deres DDX3216 er udrustet med et omfangsrigt og fleksibelt
dynamisk automationssystem. Næsten alle bevægelser af
audioreguleringerne i en mikserpult kan optages afhængigt
af en timecode og kan til enhver tid spilles igen. På den måde
kan De skridt for skridt eller bedre sagt bit for bit fremstille så
komplekse mixninger, som ingen musiker eller lydtekniker
kunne klare manuelt. Flere versioner af en mixning kan
gemmes og sammenlignes med hinanden. Effektive tools
sørger for, at De til enhver tid kan ændre Deres mixninger
uden at skulle ofre det allerede opnåede resultat. Som
eksempel kan her nævnes den såkaldte "Relativmode", i
hvilken De kan lægge reguleringsbevægelser "oven på
hinanden", eller den specielle automationstaste pr. kanal (den
gør det muligt at optage bestemte kanaler, mens andre
afspilles og atter andre styres manuelt) samt funktionerne
UNDO og REDO. For alle disse komplekse opgaver står der
en brugergrænseflade til Deres rådighed, der betjenes intuitivt.
Når alt kommer til alt skal De koncentrere Dem om mixningen
og ikke om mikserpulten!
11.2 Oversigt
Den dynamiske mikserpultautomation optager positions-
ændringerne af mikserpultens betjeningselementer i relation
til SMPTE- eller MIDI Timecode-data. Der tages højde for
næsten alle pultens audiokontroller, med undtagelse af den
analoge niveauindstilling, Setup- og monitorfunktioner. En
dynamisk automationsfil lagrer desuden mikserpultens status
ved mixningens begyndelse, dvs. når automationen igen
afspilles, sættes alle reguleringer (også dem, der ikke blev
forandret ved optagelsen) tilbage på deres oprindelige
positioner.
Automatiserede reguleringer arbejder "reguleringsfølsomt",
dvs. mikserpulten registrerer, hvornår en regulerings
forprogrammerede position ændres og reagerer tilsvarende.
Befinder en kanal sig i optagelsesberedskab (RECORD
READY), da sættes kun de reguleringer i optagelsemode
(RECORD), der også virkelig bevæges. Alle andre regule-
ringer bliver i afspilningsmode (PLAY MODE). Det betyder, at
De inden en automationsgennemgang ikke behøver at
fastlægge, hvilke reguleringer, der skal optages. De starter
ganske enkelt Deres multisporrecorder og mixer. DDX3216
afspiller nøjagtigt det, der tidligere blev optaget resp. optager
det nye, der tilføjes.
Via SETUP-tasten i AUTO-området i venstre kontrolfelt har
De adgang til 3 DYNAMIC AUTOMATION-sider, på hvilke De
kan betjene de globale automationsfunktioner (bl. a. til- og
frakobling af automationen, bestemmelse af optagelsesdata,
kilden for automationen, osv.). 3 andre taster i kontrolfeltet,
nemlig RECORD, PLAY og RELATIVE, muliggør desuden den
direkte adgang til hyppigt benyttede automationsfunktioner,
med hvilke De kan sætte reguleringerne i spille-, optagelses-
eller manuel mode resp. skifte mellem driftsmåderne absolut-
og relativmode.
Dermed står der 2 grundlæggende automationsmodi til
rådighed, nemlig absolut- og relativmode. Forindstillet er
absolutmode. Med RELATIVE-tasten i kontrolfeltet kan De til
enhver tid skifte om til relativmode.
11.2.1 Absolutmode
Denne mode vælger De, når De starter med mixnings-
automationen. Alle reguleringsbevægelser optages på den
måde, som De gennemfører disse. Under afspilningen kan
De følge med i, hvordan parametrene og Fader-positionerne
ændrer sig i henhold til Deres optagelse. Så snart en regulering
skifter til optagelsesmode, overskrives bevægelser, der er
optaget tidligere, dvs. de gamle positioner erstattes af nye.
Desuden kan en bestemt regulering af en kanal optages,
mens en anden regulering afspilles. Normalt kobles kun de
reguleringer, der virkelig indstilles, i optagelsesmode, mens
kanalens øvrige betjeningselementer "spiller" de positions-
ændringer, der blev optaget forinden.
11.2.2 Relativmode
I relativmode har De mulighed for at gennemføre relative
ændringer på en allerede indspillet automation, dvs. der finder
en addition af den nye bevægelse til de allerede indspillede
bevægelser sted. I denne driftsmåde bevæger Faderne sig i
"0 dB"-positionen. Startes nu multisporrecorderen, bevæger
Faderne sig ikke, selvom de tidligere indspillede bevægelser
vises på displayet (menusiderne FADER og CHANNEL
PROCESSING) samt af Controllerne. Når De nu i RECORD
READY-mode indstiller regulering af en kanal, "rykkes" de
tidligere indspillede bevægelser med en bestemt værdi, dvs.
de afspilles viderehen. Imidlertid ligger reguleringspositionen
nu højere eller lavere (alt efter, hvilken "forskydning" der
blev optaget). Vil De f. eks. hæve lydstyrken på en guitarsolo
uden dog at ændre Deres tidligere indspillede Fader-forløb,
følges denne fremgangsmåde: Pulten kobles i relativmode
11. DYNAMISK AUTOMATION

43
(Faderne bevæger sig på"0 dB"-positionen) og "guitar-
kanalen" på RECORD READY. Spol båndet til kort før
begyndelsen af guitarsoloen og start dette. Bevæg
"guitarkanalens" Fader på den ønskede position. Den nye
Fader-værdi påsummeres nu på de gamle automationsdata.
Efter guitarsoloen stopper De båndet og forlader auto-
mationen. Stil "guitarkanalen" på PLAY og hør eller se
resultatet.
Under en mixning kan De til enhver tid skifte mellem de to
driftsmåder absolut- og relativmode, og også mens bestemte
kanaler netop bliver optaget. Omskiftningen sker fælles for
hele mikserpulten. Det er altså ikke muligt at drive en kanal i
absolutmode og en anden i relativmode.
11.2.3 Forskellige driftsmåder
Til styring af enkelte kanaler står der en AUTO/REC-taste
pr. kanal med en tofarvet LED til rådighed, med hvilken
kanalerne kan kobles uafhængigt af hinanden i driftsmåden
MANUAL, PLAY, RECORD READY eller RECORD. LED i tasten
viser kanalens status. Over de globale taster RECORD og
PLAY i venstre kontrolfelt kan samtlige kanaler skiftes i
fællesskab.
+ Den dynamiske automation skal være koblet til,
sådan at denne taste udfører den beskrevne
funktion. Såfremt dette ikke er tilfældet, kon-
trollerer AUTO/REC-tasten SNAPSHOT SAFE-funk-
tionen (jf. kapitel 10.4 "Snapshot Safe-funktion").
Drif tsmåde Tilstand AUTO/REC-taste-LED
MANUAL ly ser ikke
PLAY lyser grøn
RECORD REA DY blinker rød
RECORD ly ser rød
Tab. 11.1: AUTO/REC-taste-LEDs forskellige tilstande
Driftsmåde MANUAL
I driftsmåden MANUAL lyser AUTO/REC-taste-LED ikke,
kanalen kan styres af brugeren og reagerer ikke på dynamiske
automationsdata resp. optager heller ikke disse.
Driftsmåde PLAY
I driftsmåden PLAY lyser AUTO/REC-tasten-LED grøn.
Betjeningselementerne reproducerer de tidligere indspillede
automationsdata og reagerer ikke på manuelle ændringer.
Driftsmåde RECORD READY
I driftsmåden RECORD READY blinker AUTO/REC-tasten-
LED rød. Modiene RECORD READY og PLAY forholder sig
ens, så længe der ikke bevæges nogen regulering eller
aktiveres en AUTO/REC-taste.
Driftsmåde RECORD
I driftsmåden RECORD lyser AUTO/REC-tasten-LED rød,
dvs. mindst et af kanalens betjeningselementer befinder sig
i optagelsesmode. RECORD kan kun aktiveres, når mikser-
pulten "forsynes" med Timecode.
11.2.4 Snapshots og dynamisk automation
I forbindelse med en dynamisk automation kan der også
indlæses Snapshots. Effekten er den samme, som hvis De
betjener reguleringerne manuelt: kanaler i PLAY-mode
reagerer ikke på indlæsningen af en Snapshot, men retter
sig derimod viderehen efter den tidligere indspillede
mikserpultautomation. Kanaler i RECORD- eller RECORD
READY-mode derimod retter sig efter værdierne, som De
indlæser med Snapshot, og de af dem udførte bevægelser
optages som en del af den dynamiske automation. Kanaler i
MANUAL-mode reagerer ligeledes på indlæsning af en
Snapshots, men her optages bevægelserne ikke. Det gælder
også her: Effekten er nøjagtig den sammen, som hvis De ville
betjene reguleringerne manuelt. Der består ikke en forbindelse
med den indlæste Snapshot. Når De nu editerer eller sletter
Snapshot senerehen, forbliver de allerede indspillede
automationsværdier uforandrede. Og da alle med Snapshot
indlæste bevægelser behandles nøjagtigt som manuelle
bevægelser, kan disse også editeres helt.
11.2.5 Global automationskontakt
Via de 3 taster RECORD, PLAY og RELATIVE i venstre
kontrolfelt kan alle kanaler i fællesskab flyttes i forskellige
automationsmodi. Principielt bør man være opmærksom på,
at driftsmåden RECORD kun kan aktiveres, når der står en
Timecode-information til DDX3216s rådighed.
+ Står der ingen Timecode-Information til DDX3216s
rådighed, kan driftsmåden RECORD ikke ak-
tiveres.
RECORD
Ved aktivering af RECORD-tasten i venstre kontrolfelt
begynder dennes taste-LED at blinke rødt og sætter derved
samtlige kanaler i RECORD READY-mode. Såfremt De
aktiverer denne taste igen, kobles alle kanaler i RECORD-
mode. Det er en forudsætning, at Timecode er tilsluttet. Er
dette ikke tilfældet, kan via RECORD-tasten kun RECORD
READY-mode aktiveres.
PLAY
Så snart De trykker PLAY-tasten, sættes samtlige kanaler
i PLAY-mode. Såfremt bestemte kanaler er stillet på RECORD,
sættes de tilbage med FADEBACK eller OFFSET, alt efter,
hvilken indstilling der blev valgt i DYNAMIC AUTOMATION-
menuen (jf. kapitel 11.3 "DYNAMIC AUTOMATION-menuen").
Er PLAY-mode allerede aktiveret, skift da med tasten PLAY
tilbage i MANUAL-mode.
Er én af modiene RECORD READY eller RECORD aktiv,
bevirker et tryk på PLAY-tasten en omskiftning til PLAY-
driftsmåden.
RELATIVE
Når denne taste er aktiveret, befinder mikserpulten sig i
relativmode, dvs. Faderne bevæger sig til "0 dB"-positionen
og bevæger sig ikke analog til de tidligere indspillede
bevægelser.
Når De nu skifter til RECORD-mode, overskrives tidligere
indspillede bevægelser ikke, men de tilføjes en "rykning".
Display og Channel Controller viser imidlertid stadigvæk
absolutte parameterværdier!
Er tasten koblet fra, befinder DDX3216 sig i absolutmode,
dvs. alle betjeningselementer retter sig efter de tidligere
indspillede bevægelser, der overskrives tilsvarende ved
aktivering af RECORD.
Tasten kan til enhver tid og også under en automations-
optagelse, kobles ind- resp. ud (så længe den globale
AUTOMATION ON-kontakt er aktiveret).
11.2.6 AUTO/REC-tasten i kanalerne
Til styringen af enkelte kanaler står der en AUTOMATION-
taste pr. kanal med en tofarvet LED til rådighed, med hvilken
den tilhørende kanal kan sættes individuelt i de forskellige
automationsdriftsmåder. LED i tasten viser kanalens status.
Den grafiske fremstilling 11.1 beskriver rækkefølgen af de
4 forskellige driftsmåder, der kan opkaldes ved gentagne
tryk på AUTO/REC-tasten.
11. DYNAMISK AUTOMATION

44
Fig. 11.1: AUTO/REC-tastens forskellige modi i kanalen
11.3 DYNAMIC AUTOMATION-menuen
11.3.1 AUTOM.-siden
Fig. 11.2: AUTOM.-siden i DYNAMIC AUTOMATION-
menuen
AUTOMATION ON/OFF
Master Controller 1 kobler den dynamiske mikserpult-
automation ON resp. OFF. Ved aktiveret automation styres
denne over AUTO/REC-tasten i kanalerne resp. RECORD?,
PLAY- og RELATIVE-tasten i venstre kontrolfelt. Når de er
koblet fra, kontrollerer AUTO/REC-tasterne i kanalerne
SNAPSHOT SAFE-funktionen.
Aktiveres automationen, selvom der endnu ikke er optaget
automationsdata (ved første aktivering eller efter en
AUTOMATION CLEAR-kommando), optager mikserpulten et
"snapshot" af alle betjeningselementernes aktuelle status og
anvender dette som udgangspunkt for den dynamiske
automation. Nu fastlægges også Timecode-formatet for
automationen, der derefter ikke mere kan ændres på AUTOM.-
resp. MIDI SETUP-siderne uden forinden at slette den
dynamiske automation med AUTOMATION CLEAR (SETUP-
siden i DYNAMIC AUTOMATION-menuen).
RECORD SWITCH
Master Controller 2 bestemmer de forskellige tasters
funktionsmåde i forbindelse med en dynamisk automation,
men kun så længe denne er aktiveret.
NORMAL: Tasterne udfører deres "normale" funktion. Ved
et enkelt tryk stilles reguleringen på RECORD og dens funktion
aktiveres.
2 x CLICK: I denne mode stilles en taste ved et enkelt tryk
(også på displayet) på RECORD, men dens funktion aktiveres
ikke. Så snart den står på RECORD, fungerer den normalt.
Funktionen 2 x CLICK er derefter kun nødvendig, når en
kontaktaktivering inden for rammerne af en automation ikke
skal optages (eller slettes).
RELEASE-Modus
Master Controller 3 fastlægger, i hvilken driftsmåde et
betjeningselement kobles, når RECORD-mode forlades. 3
optioner står til rådighed:
I FADEBACK-mode sættes betjeningselementet gradvist,
afhængig af de indstillede FADEBACK-tider, tilbage på den
foregående automationsværdi, så snart det forlader RECORD-
mode (enten ved at stoppe apparatet, der leverer Timecode,
eller ved tryk på en kanals AUTO/REC-taste i RECORD-mode).
I OFFSET-mode, når RECORD-mode forlades, fører det til,
at de gamle automationsdata rykkes svarende til differencen
mellem reguleringens position i den gamle automation og dens
position, når RECORD-mode forlades.
I WRITE TO END-mode overtages den med Controlleren
sidst indstillede værdi for hele automationstiden.
+ De kan til enhver tid ændre RELEASE-mode under
en mixning.
UNDO
Tilbagekalder en automationsoptagelses sidste gennem-
gang ("Gennemgang" betegner strækningen mellem til- og
frakobling af Timecode). Det aktuelle, valgte UNDO-plan (et
af 2) vises på displayet. Aktivering af RECORD efter en
UNDO-kommando deaktiverer REDO-optionen, dvs. UNDO-
planet sættes tilbage på "0".
REDO
Gentager en automationsoptagelses sidste gennemgang.
Der står to REDO-planer til rådighed, men kun, når UNDO-
funktionen har været benyttet siden den sidste optagelse.
Det aktuelle REDO-plan vises på displayet. Aktivering af
RECORD efter en UNDO-kommando deaktiverer REDO-
optionen, dvs. UNDO-planet sættes tilbage på "0".
FADEBACK
Denne option sørger for, at alle kanaler i RECORD-mode
sættes tilbage på deres position i den foregående
optagelsesgennemgang og stilles på RECORD READY.
FADEBACK-tiden vises over reguleringen og kan editeres
ved drejning af Master Controlleren.
TIMECODE-Display
Viser den aktuelle Timecode og informerer Dem, om en
Timecode modtages, der svarer til automationsfilens
framerate. Såfremt ja, vises meldingen LOCK, i modsat fald
vises meldingen NO LOCK. Timecode-kilden vælges på SETUP-
siden i MIDI-menuen eller SETUP-siden i DYNAMIC AUTO-
MATION-menuen.
MEMORY USAGE
Denne visning giver Dem en oversigt over udnyttelses-
graden på den interne hukommelse på Deres DDX3216.
11.3.2 SETUP-siden
Fig. 11.3: SETUP-siden i DYNAMIC AUTOMATION-
menuen
AUTOMATION ON/OFF
Master Controller 1 kobler den dynamiske mikserpult-
automation ON resp. OFF. Funktionen svarer til AUTOMATION
ON/OFF-funktionen på AUTOM.-siden (jf. kapitel 11.3.1
"AUTOM.-siden").
AUTOMATION CLEAR
Sletter alle dynamiske automationsdata i DDX3216. I
mikserpultens Flash Memory lagres en automationsfil. For at
kunne starte en ny automation, skal denne fil slettes med
AUTOMATION CLEAR. Flere automationsfiler kan lægges på
et PC-kort resp. en PC. Naturligvis har kommandoen
AUTOMATION CLEAR ingen indflydelse på disse filer.
SOURCE
Disse reguleringer udvælger kilden for Timecode. De kan
vælge mellem OFF (ingen visning af Timecode), SMPTE
(SMPTE-Timecode via XLR-Timecode-indgangen på bag-
siden), MIDI (MTC-Timecode via MIDI IN-tilslutningen på der
bagsiden), eller CLOCK (internt dannet Timecode, indstilling
på MIDI MACHINE CONTROL-siden i MIDI-menuen).
11. DYNAMISK AUTOMATION

45
TIMECODE RATE
TIMECODE RATE-reguleringen fungerer som visning af det
modtagne Timecode-format resp. muliggør valget af
Timecode-formatet ved anvendelse af CLOCK som Timecode-
kilde. Efter aktivering af den dynamiske automation
synkroniseres denne regulering fast med Timecode-raten
fra den tilsvarende automationsfil. Sletter De denne fil med
AUTOMATION CLEAR, kan De vælge en ny Timecode-rate.
AUTO SAVE
Er AUTO SAVE-funktionen aktiveret, lagrer denne den
dynamiske automationsfil på PC-kortet, så snart den med
mikserpulten forbundne Timecode-kilde stoppes. Med NAME-
reguleringerne kan De indtaste et navn til denne AUTO SAVE-
fil.
11.3.3 RECORD-siden
På RECORD-siden i AUTOMATION-menuen har De mulighed
for at vælge de forskellige parametre, der skal optages over
den dynamiske automation.
Fig. 11.4: RECORD-siden i DYNAMIC AUTOMATION-
menuen
Som supplerende option kan samtlige parametre i de
integrerede effektprocessorer optages. På denne måde kan
f.eks. filter Sweeps eller timecode-relaterede modulations-
effekter realiseres.
11.4 Dynamisk mikserpultautomation i praksis
11.4.1 Opstart af et projekt
Tag en sikkerhedskopi af alle automationsdata ved hjælp
af et PC-kort resp. en PC. Vælg derefter optionen
AUTOMATION CLEAR på SETUP-siden i DYNAMIC AUTO-
MATION-menuen. Derved slettes den aktuelle automationsfil,
og automationen deaktiveres.
Kontroller Timecode-indstillingerne på SETUP-siden. I givet
fald forbindes Timecode-kilden med DDX3216. Vælg den
tilsvarende indgang og start Timecode-kilden. Det passende
Timecode-format vælges og vises automatisk.
Indstil mikserpulten til start af mixning. Senere ændringer
er til enhver tid mulige, dog anvender mikserpulten
reguleringsstatusen ved tilkobling af automationen som
grundlag for den nye mixning.
Kobl automationen på SETUP-siden i DYNAMIC AUTO-
MATION-menuen til.
Tryk RECORD-tasten i venstre kontrolfelt, for at stille alle
kanaler på RECORD READY.
Start Timecode-kilden (MIDI-Sequencer, multispormaskine,
osv.) og start mixningen! Har De lavet en fejl, spoler De
Timecode et stykke tilbage og gentager det pågældende sted.
Når De har fremstillet basismixningen, går De tilbage til
begyndelsen af Timecode, stiller alle kanaler på PLAY (PLAY-
tasten i venstre kontrolfelt) og afspiller Deres automatiserede
mixning. Alle registrerede bevægelser reproduceres også
(inkl. evt. ændringer i områderne EQ, Dynamics, Routing og
effekter!) og De kan til enhver tid tilføje yderligere bevægelser!
11.4.2 Optimering af mixningen
Når De har fremstillet en basismixning, er det ofte nemmere,
at arbejde videre i relativmode. Tryk RELATIVE-tasten ved
aktiveret automation. Faderne for alle kanaler, der er indstillet
på RECORD READY eller PLAY bevæger sig til "0 dB"-
positionen. Channel Controllerne bliver i deres "normale"
position. Når De nu starter Timecode, bevæger Faderne sig
ikke, selvom deres tidligere indspillede bevægelser
reproduceres akustisk. De pågældende, aktuelle positioner
vises imidlertid på FADER-siden (hentes via FADER-bank-
tasten i venstre kontrolfelt). Så snart De bevæger en
regulering, stilles den på RECORD, dog overskrives tidligere
registrerede bevægelser ikke. Den registrerede regulerings-
værdi tilføjes derimod en "rykningsværdi", dvs. alt spilles
som indspillet, dog med et højere eller lavere niveau. Hos
Faderne kan rykningsværdien ses direkte på mikserpulten:
Det drejer sig om differencen mellem den aktuelle position og
"0 dB"-positionen. Kun kontakterne forbliver i absolutmode.
De kan aktivere og forlade relativmode spontant under
optagelse af automationsdata. Dog gælder denne driftsmåde
derefter for alle mikserpultkanaler. Det er altså ikke muligt at
køre bestemte kanaler i relativ- og andre i absolutmode.
AUTO/REC-tasterne i kanalerne forholder sig som i
absolutmode.
11.4.3 Deaktivering af RECORD - FADEBACK,
OFFSET og WR TO END
Optionen RELEASE MODE på AUTOM.-siden i DYNAMIC
AUTOMATION-menuen fastlægger, i hvilken driftsmåde en
kanal skifter efter at RECORD-mode forlades. Deaktiveringen
af RECORD kan ske på forskellige måder: Standsning af
apparatet, der leverer Timecode, tryk på AUTO/REC-tasten
for en på RECORD indstillet kanal eller tryk PLAY-tasten i
kontrolfeltet.
RELEASE MODE kan til enhver tid ændres, også under
automation.
Når optionen FADEBACK er indstillet for RELEASE MODE,
vil reguleringen, når RECORD forlades, sættes gradvist
tilbage på sin position i den tidligere registrerede auto-
mationsgennemgang. Varigheden af dette "fade" fastlægges
ved hjælp af parameteret FADE TIME på AUTOM.-siden. En
editering er mulig til enhver tid, altså også under automation.
Når optionen OFFSET er indstillet for RELEASE MODE,
tilføjes de gamle automationsdata en rykningsværdi, når
RECORD forlades. Denne svarer til differencen mellem
reguleringens position registreret inden for rammerne af
automationen og dens position ved deaktivering af RECORD-
mode. Standses Timecode nu, tilføjes rykningsværdien indtil
slutningen af filen. På denne måde kan De meget hurtigt
fremstille en komplet mixning, for De behøver ikke at gengive
hele mixningen. Derimod starter De båndet på det ønskede
sted, foretager Deres ændringer og stopper båndmaskinen.
Mikserpulten indstiller nu automatisk resten af mixningen
sådan, at der tages højde for de gennemførte ændringer!
Såfremt De fra og med et bestemt tidspunkt i automationen
ikke længere ønsker indstillingerne ændret, bør De vælge
optionen WR TO END (Write To End). Er denne aktiv,
bibeholdes de i automationen sidst indstillede værdier indtil
afslutningen af automationen.
Der findes endnu en måde at deaktivere RECORD på: Tryk
på FADEBACK-tasten på AUTOM.-siden. Alle reguleringer,
der er indstillet på RECORD, sættes nu tilbage på de tidligere
registrerede positioner og indstilles på RECORD READY.
FADEBACK-funktionen står selv derefter til rådighed, når
RELEASE MODE er indstillet på OFFSET eller WR TO END.
11. DYNAMISK AUTOMATION

46
12. SETUP
I SETUP-menuen indstilles forskellige, grundlæggende
funktioner for mikserpulten. Herunder bl.a. fastlæggelse af
Wordclock-kilden, diverse user-specifikke indstillinger,
editering af den integrerede testoscillator, osv.
12.1 FS CLOCK-siden
Ved anvendelse af de digitale tilslutninger AES/EBU, TDIF
eller ADAT
®
skal alle tilsluttede apparater arbejde med den
samme sampling-frekvens. For hele systemet fungerer
derefter ét apparat som "Master", som alle øvrige apparater
er underordnet som "Slaves". I modsat fald kan der opstå
kliklyde i audiosignalet, niveauændringer, ja endog
højniveauforstyrrelser.
+ DDX3216s S/PDIF-indgang udgør en undtagelse
fra ovennævnte regel, da den er udrustet med
en sampling-frekvens konverter, der kan
acceptere S/PDIF-signaler med en frekvens på
32 til 50 kHz, og det uafhængigt af, om denne er
synkroniseret med mikserpult eller ej.
DDX3216s interne synkronisator (44,1 eller 48 kHz) lader
sig synkronisere til eksterne Wordclock- eller Digitalsignaler,
der tilføres over optionelle I/O-moduler.
+ En undtagelse er her det optionelle TDIF-modul.
Her kan et Wordclock-signal kun overføres til de
tilsluttede apparater. DDX3216 lader sig ikke takte
over et til et TDIF-modul tilsluttet apparat.
Når DDX3216 ikke er udrustet med I/O-moduler, retter den
sig i reglen efter sin egen interne synkronisator med en
frekvens på 44,1 kHz eller 48 kHz. Denne konfiguration
fungerer også med de fleste DAT-, minidisc- og CD-recordere:
Ved en optagelse konfigureres disse automatisk som Slaves
ved S/PDIF-udgangen.
Ved tilslutning af digital-recordere resp. effektapparater til
et optionelt I/O-modul skal et apparat være specificeret som
"Master" og alle øvrige apparater som "Slaves". I reglen
indstiller man mikserpulten sådan, at den arbejder med den
interne syn-kronisator (44,1 eller 48 kHz) og styrer alle
tilsluttede apparater over en Wordclock-forbindelse som
"Slaves". Wordclock-udgangen på mikserpulten forbindes i
den forbindelse med Wordclock-indgangen på de tilsluttede
apparater. Disse skal derefter kun indstilles til syn-
kronisationen med en "ekstern synkronisator".
Det kan forekomme, at bestemte apparater ikke understøtter
Wordclock-formatet eller har en Wordclock-tilslutning.
Sådanne apparater lader sig i reglen synkronisere over den
benyttede digitale grænseflade.
Fig. 12.1: FS CLK-siden i SETUP-menuen
Ved bestemte anvendelser kan det foretrækkes, at
mikserpulten synkroniseres til en ekstern synkronisator (f.eks.
ved videoanvendelser). I så tilfælde kan De på FS CLOCK-
siden i SETUP-menuen indstille en anden Clock-kilde via Master
Controller 1 eller 2. De kommer frem til menuen via SETUP-
tasten i venstre kontrolfelt. Displayet informerer Dem, om den
valgte kilde står til rådighed og med hvilken sampling-frekvens
resp. hvor præcis denne kilde arbejder. Clock-kildens
nøjagtighed (ACCURACY) vises i PPM (Parts Per Million). Høje
(over 50) eller hurtigt skiftende værdier kan muligvis skyldes
vanskeligheder med Clock-Master resp. forbindelsesproblemer.
+ Ændring af Clock-indstillingen virker først efter
aktivering af ENTER-tasten.
12.2 Testoscillator
Den integrerede testoscillator styres over siden OSC GEN
i SETUP-menuen. Den anvendes til afprøvning og indstilling
af indgange og tilsluttede apparater og leverer desuden hvid
og rosa støj til højttalerkalibrering.
Fig. 12.2: OSC GEN-siden i SETUP-menuen
Master Controller 1 (SOURCE) udvælger det ønskede
testsignal. Følgende står til rådighed: Sinustoner med 100
Hz, 1 resp. 10 kHz, hvid støj (samme energifordeling over
alle frekvenser) samt rosa støj (samme energifordeling over
oktaver). Er ISO valgt, kan der bestemmes en ISO-frekvens
med Master Controller 2, der derefter udgives. Under SEND
TO (Master Controller 3) kan De fordele det valgte signal på
udgange. Er SELECT markeret, kan det bestemmes detaljeret
over Master Controller 4, på hvilken udgang oscillatoren skal
kobles. Master Controller 5 (LEVEL) styrer niveauet, der vises
som relativniveau til fuld udstyring (0 svarer til det maksimalt
mulige udgangsniveau). Med Master Controller 6 (IN/OUT)
kobles oscillatoren til resp. fra.
+ OSC GEN-siden benytter Effekt-Returns 1 og 2, til
fremstilling og fordeling af testsignalet. Når
testsignalet er koblet til, sættes indstillingerne
for FX-Returns 1 til 2 ud af kraft i kort tid og
erstattes af OSC GEN-indstillingerne. Efter
frakobling af testoscillatoren gælder de tidligere
indstillinger igen.
12.3 PREFS-siden
På PREFS-siden i SETUP-menuen kan De fastlægge
bestemte indstillinger, der derefter lagres med mikserpultens
SETUP-filer. Indlæsning af Snapshot- eller dynamiske
automationsfiler har ingen indflydelse på de valgte
indstillinger.
Fig. 12.3: PREFS-siden i SETUP-menuen
12.3.1 CONFIRMATION ON OVERWRITE
Når optionen CONFIRMATION ON OVERWRITE er aktiveret,
vises et dialogfelt til bekræftelse af indtastning, så snart De har
udført en aktion, i hvis forløb der overskrives en eksisterende
fil resp. indholdet af en Preset-hukommelse. CONFIRMATION
ON OVERWRITE er f.eks. aktiveret, og De vil lægge et
SNAPSHOT på en belagt SNAPSHOT-lagerplads. I dette tilfælde
vises et dialogfelt, hvori De skal bekræfte kommandoen, inden
det eksisterende hukommelsesindhold overskrives.
Fig. 12.4: ADVARSELS-henvisning ved overskrivning af
SNAPSHOT-lagerpladser
12. SETUP

47
12.3.2 CHANNEL MUTE AFTER FADER
Er optionen CHANNEL MUTE AFTER FADER aktiveret,
dæmpes med MUTE-tasten i indgangskanalerne kun Post
Fader-Send- og Post Fader-Bus-signalerne, men ikke Pre
Fader-Sends og Pre Fader-Bus-signaler. Forindstillet er
dæmpningen af alle Pre og Post Fader-Sends.
En dæmpning af signalet efter Faderen kan i mange
situationer være fordelagtigt. Når De anvender Pre Fader-
Send-signaler som monitormixning for de spillende musikere,
kan musikerne høre sig selv, også når enkelte kanaler er
dæmpet.
+ I optagelsessituationer anbefaler vi Dem altid at
aktivere CHANNEL MUTE AFTER FADER-funk-
tionen. Derved forholder sig Aux og FX Sends på
DDX3216 som i en analog mikserpult.
12.3.3 AUTOMATION AUTO SAVE
AUTO SAVE-funktionen lagrer den dynamiske automationsfil
på et PC-kort, så snart Timecode-kilden, der er tilført
mikserpulten, standser ved aktiveret automation. Navnet på
denne AUTO SAVE-fil kan De indtaste med den tilsvarende
regulering på SETUP-siden i DYNAMIC AUTOMATION-menuen
(jf. kapitel 11.3.2 "SETUP-siden").
12.3.4 MAIN CONTROL AS AUX/FX MASTER
Mikäli aktivoit MAIN CONTROL AS AUX/FX MASTER-
toiminnon, määrää Channel Controller MAIN-
kanavavedossa CHANNEL CONTROL-painikkeella
valitun Aux- tai FX-Sendin Master Send-tason.
12.3.5 DISPLAY FOLLOWS CHANNEL CONTROL
Er optionen DISPLAY FOLLOWS CHANNEL CONTROL
aktiveret, opkaldes ved tryk på CHANNEL CONTROL-tasten i
kontrolfeltet den valgte funktions menuside (Aux Send, FX
Send eller Panorering) automatisk. Er denne option ikke
aktiveret, tilordnes ved tryk på CHANNEL CONTROL-tasten
ganske vist den pågældende funktion til Channel Controlleren,
men den tilsvarende menuside opkaldes ikke. Først når De
aktiverer en CHANNEL CONTROL-taste for anden gang, vises
den pågældende side på displayet.
12.3.6 DISPLAY FOLLOWS AUTOMATION
SWITCHES
Når optionen DISPLAY FOLLOWS AUTOMATION SWIT-
CHES er aktiveret, opkaldes ved tryk på en af de globale
AUTOMATION-taster i kontrolfeltet til venstre ved siden af
displayet (ved tilkoblet automation) DYNAMIC AUTOMATION-
menuen automatisk.
12.3.7 ONLY ODD-EVEN PAIRING
Optionen gælder pardannelse af kanalerne. Er optionen
ONLY ODD-EVEN PAIRING aktiveret, er det kun muligt at
gennemføre en ulige-lige kanalpardannelse (1 & 2, men ikke
2 & 3).
12.3.8 GROUPS FADERPAGE BOUND
Er optionen GROUPS FADERPAGE BOUND aktiveret, kan
Fader- og Mute-grupper kun dannes over en Fader-bank.
12.3.9 AUTO CHANNEL SELECT
Når optionen AUTO CHANNEL SELECT er aktiveret,
aktiveres ved bevægelse af en Fader, drejning af en Channel
Controller eller ved tryk på en SOLO-taste SELECT-tasten på
den netop editerede kanal automatisk.
13. MIDI-STYRING
Ved hjælp af MIDI-grænsefladen er DDX3216 i stand til at
styre optagelseapparater og MIDI-sequencer-programmer
over MIDI Machine Control-kommandoerne og at modtage
programskiftkommandoer, der kan anvendes til en automatisk
indlæsning af Snapshots. Desuden giver DDX3216 Dem
mulighed for at sende og modtage MIDI-Timecode (MTC), MIDI-
Controller- og MIDI-Sysex-data. Derved er det f.eks. muligt,
at optage og automatisere Fader-bevægelser eller Mutes på
DDX3216 via et MIDI-Sequencer-program.
SETUP-siden i MIDI-menuen
Fig. 13.1: SETUP-siden i MIDI-menuen
13.1.1 Timecode
DDX3216 benytter Timecode til automation samt til MMC-
styring (MIDI-maskinstyring). Timecode-kilden kan indstilles
på SETUP-siden i MIDI- eller DYNAMIC AUTOMATION-
menuen.
SOURCE
Denne regulering vælger kilden til Timecode. De kan vælge
mellem OFF (ingen Timecode-visning), SMPTE (SMPTE-
Timecode over XLR-Timecode-indgangen på bagsiden), MIDI
(MIDI-Full-Frame-Timecode over MIDI IN-tilslutningen på
bagsiden), eller CLOCK (internt dannet Timecode, indstilling
på MIDI MACHINE CONTROL-siden i MIDI-menuen).
Med "SMPTE" vælges Timecode-indgangen (XLR), over
hvilken de ønskede SMPTE Timecode-formater kan modtages
(f.eks. 24, 25 og 30 Frames samt Drop Frame).
TIMECODE RATE
TIMECODE RATE-reguleringen fungerer som visning for
det modtagne Timecode-format resp. gør et valg af Timecode-
formatet (24, 25, 30 NDF (Non Drop Frame) og 30 DF (Drop
Frame)) muligt ved anvendelse af CLOCK som Timecode-
kilde. Efter aktivering af den dynamiske automation
synkroniseres denne regulering fast med Timecode-raten
fra den tilsvarende automationsfil. Når De sletter denne fil
med AUTOMATION CLEAR, kan De vælge en ny Timecode-
rate.
TRANSMIT CHANNEL
Dette parameter bestemmer MIDI-kanalen (1 til 16), over
hvilken DDX3216 skal overføre MIDI-informationer til et
eksternt apparat.
RECEIVE CHANNEL
Over dette parameter bestemmer De den MIDI-kanal (1 til
16), på hvilken DDX3216 skal modtage samtlige MIDI-
informationer. I OMNI-mode (tryk Master Controller) modtages
og forarbejdes MIDI-kommandoer på alle kanaler.
MMC DEVICE
Med MMC DEVICE betegnes apparatadressen på opta-
gelsesapparatet resp. MIDI-sequenceren, der skal styres til
via MIDI. Når De vælger "7F", aktiveres samtlige MMC-
kompatible apparater i deres Setup.
13.2 MACHINE CONTROL-siden i MIDI-menuen
13.2.1 MIDI-maskinstyring
På MACHINE CONTROL-siden finder De drevtasterne til
styring af MMC-kompatible optagelsesapparater. Disse gør
desuden en kontrol af Deres DDX3216s interne Timecode
mulig.
13. MIDI-STYRING

48
Inden anvendelse af MMC-styringen skal MMC-apparat-
nummeret på optagelsesapparatet angives korrekt på SETUP-
siden. Desuden aktiveres overførsel og modtagelse af MMC-
meddelelser på RX/TX-siden.
Fig. 13.2: MACHINE CONTROL-siden i MIDI-menuen
Ved tryk på Master Controlleren under de pågældende
drevtaster kan De betjene disse (REWIND, FFWD, STOP, PLAY
og RECORD). Master Controller 1 (LOCATE) sender en
LOCATE-kommando til det tilsluttede apparat. Ved drejning
af Master Controller 2 til 5 kan De indstille tiderne i LOCATE
TIME-vinduet: Master Controller 2 regulerer timerne, Master
Controller 3 minutterne, Master Controller 4 sekunderne og
Master Controller 5 Frames. Ved tryk på ENTER sendes den
aktuelle TAPE TIME til LOCATE TIME-vinduet og lægges der i
den valgte LOCATE-hukommelse (MARK 1 til 9). En "0"-
lagerplads står ligeledes til rådighed, i hvilken De imidlertid
ikke kan lagre noget. MARK-lagerpladserne vælges med
Master Controller 1.
13.3 RX/TX-siden i MIDI-menuen
Via RX/TX-siden i MIDI-menuen er der mulighed for at
bestemme de sendte og modtagne MIDI-meddelelser nærmere.
Fig. 13.3: RX/TX-siden i MIDI-menuen
Når De aktiverer de små kontrolkasser under RX (Receive),
modtages de til venstre opførte MIDI-meddelelser af DDX3216.
Aktiverer De de små kontrolkasser under TX (Transmit),
sendes MIDI-meddelelserne.
PROGRAM CHANGE
Omskiftning af Snapshots kan også ske over Program
Changes. Program Change 0 svarer til Snapshot nummer 1.
For at opkalde f.eks. forskellige Snapshots synkront til en
løbende Playback, er der ligeledes mulighed for at sende
Program Changes ved indlæsning af et Snapshots fra
DDX3216. På denne måde kan Program Changes optages
over en MIDI-sequencer, hvilket altid opkaldes ved afspilning
synkront til Playback.
CONTROL CHANGE
En stor del af reguleringerne og kontakterne på Deres
DDX3216 kan fjernstyres over MIDI Controller. Desuden kan
reguleringernes bevægelser og kontakternes ændringer
udgives via MIDI Controlleren, for f.eks. at betjene eksterne
MIDI-apparater fra DDX3216. En tabel med en oversigt over
samtlige af DDX3216 sendte og modtagne MIDI Controllere
finder De i kapitel 18.2 "MIDI Controller".
MACHINE CONTROL
For at muliggøre modtagelse og overførsel af MIDI MACHINE
CONTROL-kommandoer, skal de tilsvarende små kontrol-
kasser aktiveres.
DIRECT PAR. EXCL.
DDX3216 udgiver ændringer til samtlige betjenings-
elementer, der også kan automatiseres, over MIDI SysEx-
data (MIDI System Exclusive) og modtager også disse. De
små kontrolkasser aktiveres for at udnytte disse funktioner.
En fuldstændig opstilling af samtlige af DDX3216 udsendte
og forarbejdede MIDI-SysEx-data kan rekvireres enten hos
BEHRINGER Customer Support eller på vore Internet-sider
(www.behringer.com).
Under "RX/TX Only" bestemmer De, hvilke parameter-
værdier for de forskellige sektioner der overføres og sendes
både over MIDI Controller og også over MIDI SysEx-data.
13. MIDI-STYRING

49
14. UDVIDELSER
DDX3216 har på bagsiden to optionelle slots, der kan
anvendes til udvidelse af pulten med optionelle moduler.
Derved kan De udruste mikserpulten med supplerende digitale
grænseflader. Følgende står til rådighed: moduler i AES/EBU-
(8 ind- og 8 udgange), ADAT
®
- (2 x 8 ind- og 2 x 8 udgange)
og TDIF-1-format (2 x 8 ind- og 2 x 8 udgange) og en 19"-
tilslutningsenhed til forbindelse af AES/EBU-interfaces med
tilslutninger i XLR-format. Ved indbygning af disse moduler
udfolder DDX3216 først sine særlige egenskaber, nemlig
digitalt Routing af op til 32 signaler.
For disse slots står der for tiden følgende moduler til
rådighed:
Udvidelse Art
ADAT-INTERFACE
ADT1616
16 I/O (2 x 8 IN, 2 x 8 OUT)
ADAT-Digital-Interface
(optisk)
TDIF-INTERFACE
TDF1616
16 I/O (2 x 8 IN, 2 x 8 OUT)
TDIF-Digital-Interface (25-Pin-
D-Sub)
AES/EBU-INTERFACE
AES808
8 I/O (8 x 1 IN, 8 x 1 OUT)
AES/EBU-Digital-Interface
(25-Pin-D-Sub)
CONNECTOR BOX
ACB808P
19"-tilslutningsboks til
AES808 med 4 x XLR IN og
4 x XLR OUT
Tab. 14.1: Optionelle udvidelser til DDX3216
+ Henvisninger vedrørende indbygning af de
pågældende interfaces fremgår af indbygnings-
vejledninger, der er vedlagt disse interfaces.
Fig. 14.1: INPUT-siden i I/O-menuen
I I/O-menuen kan De bestemme Routing for Interface ind-/
udgange. På INPUT-siden (jf. kapitel 8.2.1 "indgangs-
Routing") fastlægger De, hvilken Interface-indgang der skal
tilordnes hvilken kanal. Tilordningen sker i banker på hhv. 8
indgange. Derved kan De f.eks. tilordne indgangene 1 til 8 på
Deres interfaces til kanalerne 1 til 8 på DDX3216.
Fig. 14.1 viser f.eks. en Setup, i hvilken samtlige udgange
på I/O-modulerne er tilordnet kanalerne 1 til 32.
På MODULE-siden (jf. kapitel 8.2.4 "MODULE-siden i I/O-
menuen") tilordnes de 16 eksisterende udgange til de
optionelle I/O-moduler.
Fig. 14.2: MODULE-siden i I/O-menuen
Hvert I/O-modul råder over 8 eller 16 udgange. Hver gruppe
på 8 udgange kan tilordnes de interne udgange 1 til 8 eller 9
til 16 eller MULTI-MR.
Af fig. 14.2 fremgår det, at et ADAT
®
-modul er installeret i
det første optionelle slot og et TDIF-modul i det andet
optionelle slot.
Ved I/O-udgangene 1 til 16 drejer det sig om specifikke
udgange for I/O-modulerne, som næsten alle i mikserpulten
eksisterende signaler kan tilordnes (OUTPUT-siden i I/O-
menuen). Forindstillet er tilordningen på Mix-busserne 1 til
16.
14.1 AES/EBU
AES/EBU-grænseflade, hvis navn stammer fra samarbejdet
mellem Audio Engineering Society og European Broadcasting
Union, anvendes overvejende i professionelle stu-
dieomgivelser og radiostudier til overførsel af digitale signaler
også over store afstande. Forbindelsen sker over
symmetriske XLR-kabler med en bølgemodstand på 110 Ohm.
Kabellængden må være på 100 m til 500 m. Med mindre
tilpasninger er selv kabellængder på mere end 1 km (inden
for radio og fjernsyn ikke sjældent) mulige.
Grænsefladen svarer til AES3-formatet, der tillader
tokanals overførsler af signaler med en opløsning på op til
24 bits. Signalet takter og synkroniserer selv (vigtigt ved
forbindelsen mellem flere digitalapparater). En supplerende
Wordclock-forbindelse mellem DDX3216 og tilsluttede AES/
EBU-apparater er altså ikke nødvendig. En Sampling-frekvens
er ikke fastlagt og kan vælges frit. Typisk er 32 kHz, 44,1 kHz
og 48 kHz. AES/EBU-grænsefladen er i det store og hele
kompatibel med den i semiprofessionelle kredse udbredte
S/PDIF-grænseflade. Forbindelsen kan etableres over en
adapter. Da der imidlertid alligevel eksisterer forskelle med
hensyn til datastruktur og de elektriske specifikationer,
anbefaler vi ikke en sådan forbindelse.
Type AES/EBU IEC 958 (S/PDIF)
Forbindelse XLR cinch/optisk
Driftsmåde symmetrisk usymmetrisk
Impedans 110 Ohm 75 Ohm
Niveu 0,2 V til 5 Vpp 0,2 V til 0,5 V pp
Clock-nøjagtighed ikke specificeret
I: ± 50 ppm II: 0,1 %
III: VariabelPitch
Jitter ± 20 ns ikke specificeret
Tab. 14.2: AES/EBU- og S/PDIF-specifikationer
14.2 ADAT
®
ADAT
®
-Multi-Channel-Optical-Digital-formatet blev udviklet
af firmaet ALESIS
®
. Foruden implementationen i digital-
recordere fra de mest forskellige producenter er de også at
finde i effektapparater, synthesizere, Harddisk-Recording-
Systemer og på computerinterfaces. Til denne grænseflade
leveres der i mellemtiden rigeligt tilbehør, som f.eks.
mikrofonforforstærkere, eksterne A/D? og D/A-konverter,
osv. Også Deres DDX3216 lader sig udruste med en sådan
grænseflade.
ADAT-grænsefladen overfører 8 digitale kanaler samtidigt
over optiske kunststofforbindelser. Disse betegnes mellem
fagfolk ofte som "Lightpipe" (På grund af den optiske
forbindelse, der i øvrigt også lader sig iagttage, når man
sender et signal over kablet og kigger på den anden ende!).
Dataformatet understøtter signaler med en opløsning på
maks. 24 bit og maks. 48 kHz Sampling Rate (standard,
afvigelse med pitch mulig). Datastrømmen er selvtaktende.
Det betyder, at DDX3216 enten kan takte apparater, der er
tilsluttet til ADAT
®
-grænsefladen eller selv kan forsynes med
et forbundet ADAT
®
-apparat med et Wordclock-signal. En
supplerende Wordclock-forbindelse er altså ikke nødvendig.
14. UDVIDELSER

50
14.3 TDIF-1
TDIF-1-Digital audio-formatet blev udviklet af firmaet
TASCAM
®
. Den nuværende specifikation foreligger i
versionen 1.1. Også her overføres 8 digitale spor samtidig.
Sampling-frekvensen er maks. 48 kHz, mens opløsningen
kan være op til 24 bit. Tilslutningen sker over en 25-polet D-
Sub-tilslutning. Kablets længe må maks. være 5 m. Selvom
TASCAM
®
til synkronisationen anbefaler en supplerende
Wordclock-forbindelse, er en synkronisation over TDIF-1-
grænsefladen mulig. En undtagelse er her den første
generation af TASCAM
®
DA-88-modelrækken. Ved disse
DTRS
®
-recordere er det ikke muligt at vælge den digitale
indgang som Clock-kilde.
+ DDX3216 er udelukkende i stand til at sende et
Wordclock-signal over TDIF-interface. Mod-
tagelsen fungerer ikke. Derfor skal DDX3216 altid
være "Master". Skal det tilsluttede TDIF-apparat
være "Master", er en supplerende Wordclock-
for-bindelse nødvendig.
15. ANVENDELSER
Efter at vi nu har belyst de grundlæggende features for
Deres DDX3216 i omfattende form, er det på tide at fortælle
Dem noget om anvendelsesområderne ved hjælp af nogle
praktiske eksempler. Dette kapitel kan naturligvis kun give
holdepunkter og gør ikke krav på at være fuldstændigt. Der
er ikke sat grænser for fantasien. Vi er spændt på, hvordan
De anvender Deres DDX3216.
15.1 Studio-Setups
DDX3216 er på grund af sin grundlæggende bus-arkitektur
og sine Routing-muligheder især velegnet som mikserpult i
hjemme-, projekt- og endog professionelle studier. Det store
antal analoge og digitale ind- og udgange tillader tilslutning af
førsteklasses eksterne apparater og en højkvalitativ
videreforarbejdning af samtlige signaler på pulten. De
følgende eksempler viser Dem kun nogle af tilslutnings-
mulighederne:
15.1.1 DDX3216 i forbindelse med en eller flere
ALESIS
®
ADAT
®
- resp. TASCAM
®
DA-38/DA-78HR
Ved hjælp af de optionelle ADAT
®
- resp. TDIF-Digital-
Interfaces er en tilslutning af DDX3216 til en eller flere ADAT
®
-
resp. TASCAM
®
DA-38/DA-78HR-recordere ikke noget
problem. Forbind de optiske ind- og udgange på ADAT
®
over
professionelle, optiske fiberkabler med ADAT
®
-modulets ind-
og udgange på DDX3216. Skulle De anvende en DTRS
®
-
modulets ind- og udgange på DDX3216. Skulle De anvende
en DTRS
®
, benyttes et TDIF-D-Sub-25-kabel til tilslutning til
DDX3216.
DDX3216 als Master
Indstil Deres ADAT
®
- resp. DA-38/DA-78HR-recorder på
ekstern synkronisation (Wordclock-Sync-kilden på DIGITAL
IN). Indstil Wordclock-kilden for Deres DDX3216 på FS CLK-
siden i SETUP-menuen på "INTERNAL 44.1 kHz" resp.
"INTERNAL 48 kHz". Er alle indstillinger udført korrekt,
synkroniserer sig ADAT
®
- resp. DA-38/DA-78HR-recorderen
på DDX3216s Wordclock. På INPUT-siden i I/O-menuen kan
De nu tilordne Deres moduls digitale indgange til kanalerne
på DDX3216. Over de 16 busser er en samtidig afspilning af
maks. 16 kanaler på to digitale multisporrecordere mulig.
Fig. 15.1: DDX3216 som Master i samspil med to digitale
multisporrecordere
ADAT
®
som Master
Skal ADAT
®
-recorderen være Master, vælges optionen
"modul 1" eller "modul 2" på FS CLK-siden i SETUP-menuen,
alt efter i hvilken optionel slot ADAT
®
-grænsefladen befinder
sig. Nu skulle DDX3216 vise Dem, om den modtager en
Wordclock. Er dette tilfældet, synkroniserer DDX3216 sig på
den tilsluttede ADAT
®
-recorders Wordclock.
15. ANVENDELSER

51
+ Ønsker De at anvende flere ADAT
®
s sammen
med Deres DDX3216, bør man være opmærksom
på, at kun én ADAT
®
er Wordclock-Master. Alle
andre må synkronisere sig på denne ene Master.
Dette sker over ADAT
®
-Syncportenes forbindelse
på bagsiden af Deres ADAT
®
s. Nærmere in-
formationer vedrørende denne forbindelse
fremgår af manualen for Deres ADAT
®
.
Fig. 15.2: DDX3216 som Slave i samspil med to digitale
ADAT
®
-recorderen
DA-38/DA-78HR som Master
Da DDX3216 ikke kan bruge Wordclock-informationer fra
TDIF-signalet, skal Wordclock-udgangen på DA-38/DA-78HR-
recorderen desuden forbindes med Wordclock-indgangen
på DDX3216. Stil derefter Clock'en på FS CLK-siden i SETUP-
menuen på Wordclock.
+ Yderligere DTRS
®
-recordere forsynes derefter
over Master-recorderens Syncport med den
nødvendige Wordclock og arbejder som Slaves.
Nærmere informationer vedrørende denne
forbindelse fremgår af manualen for Deres
DTRS
®
-recorder.
Fig. 15.3: DDX3216 som Slave i samspil med to digitale
DTRS
®
-recordere
Benyt kanalerne 1 til 16 til tilslutning af Deres musik-
instrumenter og mikrofoner. Kanalerne 17 til 32 konfigureres
på INPUT-siden i I/O-menuen sådan, at de digitale indgange
for ADAT
®
- resp. TDIF-modulet ligger her. De benyttes altså
som Tape Returns for multisporrecorderen.
+ Vær opmærksom på, at De i Routing for kanalerne
1 til 16 ikke har aktiveret MAIN, da det i modsat
fald i samspil med kanalerne 17 til 32, som fører
Tape Returns, kan komme til en signalinter-
ferens. Hør ved optagelsen altid kun Tape Return-
signalet, der kommer fra multispor-recorderne!
Udstyring af sporene i den digitale multisporrecorder
foretager De over Faderne for kanalerne 1 til 16. Monitormix
for musikerne fremstiller De ved hjælp af Pre Fader Aux
Sends for kanalerne 17 til 32. Ved Control Room-udgangen
tilslutter De et gengivelsesapparat (f.eks. BEHRINGER TRUTH
B2031). Via Main-udgangen når Deres mixning over på
Master-2-spors-recorderen.
15.2 DDX3216 i live-anvendelser
15.2.1 Live-recording med DDX3216
På grund af BEHRINGER DDX3216s fleksible Routing er
mikserpulten især velegnet til digitale båndoptagelser af
koncerter. Fremstil separate mixninger for PA og recording
på kun én mikserpult!
Først skal Routing for kanalerne 1 til 16 og 17 til 32
bestemmes. Da vi ønsker at fremstille en anden mixning for
instrumenterne, der er tilsluttet de analoge indgange, for
recording, tilordner vi til kanalerne 1 til 16 og til kanalerne 17
til 32 på INPUT-siden i I/O-menuen de analoge indgange 1 til
16. Dette tillader Dem med Faderne for kanalerne 17 til 32 at
fremstille en fuldkommen uafhængig mixning med egen EQing
og effekter. I Routing-menuen sender De kanalerne 17 til 32
på DDX3216s 16 busser og optager disse via et optionelt
Digital-Interface på en multispormaskine. I dette tilfælde er
det på Faderne for kanalerne 17 til 32 indstillede niveau
uafhængigt af det for kanalerne 1 til 16.
En sådan Routing er også velegnet til anvendelse på
fjernsynsområdet. Derved føres ved live-shows principielt
sal- og fjernsynsmixningen separat. Desuden skal f.eks.
clipsmikrofoner for PA- og for fjernsynstransmissioner
egaliseres forskelligt. Med DDX3216 er det ikke noget problem.
Begge opgaver kan løses centralt på en pult.
15.2.2 Lydgengivelsesteknik
Da digitalpulte indtil nu altid blev betragtet som værende
umulige at betjene intuitivt , var de uønskede hos
lydgengivelsesteknikere. DDX3216 vælger imidlertid her en
retningsgivende vej. Da samtlige parametre er tilgængelige
hurtigt og intuitivt, egner den sig fremragende til lyd-
gengivelsesopgaver. Fader- og Mute-grupper, Snapshots og
dynamiske automationer er fordele, der ikke findes på nogen
overkommelig analogpult, men der gør teknikernes daglige
arbejde meget lettere. I det efterfølgende finder De 3
eksempler på komplekse lydgengivelsesopgaver:
Top 40-grupper
Enhver kender det store og ofte også hurtigt skiftende
program hos mange Top 40-grupper. Aktualitet er det, der
tæller, en god sound betragter publikum som en forudsætning,
og næsten alle aktuelle chartbreakers spilles. Forskellige
musikstile kræver imidlertid også en forskellig sound med
meget forskellige effekter. Ofte afløses et "rocknummer" af
et aktuelt techno- eller dance-hit. Med en analog pult kan så
hurtige ændringer mange gange ikke imødekommes hurtigt
nok. Med DDX3216 kender De ikke sådanne problemer. Indret
for hver song et eget Snapshot. Dette kan derefter på få
sekunder opkaldes med alle lagrede EQ-, Dynamic- og
effektindstillinger. Da Snapshot-omskiftningen også kan ske
pr. MIDI, er dette også muligt fra et masterkeyboard eller en
MIDI-sequencer. De kan altså bekvemt fjernstyre Deres
DDX3216.
Musik-Festival
De har til opgave at servicere en festival. På en scene
spiller 5 grupper efter hinanden. Ombygningstiden udgør ca.
en halv time, en efterfølgende soundcheck er ikke planlagt.
Den, der én gang har oplevet en sådan festival, har ofte
været skuffet over den dårlige sound. Dette skyldes i første
linie, at det er mere eller mindre umuligt, på så kort tid at
tilpasse samtlige mikserpulte og effektindstillinger til de
enkelte grupper. DDX3216 gør det imidlertid muligt for Dem
på den enkleste måde, som De kan forestille Dem:
15. ANVENDELSER

52
Med muligheden for at "fryse" samtlige mikserpultparametre
og genopkalde disse igen efter behov, er De i stand til på få
sekunder at gennemføre en ny konfiguration af det komplette
Setup for en ny gruppe. Dermed kan De allerede inden de
enkelte gruppers optræden diskutere dette Setup med de
enkelte og forprogrammere pulten. EQ- og Effekt-Library er
Dem en værdifuld hjælp, når det drejer sig om hurtigt at
gennemføre grundlæggende indstillinger, der så senere kun
behøver at tilpasses med en eventuel finetuning. På denne
måde kan en sound meget hurtigt tilpasses.
+ For resten: når DDX3216s analoge indgange ikke
er nok for Dem, er det muligt at tilslutte eksterne
A/S-konvertere til de digitale grænseflader på de
optionelle interfaces. Løsninger for de al-
mindelige digitalformater AES/EBU, ADAT
®
og TDIF
kan allerede leveres i et stort antal. Vi anbefaler
eksterne A/D- og D/A-konvertere fra firmaet RME.
Musical
Lydgengivelsen af musicals hører til en af de mest
krævende lydtekniske opgaver. Musicalgængerne venter en
perfekt syntese af sound, lys og kulisse. Hurtige sceneskift
med mange skuespillere kræver et maksimum af opmærk-
somhed og koncentration hos alle deltagere. Allerede den
mindste fejl kan være en risiko for hele opførelsen. Foruden
orkestret anvendes også diverse oplæg, der ikke sjældent
skal startes timecode-nøjagtigt. Desuden får lydteknikere,
dirigent og skuespillere såkaldte "Cues", der fastlægger det
nøjagtige tidspunkt for indsatsen.
BEHRINGER DDX3216 byder på dette område på
banebrydende muligheder. De kan opkalde Snapshots
timecode-nøjagtigt over MIDI Program Changes og dermed
uden problemer følge hurtige sceneforandringer. Den
dynamiske automation gør komplekse og levende mixninger
mulige, som de ellers kun kan realiseres i lydstudier. Desuden
kan regiet parallelt skifte lyd- og lysscener pr. MIDI og dermed
give lydteknikeren tid og lejlighed til at gennemføre en
finetuning og at perfektionere mixningen.
Den automatiserede lydgengivelses tidsalder er begyndt.
16. SPECIALFUNKTIONER
16.1 Aktualisering af DDX3216-driftssystemet
Deres DDX3216s driftssoftware lader sig aktualiserer på
den mest enkle vis. Informationer om firmavare-updates kan
rekvireres hos BEHRINGER Customer Support eller på vore
internet-sider (www.behringer.com).
På EXCHANGE-siden i FILES-menuen vises driftssystemets
aktuelle versionsnummer for Deres DDX3216. Principielt kan
DDX3216-driftssystemet også erstattes af ældre versioner.
En Update gennemføres enten over WINDOWS
®
-softwaren
"DDX3216 file Exchange" eller over et PC-kort.
+ Gennemføring af en firmavare-update sletter
SAMTLIGE indstillinger på Deres DDX3216.
Overbevis Dem derfor om, inden der gøres brug
af updates, at Deres indstillinger er sikret på
Deres PC eller et PC-kort.
16.1.1 Driftssystem-update via PC-software
Indlæs DDX3216-Firmware-Update-filen fra internettet og
gem denne på Deres PC-harddisk (i givet fald skal denne fil
pakkes ud). Update-filen bør have endelsen ".BEX".
Etabler en forbindelse mellem DDX3216 og PCen og start
softwaren "DDX3216 file Exchange" på Deres PC (jf. kapitel
9.1.1 "Kommunikationsindstillinger").
Fig. 16.1: DDX3216-file Exchange-WINDOWS
®
-software
Vælg nu i højre vindue den plads, hvor De har gemt
Firmware-Update-filen på Deres harddisk og kopier denne
over i det midterste vindue (Internal files). Når filen er kopieret,
vises der på Deres DDX3216-display automatisk en
meddelelse. Bekræft med ENTER og Deres DDX3216-
driftssystem aktualiseres.
+ Afbryd under ingen omstændigheder netspæn-
dingen til DDX3216 under aktualiseringspro-
cessen for Flash-Roms. Under Update vises på
displayet først meldingen "ERASING FLASH.
Please wait ..." og derefter "BURNING FLASH.
Please wait ...".
16. SPECIALFUNKTIONER

53
16.1.2 Driftssystem-update via PC-kort
Skub PC-kortet med det nye DDX3216-driftssystem ind i
PC Card-slotten. Opkald nu PC CARD-siden i FILES-menuen.
Fig. 16.2: PC CARD-siden i FILES-menuen
Med Master Controller 1 (JOB) markerer De "LOAD". Vælg
derefter under "TYPE""UPDATE!" og under "FILES" filnavnet
på Firmware-Update-filen. I vinduet under "SOFTWARE
VERSION" vises nu versionsnummeret for denne fil. For at
starte denne update, aktiveres ENTER-tasten (UPDATE) og
driftssystemet aktualiseres.
+ Afbryd under ingen omstændigheder netspæn-
dingen til DDX3216 under aktualiseringspro-
cessen for Flash-Roms. Under Update vises på
displayet først meldingen "ERASING FLASH.
Please wait ..." og derefter "BURNING FLASH.
Please wait ...".
16.2 Indlæsning af firma-Presets og
automatisk Fader-kalibrering
For at sætte DDX3216 i leveringstilstanden og samtidig
gennemføre en automatisk Fader-kalibrering, holdes under
indkobling følgende taster nede i ca. 10 sekunder:
CH 1-16 og SETUP
Processen er afsluttet, når Faderne igen befinder sig i "-
oo"-positionen.
+ Gennemføring af en firmavare-update sletter
SAMTLIGE indstillinger på Deres DDX3216.
Overbevis Dem derfor om, inden der gøres brug
af updates, at Deres indstillinger er sikret på
Deres PC eller et PC-kort.
17. INSTALLATION
17.1 Indbygning i et rack
I emballagen for Deres DDX3216 finder De 2 19"-
montagevinkler, der er beregnet til montage på sidevangerne
på mikserpulten.
For at fastgøre montagevinklerne på DDX3216, fjernes først
skruerne på venstre og højre sidevange på Deres DDX3216.
Derefter monterer De med de samme skruer de to vinkler.
Bemærk at montagevinkler hhv. kun passer på den ene side.
Efter ombygningen kan DDX3216 monteres i almindelige 19"-
racks. Overbevis Dem til stadighed om, at lufttilførslen er
tilstrækkelig, og stil ikke DDX3216 i nærheden af varmekilder
eller effektforstærkere for at forhindre en overophedning af
apparatet.
+ Anvend udelukkende de på sidevangerne på
DDX3216 fastgjorte skruer til montage af 19"-
rackvinklerne.
17.2 Audioforbindelser
17.2.1 Analoge forbindelser
Til de forskellige anvendelser har De brug for mange
forskellige kabler. De følgende illustrationer viser Dem,
hvordan disse kabler skal være. Sørg altid for at bruge
førsteklasses kabler.
For at benytte 2-Track-ind- og udgangene, bedes De
anvende almindelige cinch-kabler.
Naturligvis kan også usymmetriske apparater tilsluttes til
de symmetriske ind-/udgange. Anvend enten monojack eller
tilslut ringen på stereojacks med skaftet (resp. Pin 1 med Pin
3 ved XLR-stik).
Fig. 17.1: XLR-forbindelser
Fig. 17.2: 6,3-mm-monojackstick
17. INSTALLATION

54
Fig. 17.3: 6,3-mm-stereojackstik
Fig. 17.4: Insert-Send-Return-stereojackstik
Fig. 17.5: Hovedtelefon-stereojackstik
17.2.2 Digitale forbindelser (S/PDIF)
Fig. 17.6 viser Dem den rigtige tilslutning af de usym-
metriske S/PDIF-ind- og udgange ved hjælp af cinch-stik.
Efter vore erfaringer er valget af det rigtige kabel ukritisk.
Ved længder på under 10 m gør et almindeligt koaksial-line-
kabel sig ikke negativt bemærkbart. Ved større længder eller
højere krav bør De imidlertid gå over til kabler med den rigtige
bølgemodstand (75 Ω) eller TOSLINK.
Fig. 17.6: Usymmetrisk tilslutningsmåde (S/PDIF)
17.3 MIDI
I begyndelsen af 80erne blev MIDI-standarden (Musical
Instruments Digital Interface) udviklet for at muliggøre
kommunikationen mellem elektroniske musikinstrumenter fra
mange forskellige producenter. I løbet af årene har
anvendelsesområdet for MIDI-grænsefladen udvidet sig mere
og mere; og i dag er det en selvfølge at udstyre hele lydstudier
med et MIDI-netværk.
I centrum af dette netværk står en computer med en MIDI-
sequencer-software, der ikke bare kan styre samtlige
keyboards, men også effekt- og andre eksterne apparater.
DDX3216 lader sig perfekt integrere i et sådant studie.
MIDI-tilslutninger på apparatets bagside er udrustet med
de internationalt standardiserede 5-polede DIN-bøsninger.
Til forbindelse mellem DDX3216 og andre MIDI-apparater har
De brug for MIDI-kabler. I reglen anvendes almindelige,
præfabrikerede kabler. Med et dobbeltkoret afskærmet kabel
(f.eks. et mikrofonkabel) og to stabile 180-grader DIN-stik
kan De imidlertid også selv lodde et MIDI-kabel: Pin 2 (midten)
= skærm, Pin 4 og 5 (til højre og venstre for Pin 2) = inderleder,
Pin 1 og 3 (de to udvendigt liggende) forbliver frie. MIDI-
kabler bør ikke være længere end 15 m.
+ Vær opmærksom på, at Pin 4 er forbundet med
Pin 4 og Pin 5 med Pin 5 ved begge stik.
MIDI IN: Denne indgang anvendes til modtagelse af MIDI-
styringsdata.
MIDI THRU: Ved MIDI THRU-bøsningen kan man udtage MIDI-
signalet uændret ved MIDI IN-bøsningen.
MIDI OUT: Via MIDI OUT kan der sendes data til en tilsluttet
computer eller til andre MIDI-apparater.
17. INSTALLATION

55
18. TILLÆG
18.1 MIDI-Implementation
Transmitted Recognized Remarks
Basic Channel
Def ault
Changed
OFF, 1 - 16
OFF, 1 - 16
OFF, 1 - 16
OFF, 1 - 16
Mode
Def ault
Messages
Altered
X
X
X
1,2
X
X
Note Number
True V oice
X
X
X
X
Velocity
Note ON
Note OFF
X
X
X
X
After Touch
Keys
Channels
X
X
X
X
Pitch Bender X X
Control Change O O see table 18.2
Program Change O O 0 - 127 (Snapshots)
System Exclusive O O
System Common
Song Pos.
Song Sel.
Tune
X
X
X
X
X
X
System
Real Time
Clock
Commands
X
X
X
X
Aux Messages
Local ON/OFF
All notes OFF
Active Sense
Res et
X
X
X
X
X
X
X
X
Notes
O = YES, X = NO
Mode 1: OMNI ON
Mode 2: OMNI OFF
Function
MIDI Implementation Chart
Tab. 18.1: MIDI-Implementation
18. TILLÆG

56
18.2 MIDI-Control Changes
MIDI controller no. Description of Value range RX TX
0- --XX
1 Fader volume Channel 1 0..127 O O
:: ::::
32 Fader volume Channel 32 0..127 O O
33 Fader volume Bus 1 0..127 O O
:: ::::
48 Fader volume Bus 16 0..127 O O
49 Fader volume Aux send master 1 0..127 O O
:: ::::
52 Fader volume Aux send master 4 0..127 O O
53 Fader volume FX send master 1 0..127 O O
:: ::::
56 Fader volume FX send master 4 0..127 O O
57 Fader volume FX return 1 (L of pair) 0..127 O O
:: ::::
60 Fader volume FX return 4 (L of pair) 0..127 O O
61 Fader volume Main mix 0..127 O O
62 - - - X X
63 - - - X X
64 Panorama value Channel 1 0..127, 64 = mid O O
:: ::::
95 Panorama value Channel 32 0..127, 64 = mid O O
96 Panorama value FX return 1 (L of pair) 0..127, 64 = mid O O
:: ::::
99 Panorama value FX return 4 (L of pair) 0..127, 64 = mid O O
100 Balance Master 0..127, 64 = mid O O
101 - - - X X
102 - - - X X
103 - - - X X
104 Channel mute on - 1..61* O O
105 Channel mute off - 1..61* O O
106 Snapshot save on - 1..61* O X
107 Snapshot save off - 1..61* O X
108 Automation rec/play Set to manual mode 1..61* O X
109 Automation rec/play Set to rec ready mode 1..61* O X
110 Automation rec/play Set to record mode 1..61* O X
111 Automation rec/play Set to fadeback mode 1..61* O X
112 Automation rec/play Set to play mode 1..61* O X
113 - - - X X
:: ::::
127 - - - X X
*Channel number 1..61 (as fader volume MIDI controller no.), 0 = all
O = YES
X = NO
Tab. 18.2: Oversigt MIDI-Control Changes
18. TILLÆG

57
19. TEKNISKE DATA
Monoindgange 1 til 12
Mikrofonindgang
Type Elektronisk symmetreret,
diskret indgang
Tilslutning XLR
Forstærkningsområde +10 til +60 dB (PAD = -20 dB)
Indgangsimpedans ca. 1,5k Ω @ 1 kHz
Klirfaktor (THD+N) 0,05 %, 20 Hz til 20 kHz,forstærk-
ning +60 dB, -42 dBu ved indgangen
Maks. indgangsniveau +1 dBu (Gain sluttet)
S/N-ratio 95 dB, 20 Hz til 20 kHz,
forstærkning 1, 0 dBu ved indgangen
Ækvivalent støj -90 dB, 20 Hz til 20 kHz,
indgang med 150 Ω afsluttet
Tale < -85 dB (kanal 1 til kanal 2), forstærk-
ning +60 dB, -42 dBu ved indgangen
Line-indgang
Type Elektronisk symmetreret
Tilslutning 6,3-mm-stereojack
Forstærkningsområde -10 til +40 dB (PAD = -20 dB)
Indgangsimpedans ca. 16k Ω @ 1 kHz
Klirfaktor (THD+N) 0,02 %, 20 Hz til 20 kHz,
forstærkning +20 dB,
-20 dBu ved indgangen
Maks. indgangsniveau +24 dBu (Gain sluttet)
S/N-ratio 92 dB, 20 Hz til 20 kHz,
forstærkning 1, 0 dBu ved indgangen
Ækvivalent støj -88 dB, 20 Hz til 20 kHz,
indgang med 150 Ω afsluttet
Tale < -90 dB (kanal 1 til kanal 2),
forstærkning 1, 0 dBu ved indgangen
Stereoindgange 13 til 16
Type Elektronisk symmetreret
Tilslutning 6,3-mm-stereojack
Forstærkningsområde -20 til +20 dB
Indgangsimpedans ca. 20k Ω @ 1 kHz
Klirfaktor (THD+N) 0,015 %, forstærkning 1, 0 dB ved
indgangen, målt ved Main Out
Maks. indgangsniveau +22 dBu (Gain sluttet)
S/N-ratio 86 dB, 20 Hz til 20 kHz,
(målt ved Main Out) forstærkning 1
Ækvivalent støj -85 dB, 20 Hz til 20 kHz,
(målt ved Main Out) indgang med 150 Ω afsluttet
Tale < -85 dB (kanal 13 til kanal 14),
(målt ved Main Out) forstærkning 1, 0 dBu ved indgangen
Main-udgange
Type servo-symmetrisk
Tilslutning XLR
Udgangsimpedans ca. 160 Ω @ 1 kHz
Maks. udgangsniveau +16 dBu
Multi-udgange
Type servo-symmetrisk
Tilslutning 6,3-mm-stereojack
Udgangsimpedans ca. 160 Ω @ 1 kHz
Maks. udgangsniveau +16 dBu
Control Room-udgange
Type servo-symmetrisk
Tilslutning 6,3-mm-stereojack
Udgangsimpedans ca. 160 Ω @ 1 kHz
Maks. udgangsniveau +16 dBu
S/PDIF-Digital-ind- og udgang
Indgang
Tilslutning cinch (RCA)
Specielt Sampling-frekvens konverter
(32 til 50 kHz)
Udgang
Tilslutning cinch (RCA)
Dithering 16, 20 og 24 Bit
Specielt Noise Shaping
Wordclock-ind- og udgang
Indgang
Tilslutning BNC
Indgangsimpedans 20 kΩ
Udgang
Tilslutning BNC
Udgangsimpedans 30 Ω
Signalart TTL Level Square Wave
SMPTE-indgang
Tilslutning XLR
Indgangsimpedans 20k Ω
RS232-Tilslutning
Tilslutning 9-pol. DIN-bøsning
Overførselsart 115200 baud, 8 data-bits,
1 Stop-bit, ingen paritet
Systemdaten
Sampling-frekvens 44,1 og 48 kHz (internt og eksternt)
Signalforsinkelse < 1,6 ms ved 48 kHz,
kanalindgang til Main Out
Frekvensgang 20 Hz til 20 kHz, +/- 0,1 dB
Fader
Type 100-mm ALPS
®
-motor-Fader
Opløsning +12 over 0 til -oo dB (256 skridt)
Konverter
A/D-Konverter
Opløsning 24-Bit Delta-Sigma AKM
®
Oversampling 128-dobbelt
Dynamikomfang 116 dB typ.
D/A-Konverter
Opløsning 24-Bit Delta-Sigma CRYSTAL
®
Oversampling 128-dobbelt
Dynamikomfang 106 dB typ.
MIDI-Interface
Type 5-pol. DIN-bøsninger
Tilslutning MIDI IN, MIDI THRU und MIDI OUT
Niveauvisninger
Kanal 16-cifret LED-visning
Main 2 x 16-cifret LED-visning
Specielt Peak Hold-funktion
(OFF, 0 til 29 sekunder og oo)
Monoindgange 1 til 12, mikrofon (Gain sluttet)
Sig-LED -46 dBu ved indgangen
Clip-LED 0 dBu ved indgangen
Monoeindgange 1 til 12, Line (Gain sluttet)
Sig-LED -23 dBu ved indgangen
Clip-LED +23 dBu ved indgangen
Stereoeindgange 13 til 16 (Gain center position)
Sig-LED -36 dBu ved indgangen
Clip-LED +10 dBu ved indgangen
Tilbehør
ADT1616 16 (2 x 8) ind- og 16 (2 x 8)
udgange, ADAT
®
-Digital-Interface
(optisk)
TDIF1616 16 (2 x 8) ind- og 16 (2 x 8)
udgange, TDIF-Digital-Interface
(25-Pin-D-Sub)
AES808 8 ind- og 8 udgange, AES/EBU-
Digital-Interface (25-Pin-D-Sub)
ACB808P 19"-tilslutningboks for AES808
med 4 x XLR ind- og 4 x XLR-
udgange
Strømforsyning
Strømforbrug ca. 68 W
Sikring 100 til 240 V ~: T 4 A H
Nettilslutning Standardtilslu
Dimensioner/vægt
Dimensioner (H * B *D) ca. 163 mm x 438 mm x 572 mm
Vægt (netto) ca. 13,5 kg
Firmaet BEHRINGER er altid bestræbt på at sikre den højeste kvalitetsstandard. Nødvendige
modifikationer foretages uden forudgående meddelelse. De tekniske data og apparatets
udseende kan derfor afvige fra de ovennævnte informationer og billeder.
19. TEKNISKE DATA
